Hop til hovedindhold

Nikotin og røg

Er du klar til at tage det første skridt uden nikotin - sammen med andre? Har du lyst til at gøre noget ved dit forbrug?
På nikotin- og rygestopforløbene får du støtte og vejledning til at forstå og ændre dine vaner i et fællesskab med andre. Det er gratis at deltage.

Nikotinstop - for dig der er ung 15-25 år

  • Er du mellem 15-25 år kan du deltage på et nikotinstopforløb. Der findes forskellige muligheder og du kan sammen med vores stoprådgiver finde ud af, hvad der passer bedst til dig.

    Gruppemøder: Her mødes du sammen med andre som også ønsker at skære ned på sit nikotinforbrug eller helt at ophøre med det. Vi deler erfaringer og støtter hinanden.

    Drop-in forløb: Er for dig som har brug for mere fleksibilitet og ønsker at komme til møderne, når det passer dig.

    Forløb i naturen: Hvis du foretrækker at mødes udendørs, får du muligheden for at tage del i et naturbaseret forløb, hvor vi kombinerer nikotinstop med friluftsliv og aktivitet.

    Uanset hvilken type forløb du vælger, får du konkrete værkstøjer og støtte til at håndtere nikotintrang og de udfordringer, der kan opstå i hverdagen. Vi taler åbent om, hvad der motiverer os, hvad der kan gøre det svært at ændre noget, der har været en del af ens liv. Sammen skaber vi et trygt og støttende rum, hvor du kan dele dine tanker og oplevelser.

    Du er velkommen uanset om du bruger vapes, snus, nikotinposer eller ryger cigaretter.

    Er du nysgerrig? Du kan høre mere og tilmelde dig ved at kontakt Ingibjørg på telefonnr. 72 68 31 21

  • Du kan kontakte stoprådgiver Ingibjørg på telefon 72 68 31 21 enten ved opkald eller pr. sms.

    Du er også velkommen til at sende en mail til rusmiddelcenter@rudersdal.dk

    Du kan følge os på:

    Instagram: Unhooked.nu

    Facebook: Unhooked.nu

     

Nikotin og rygestop for dig over 25 år

  • Der er løbende ryge- og nikotinstop forløb for dig der er over 25 år.  Du skal ikke være stoppet med at ryge eller bruge nikotin før du starter på forløbet, men du skal have lyst til at ændre på dit forbrug. 

    Vi taler om, hvad der motiverer dig og hvad der kan gøre det svært at ændre noget, der har været en del af ens liv i længere tid.

    Du er velkommen på holdet uanset om du bruger vapes, snus, nikotinposer eller ryger cigaretter.

    Kontakt:

    Du kan læse mere om forløbet under sundhedstilbud til voksne og tilmelde dig - https://rudersdal.dk/roegfri

    Du kan også  ringe til vores rygestoprådgiver på telefon: 72 68 39 58 og høre mere om forløbet samt tilmelde dig.