Sortering i højeste gear - og det nytter
Udviklingen i mængden af affald viser positive takter i Rudersdal: Vi sorterer mere og mere til genanvendelse, mens restaffald til forbrænding dykker.
I det daglige møder vi det dagligt: Helt konkrete eksempler på genanvendelse, det kan være indkøbsvognen eller kurven i dagligvarebutikken, som er lavet af genanvendt plast, papiraffald som bliver til avispapir, papaffald der får nyt liv som flyttekasse.
Listen er lang, men budskabet kort: Sortering nytter, og i Rudersdal er borgerne rigtig gode til det.
Klik på videoen herunder for at se de mange gode eksempler.
Halvering af affald til forbrænding
Tallene viser, at mængden af restaffald til forbrænding er næsten halveret fra 2017-2024, i den periode hvor der er indført mere sortering i Rudersdal.
Altså mere og mere affald til genanvendelse som også giver en CO2-besparelse.
Grafen herunder viser, at der er CO2-gevinster ved genanvendelse af de enkelte affaldstyper, mens forbrænding af restaffald helt naturligt påvirker regnskabet negativt.
CO2-effekt ved håndtering af husholdningsaffald
Grafen er lavet på baggrund af generiske klimafaktorer, som COWI har beregnet, så bl.a. kommuner kan vise nytten af affaldssortering. Der er altså tale om en indikation af klimaeffekten ved genanvendelse eller forbrænding af affaldet.
I baggrundsrapporten fra COWI er gevinsten ved genanvendelse, de farvede søjler, modelleret som "undgået produktion" (substitution) af primære råmaterialer.
Den negative effekt af affaldsforbrænding, de sorte søjler, er modelleret som undgået produktion af varme og elektricitet samt oparbejdning af metaller og restprodukter fra forbrænding.
Udvikling går i den rigtige retning
EU-målene siger 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035, og i 2023 var genanvendelsesprocenten i Rudersdal Kommune på 42 pct.
Sortering af affald tog for alvor fart i Rudersdal i 2019, da borgerne selv skulle begynde at sortere papir, plast, pap, metal og glas i beholdere ved husstanden. Senere kom mad- og drikkekartoner samt madaffald til.
Grafen for affaldsmængder (se herunder) viser dog også, at de samlede affaldsmængder kun er faldet lidt siden 2017:
Affaldsmængder i Rudersdal
Mængden af restaffald til forbrænding er faldet markant gennem årene, efterhånden som borgerne i Rudersdal sorterer mere og mere til genanvendelse.
Affaldets videre vej
Affaldsplan 2023–2035
Rudersdal Kommune har sammen med Allerød, Fredensborg og Hørsholm Kommuner samt Norfors udarbejdet en fælles affaldsplan for perioden 2023–2035. Planen beskriver mål og initiativer for affaldshåndteringen med afsæt i nationale krav og med fokus på bedre sortering, mere genbrug og øget genanvendelse.
Affaldsplanen blev sendt i høring i sommeren 2023 og er godkendt af kommunalbestyrelsen i december 2023.
Affaldsplan 2023-2035 (Norfors)
Til affaldsplanen hører følgende bilag:
Bilag 1 - affaldsstatus 2021 (Norfors)
Bilag 2 - notat – vurdering af effekt af initiativerne
Status på affaldsmængder
På Norfors' hjemmesider kan du finde rapporter med affaldsstatus fra 2015 og frem til 2024. Og status for 2025 er lige på trapperne.
Du finde henvisning til affaldsstatus et stykke nede ad siden:
Genbrug og genanvendelse
Genbrug og genanvendelse...
Begreberne bruges lidt i flæng, men med genbrug menes, at andre direkte kan genbruge det, vi ikke længere selv skal bruge. Det kan være møbler, tøj, køkkenudstyr og meget andet.
Genanvendelse handler om at genanvende materialer såsom pap, glas, plast og papir.