Generelt om kirkegårdene

I 1864 blev Assistens Kirkegård anlagt som assisterende kirkegård til Birkerød Gamle Kirkegård, og bestod af syv afdelinger (afd. 301-307). Den 8. september 1966 besluttede Birkerød Byråd, at kirkegården skulle udvides med afdeling 308.

Endnu en udvidelse af kirkegården skete den 27. september 1985, da afdeling 309 og 310 blev anlagt og indviet af sognepræst J. Schwartz-Nielsen den 27. september 1985. På kirkegården er der opført et mindre kapel.

I midten af 1940érne opstod der et behov for at udvide Assistens Kirkegård og på baggrund af en henvendelse fra kirkeudvalget for Birkerød erhvervede sognerådet i 1945 den lille gård Søholm. Af gårdens jord blev ca.10.000 m² anvendt til en ny kirkegård, ”Søholm Kirkegård”, der består af afdelingerne 401-404 og 404F.

Søholm Kirkegård er projekteret af havearkitekt Svend Hansen, arkitekt Sv. O. Roloff-Nielsen og kommuneingeniør Poul C. J. Larsen, og den blev anlagt i 1947-48. Kirkegården blev indviet den 29. januar 1949 af pastor Melbye.

Birkerød Kirkegård (tidligere Birkerød Gl. Kirkegård) er opført i 1100-tallet. Kirkegården antages at stamme fra samme tidsperiode. Birkerød Kirkegård var langt op i tiden det eneste sted, sognets indbyggere kunne blive begravet.

Birkerød Kirkes kor og skib blev opført i 1100-tallet. Bygningen blev udvidet i 12-1300 tallet, og i 1475-1525 kom tårnet og våbenhuset til, og skibet fik hvælv. Det er fra denne periode, kalkmalerierne stammer.

De regnes for nogle af landets fineste, og her hænger også de lænker, som fastholdt den kendte Birkerød-præst Henrik Gerner under hans fangenskab på Kronborg Slot under Svenskekrigene. Uden for kirken kan man se Johs. Kraghs statue af Henrik Gerner (afsløret 1917).

Renoveringsplan udarbejdet i 1994

På grund af vanskelige jordbundsforhold på stedet og ændrede begravelsesskikke i samfundet vedtog man i det daværende byråd i Birkerød Kommune i 1994 en renoveringsplan udarbejdet af landskabsarkitekt Knud Lund-Sørensen.

Renoveringsplanen skulle forbedre kirkegårdens fremtidige benyttelse og udseende, der undergår en løbende forandring.

Planen omfatter blandt andet beplantning af nye asketræer og nye hække, der vil overgå til at være Taks eller Buksbom. For at understrege højdeforskellen bliver hækkene klippet i forskellig vandret højde.

Kirkegårdens buske bliver enkeltstående af stedsegrønne planter som taks, buksbom eller lignende i forskellige former og varierende størrelser.

Græsset imellem gravstederne bliver kun afbrudt af sidestier med perlestensbelægning.

I umiddelbar nærhed af kirken ligger Birkerød Sognegård, med en moderne tilbygning tegnet af arkitekt Ole Gullits, opført i 2004.

Se mere på www.birkeroedsogn.dk

Den 11. december 1930 blev et ønske fra beboere i Høsterkøb og Sandbjerg om anlæg af en kirkegård ved Høsterkøb kirke behandlet i Birkerød Sogneråd, og den 10. september 1931 besluttede sognerådet at købe ca. 1,5ha af Frihedsskoven til en kommunal kirkegård.

Høsterkøb Kirkegård blev herefter anlagt i 1932 efter en plan udarbejdet af kommunegartner G. N. Brandt og kgl. skovrider A. Holten. Samtidig blev et kapel opført, tegnet af arkitekt A. P. Christensen.

Høsterkøb kirkegård er særegen ved at være en af de få skovkirkegårde, der findes i Danmark. Den er domineret af skoven med høje bøgetræer, og årstidernes skift giver kirkegården en vekslende karakter.

