Hop til hovedindhold

Nykloakering

Ved vedtagelse af Spildevandsplan 2025 effektueres det, at 90 adresser i Skovrød Huse, på Gøngehusvej samt i Sandbjerg og Sandbjerg Øst skal nykloakeres inden for Spildevandsplan 2025's planperiode på 11 år.

Nykloakering af fire områder i åbent land ifm. Spildevandsplan 2025

Med Spildevandsplan 2025 besluttet at der skal anlægges kloak til spildevandsafledning for ca. 90 adresser i det åbne land. 

Se hvilke adresser der skal nykloakeres med spildevandsledning 

Udpegningen er sket på baggrund af en kortanalyse af områder udenfor kloakopland, hvor afstanden mellem husene er begrænset. Nykloakeringen betyder, at de udpegede adresser får en forbedring af deres serviceniveau ved at der etableres en spildevandsledning i vejen, som de skal koble deres husspildvand på. Regnvand skal fortsat håndteres på egen grund, og spildevandsledningen er udelukkende er til husspildevand (køkkenvaske, bad, toilet m.m.). 

Hvornår skal spildevandet fra min grund ledes via kloak? 

Kommunen vil vurdere dit nuværende anlæg til håndtering af spildevand på baggrund af blandt andet dets alder, stand og dimensionering. På denne baggrund fastsættes en frist for hvornår din ejendom skal kobles på den nye kloak. Planlægningen er på nuværende tidspunkt ikke så langt, at vi kan sige mere om fristen for din ejendom. 

Kommunen giver besked og vejledning

Forud for at du skal foretage dig noget som grundejer, vil kommunen kontakte dig i god tid med information og vejledning.  Planlægningen er som sagt ikke så langt på nuværende tidspunkt (2025), at vi kan forholde os konkret til dit anlæg. Du vil få besked fra kommunen og Novafos når planlægning er nået længere.

Hvad kan du forberede nu

Som grundejer er det dig der afholder udgifterne ifm. for etablering af spildevandskloak på din egen grund. Du kan derfor overveje at begynde at spare op til den forestående udgift. Det er forsyningsselskabet Novafos der afholder udgifterne for etablering af den offentlige spildevandskloak i vejen samt etablering af stik ind til grundejers matrikel.

Du kan desuden forberede dig på at kommunen kontakter dig om ovenstående, ved at finde kloaktegninger for din ejendom og sætte dig ind i hvad det er for et anlæg du har i dag og finde dokumenterne for dets alder, stand med videre.

Gå til byggesagsarkiv