Forny kørekort
Ved fornyelse af kørekort skal du møde personligt op i Borgerservice. Du kan forny dit kørekort digitalt og booke en tid til Borgerservice her.
Sådan fornyer du almindeligt kørekort (kategori 1)
-
Pr. 1. oktober 2024 bliver lægeattesten digital i Rudersdal Kommune. Vi opfordrer til brug af denne for hurtig sagsbehandling. Brug linket ovenfor.
Fra 1. juli 2017 er der ikke længere aldersloft på kørekort, hvilket samtidig betyder, at der ikke længere generelt er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekortet.
Ved fornyelse skal du møde personligt op i Borgerservice.
Hvem skal fortsat indlevere lægeattest?
Hvis du på nuværende tidspunkt har et tidsbegrænset kørekort, skal du også fremover indlevere lægeattest ved fornyelse.
Hvis du ved tidligere kørekortudstedelse havde din lægeattest til behandling hos Politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed, skal Borgerservice foretage en ny vurdering af din tidligere sag, før vi med sikkerhed kan oplyse, om du skal indgive en ny lægeattest.
Borgerservice kontakter dig pr. telefon eller mail, hvis du skal indgive lægeattest på ny. I de tilfælde hvor der ikke skal indhentes ny lægeattest, vil Borgerservice sætte dit kørekort i produktion.
I mange tilfælde skal Politiet forespørges om dette, før du kan få endelig besked. Pga. lang ekspeditionstid hos Politiet skal du møde op i god tid, idet der kan gå op til 1 måned, før du får endelig besked fra Borgerservice eller Politiet.
I de tilfælde hvor Borgerservice eller Politiet forlanger en ny lægeattest ved fornyelse, refunderer vi dit gebyr på 140,- kr. på din NemKonto.
-
Du skal, tidligst tre måneder før kørekortet udløber, søge om fornyelse af dit almindelige kørekort til bil, motorcykel mm. (kategori 1) ved at møde personligt op i Borgerservice. Du kan på dit kørekort under punkt 4b se, hvornår kørekortet udløber.
Du skal ikke udfylde nogen blanket på forhånd, men du skal booke en tid øverst på siden.
Du skal medbringe
- Dit kørekort
- Et foto - vær opmærksom på kravene, se link herunder.
Du kan få taget et foto i Borgerservice til 115 kr. Du kan også gå til en fotograf, der sender fotoet til os, eller du kan medbringe et papirfoto, se politiets krav til foto
Krav til foto (Politi) - Penge/Dankort.
Du skal medbringe 140 kr. Du kan betale med Dankort eller kontanter. Hvis du betaler kontant, skal du medbringe lige penge. Vi har ikke byttepenge.
-
Det koster 180 kr. at forny almindeligt kørekort til bil, motorcykel mm. (kategori 1)
Du kan benytte betalingskort eller kontanter.
-
Leveringstiden på et almindeligt kørekort er typisk 3-4 uger. Hvis der skal indhentes lægeattest eller andre forhold gør sig gældende, kan det tage længere tid.
Sådan fornyer du stort kørekort (kategori 2)
-
Hvis du ønsker at bevare dit store kørekort til bus og lastbil mm. (kategori 2), så skal du bestille tid til at møde personligt op i Borgerservice. Du kan bestille tid her:
Medbring
Du skal medbringe en lægeattest og foto. Lægeattesten må højst være 6 måneder ved indlevering til Borgerservice.
Pr. 1. oktober 2024 bliver lægeattesten digital i Rudersdal Kommune. Vi opfordrer til brug af denne for hurtig sagsbehandling. Brug linket ovenfor.
Du kan få taget et foto i Borgerservice til 115 kr. Du kan også gå til en fotograf, der sender fotoet til os, eller du kan medbringe et papirfoto, se politiets krav til foto
Krav til foto (Politi) -
Det koster 230 kr. at forny dit store kørekort til bus og lastbil mm (kategori 2).
Du kan betale med Dankort eller kontanter. Hvis du betaler kontant, skal du medbringe lige penge. Vi har ikke byttepenge.
-
Leveringstid på stort kørekort kan variere fra 3 uger til mere end tre måneder. Det afhænger af, om der er bemærkninger i din lægeattest. Hvis der er bemærkninger, hvis du fx har sukkersyge eller epilepsi, så sendes sagen videre til Politiet, som sender sagen videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du får et midlertidigt kørekort i en til tre måneder med mulighed for forlængelse.
Du kan se på dit kørekort, hvilken kategori dit kørekort tilhører.
Står der AM, A1, A2, A, B, B/E, er dit kørekort kategori 1.
Står der C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D, D/E eller er du kørelærer, er det kategori 2.
Erhvervsmæssig personbefordring til B skal fra den 1. januar 2018 ansøges via Bevisadministration i Færdselsstyrelsen (Trafikstyrelsen)
Forny kørekort ved sygdom
-
Hvis du har fået dit kørekort tidsbegrænset pga. sygdom, skal det fornyes, når det udløber, hvis du fortsat ønsker at køre bil. Udløbsdatoen fremgår af kørekortet.
Du skal møde personligt op i Borgerservice og medbringe en lægeattest.
Pr. 1. oktober 2024 bliver lægeattesten digital i Rudersdal Kommune. Vi opfordrer til brug af denne for hurtig sagsbehandling. Brug linket ovenfor.
Husk at booke en tid, inden du møder op.
Du skal medbringe
- Dit kørekort
- En lægeattest og foto. Lægeattesten må højst være 6 måneder ved indlevering til Borgerservice. Du kan få taget et foto i Borgerservice til 115 kr. Du kan også gå til en fotograf, der sender fotoet til os, eller du kan medbringe et papirfoto, se politiets krav til foto
Krav til foto (Politi)
-
Denne fornyelse er gratis.
-
Leveringstid kan vare mere end tre måneder. Det afhænger af anmærkningerne i din lægeattest. Sagen sendes videre til Politiet, som sender den videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du får et midlertidigt kørekort i tre måneder med mulighed for forlængelse.
-
Når dit kørekort udløber på grund af helbredsmæssige forhold, skal det fornyes, hvis du fortsat ønsker at køre bil. Udløbsdatoen står på kørekortet.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet, der vurderer, om du kan få fornyet dit kørekort, og hvor længe det nye er gyldigt.
Midlertidig kørekortfornyelse
-
Du kan få en midlertidig fornyelse af dit kørekort, hvis dit kørekort er ved at blive fornyet på grund af sygdom, og du skal køre bil i udlandet, dvs. i andre lande end Sverige, Norge, Finland og Island.
Du skal møde op i Borgerservice på et tidspunkt, som du skal booke en tid til herunder.
Husk at medbringe
- Pas
- Et foto - vær opmærksom på kravene, se link herunder.
Du kan få taget et foto i Borgerservice til 115 kr. Du kan også gå til en fotograf, der sender fotoet til os, eller du kan medbringe et papirfoto, se politiets krav til foto Krav til foto (Politi)
OBS! Du kan ikke benytte et portrætfoto, der ligger på din mobiltelefon.
-
Får du en foreløbig fornyelse af kørekortet, er prisen den samme, som når du bestiller et almindeligt kørekort, dvs. henholdsvis 180 kr. eller 360 kr.
Du kan kun benytte betalingskort eller kontanter. Hvis du betaler kontant, skal du medbringe lige penge. Vi har ikke byttepenge.
-
Det kan tage op til 3 uger, før du modtager kørekortet med posten.
-
En foreløbig fornyelse af kørekortet er gyldig i max. tre måneder.