Bestanden af gamle og unge bøgetræer og vegetationen i skovbunden vedligeholdes af Rudersdal Kirkegårde. Hovedstierne mellem afdelingerne på kirkegården er grusbelagte, mens de mindre stier har en belægning af grus/knust tegl blandet med vedflis.

Se mere på www.birkeroedsogn.dk

Den enestående smukke Søllerød Kirkegård skråner ned mod Søllerød Sø. Den oprindelige kirke er opført i 1100-tallet. I mere end 700 år var det den eneste kirke i det store sogn, der strakte sig fra Furesøen i vest til Øresund i øst.

Selv om Søllerød Kirke gennem årene har undergået mange ændringer, senest 2008, har den bevaret den gamle landsbykirkes nærhed og hygge. Den er en eftertragtet bryllupskirke – idyllisk beliggende som den er, ved gadekæret med Præstegården, Søllerød Kro og Museet i den gamle Mothsgård som nærmeste naboer.

Sognegården, der er tegnet af Inger og Johannes Exner, blev taget i brug i 1993 og blev samme år udmærket med Søllerød Kommunes Arkitekturpris. Sognegården er en seværdighed i sig selv.

Selv om det har været en vanskelig opgave at placere den store, moderne bygning i det følsomme, gamle landsbymiljø, er det i dag åbenbart, at det avancerede byggeri udgør et smukt sammenbindende element i området.

Sognegården består af kirke- og kirkegårds-kontor samt konfirmandstuer, ungdomslokaler, mødelokaler samt den store lyse sal, der danner en fornem ramme omkring menighedens møder og koncerter.
Se mere om Søllerød Kirke (sollerodkirke.dk)

Vedbæk Kirkegård der beliggende mod vest afgrænses af kystbanen og stiforbindelsen mellem Klampenborg og Vedbæk, og mod øst af Enrumskoven og Enrumdammen.

Vedbæk Kirke er bygget i 1871 og ligger op til kirkegården. Kirken blev opført på en grund skænket af godsejer Christian Danneskjold-Samsøe, ejer af ejendommen Enrum, efter at Edward Julius Hvidt, ejer af Bakkehuset, havde påtaget sig at bekoste kirkebyggeriet. Kirken er tegnet af arkitekt F. V. Tvede og er en tro kopi af samme arkitekts kirkebyggeri i Humlebæk.

Vedbæk Kapel, som i begyndelsen var den korrekte betegnelse, blev oprindelig opført som en annekskirke til Søllerød Kirke og var temmelig spartansk indrettet.

Der knyttede sig betingelser til kirkebyggeriet, fx måtte kirken aldrig udskilles fra Søllerød Sogn og få egen præst. Der måtte heller aldrig anlægges en kirkegård på stedet.

Som det ofte går, løb udviklingen fra de to betingelser, hvor en af anstødsstenene var, at en opdeling af Søllerød Sogn kunne medføre en tilsvarende opdeling af kommunen, og det ønskede man ikke.

Efter endnu en periode med forhandlinger og tovtrækkerier blev der endelig i 1923 gennemført en deling af Søllerød Sogn i to kirkesogne. D. 11. november 1923 tiltrådte Vedbæk Kirkes første sognepræst, og i 1925 blev kirkegården anlagt.

Se mere på www.vedbaek-kirke.dk

Udviklingsplanerne for kommunens fem kirkegårde anviser retningen for drift og udvikling af de enkelte kirkegårde over de næste 40 år. De blev vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget i 2021 og sætter overordnet følgende visioner for kirkegårdene:

• Den fysiske udvikling på kirkegårdene skal foregå over en samlet tidshorisont på 40 år. Tiltag på kirkegårdene vil dermed ske i en meget lang årrække og integreret i den løbende drift.
• Nye behov skal tænkes sammen med de eksisterende rammer på en måde, der tilgodeser kirkegårdenes rolle som begravelsesplads og værner om de kulturhistoriske og landskabelige værdier.
• Planerne skal fremme bæredygtighed, biodiversitet samt rekreative muligheder i det omfang, det drejer sig om stille ophold, gåture og mulighed for fordybelse.
• Begravelse skal fortsat ske i alle dele af kirkegårdene.
• Der skal skabes synlig værdi og en klar struktur i kirkegårdenes opbygning.

