Hop til hovedindhold

Nikotinstopforløb

Er du klar til at ophøre eller reducere dit nikotinforbrug – sammen med andre?

Røg- og nikotinforløbene er gratis og for dig, der ønsker at stoppe med eller reducere dit nikotinforbrug. Uanset om du bruger vapes, snus, cigaretter eller andre nikotinprodukter, er du velkommen.

I et fællesskab med andre, får du støtte og vejledning til at forstå og ændre dine vaner. Vi taler åbent om, hvad der motiverer dig, og hvad der kan gøre det svært at ændre noget, der har været en del af ens liv. Der er ingen krav om at være stoppet på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at gøre noget ved dit forbrug.

Nikotinstop - for dig der er mellem 15-25 år

  • Er du klar til at blive unhooked fra nikotin – sammen med andre unge?

    Unhooked.nu  er et gratis forløb, skræddersyet til dig mellem 15 og 25 år, som ønsker at stoppe med eller reducere dit nikotinforbrug. Uanset om du bruger vapes, snus, cigaretter eller andre nikotinprodukter, er du velkommen.

    I forløbet arbejder vi sammen i et fællesskab af unge, hvor du får støtte og vejledning til at forstå og ændre dine vaner. Vi taler åbent om, hvad der motiverer dig, og hvad der kan gøre det svært at ændre noget, der har været en del af ens liv. Der er ingen krav om at være stoppet på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at gøre noget ved dit forbrug. 

    Hvad kan du forvente af forløbet? 
    Der findes forskellige typer af forløb, og vi kan sammen finde ud af, hvilken type forløb der passer bedst til dig. Stoprådgiveren kan fortælle dig om de forskellige muligheder, og så kan I sammen vurdere, hvad der er det bedste valg for dig. 
     

    Beskrivelse af unhooked forløb 
    •    Vi mødes 8-12 deltagere og en stoprådgiver, hvor vi deler erfaringer og støtter hinanden. 
    •    3-5 mødegange, og hvert møde vil vare mellem 60-120 minutter. 
    •    Du får konkrete værktøjer og støtte til at håndtere nikotintrang og de udfordringer, der kan opstå i hverdagen 
    •    Tilbud om vouchers til nikotinerstatning 
     

    Er du nysgerrig? 
    Tilmeld dig eller få mere information ved at ringe eller skrive en sms til Ingibjørg på tlf.: 72683121. Eller skriv en mail til ingda@rudersdal.dk 


    Find os på Instagram 
    Unhooked.nu

  • Du kan kontakte stoprådgiver Ingibjørg på telefon 72 68 31 21 ring eller skriv en sms.

    Du er også velkommen til at sende en mail til rusmiddelcenter@rudersdal.dk

    Du kan følge os på:

    Instagram: Unhooked.nu

    Facebook: Unhooked.nu

     

Nikotin og rygestop for dig over 25 år

  • Der er løbende ryge- og nikotinstop forløb for dig der er over 25 år.  Du skal ikke være stoppet med at ryge eller bruge nikotin før du starter på forløbet, men du skal have lyst til at ændre på dit forbrug. 

    Du får et fællesskab, hvor vi taler om, hvad der motiverer dig og hvad der kan gøre det svært at ændre noget, der har været en del af ens liv i længere tid.

    Du er velkommen på holdet uanset om du bruger vapes, snus, nikotinposer eller ryger cigaretter.

    Kontakt:

    Du kan læse mere om forløbet under sundhedstilbud til voksne og tilmelde dig - https://rudersdal.dk/roegfri

    Ring eller send en sms til rygestoprådgiver på telefon: 72 68 39 58 og hør mere om forløbet samt tilmeld dig.