Et hovedtræk i udviklingsplanen for Assistens og Søholm Kirkegård er, at der plantes træer på den østlige del mod Bistrupvej, som derved får et mere frodigt udtryk, ligesom den nyere vestlige del af kirkegården allerede har i dag.

Det vil knytte de to dele af kirkegården sammen, så de fremstår som et samlet hele og ikke som to kirkegårde.

En stor del af kirkegårdens flade omlægges på sigt fra grus til græs for at samle arealet og skabe et mere roligt udtryk, der samtidig kræver mindre drift. Akser strammes op med strukturgivende beplantning af nye træer.

På sigt omlægges inaktive gravsteder til enten græs eller bunddække af stauder. Desuden plantes træer og karaktergivende buske.

Senere i forløbet etableres enkelte siddepladser, og der etableres ny plads i tilknytning til kapelbygningen, som bl.a. kan bruges til menighedsrådets arrangementer og andre arrangementer af rolig karakter, der passer til en kirkegård.

På Birkerød Kirkegård består planens overordnede tiltag i, at kirkegården over tid gives et mere åbent, men stadig haveagtigt udtryk med træer og plæner. Langs muren mod øst plantes træer, der afskærmer mod parkeringspladsen. Det sker samtidig med, at kirkegårdens eksisterende særpræg fastholdes og fremhæves.

Over årene omlægges kirkegårdens inaktive gravsteder fra grus til græs for at samle arealet i et mere roligt udtryk, som kræver mindre drift.

Målet er, at kirkegården kommer til at opleves som en mosaik af gravsteder i sammenhængende bede med en bund af stauder og omkranset af klippede hække.

Omgivelserne omkring pladsen foran kirken forenkles, og på sigt etableres en kapelhave ved udgangen mod Johan Mantzius Vej.

For Høsterkøb Kirkegård er det væsentligste træk i udviklingsplanen at bygge videre på skovkirkegårdens store potentiale som både begravelsesplads, rekreativt areal og naturområde.

Der vil blive etableret lysninger, og bøgetræerne vil løbende blive udtyndet. Der skabes udkig til markerne. Desuden vil den eksisterende fællesgrav blive renoveret med bunddækkende planter og en skulptur eller et solitært træ.

På sigt etableres siddepladser på udvalgte steder med udsyn. Omkring indgangen til skov­kirkegården og ud mod Hørsholm Kongevej er det tanken på sigt at etablere stendiger.

Søllerød Kirkegård skal fortsat fremstå som en samling af afdelinger med hver deres udtryk og fortælling.  Beplantningsstrukturen langs de større stier understreger denne struktur. Alleerne forbinder afdelingerne og gør det nemmere at orientere sig på kirkegården.

Planen vil bevare udtrykket på middelalderkirkegården og ’terrasserne’. I de dele af kirkegården, som er kommet til herefter, vil inaktive gravsteder og de mindst benyttede grusstier over tid blive omlagt til græs. Desuden plantes karaktergivende buske og træer.

På sigt kan der etableres enkelte siddepladser på fællesareal samt et mindeplateau på skråningen mod Søllerød Sø. På lang sigt etableres en ny allé – kirkegårdens rygrad – som skaber sammenhæng mellem kirkegårdens nyere dele mod vest og selve kirkebygningen.

Den vestligste del af kirkegården får udtryk af en lund, og der er mulighed for at etablere et vandbassin.

De overordnede tiltag på Vedbæk Kirkegård består i, at der skal være et skærmende beplant­ningsbælte mod kystbanen, bedre adgangsforhold til kirkegården samt tydelig markering af hovedaksen med ny beplantningsstruktur.

I takt med at gravsteder bliver inaktive, vil der blive skabt variation i det udtryk, som kirkegårdens forskellige rum har i dag. På sigt etableres hække om større gravrum, og der plantes skov­bryn og skovbund.

Tilknytningen til Enrum Skov og Enrum Dam forstærkes ved at skabe kig ind i skoven. Senere i forløbet etableres der ny adgangssti i kirke­gårdens nordlige del og nye adgange til Enrum Skov.