Skift læge
Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang. Lægeskift foregår digitalt, og det koster 40 kr. (2026). Du skal bruge dit MitID og betalingskort. Få hjælp i Borgerservice, hvis du har svært ved det digitale.
Hvis du vil skifte læge
-
Når du skifter læge, får du et nyt sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis) med posten. Klip det gamle over med en saks og smid det ud. På den måde sikrer du dig, at uvedkommende ikke misbruger dit kort.
-
Du kan vælge en læge, der har lukket for tilgang af nye patienter, hvis du opfylder mindst én af disse betingelser:
- Du er ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold til en, der allerede er patient ved lægen eller klinikken. Det er ikke et krav, at I skal bo på samme adresse.
- Du er under 18 år og mindst den ene af dine forældre er tilmeldt lægen.
- du overgår fra sygesikringsgruppe 2 til 1, og lægen er den læge, som du senest har været tilmeldt i sygesikringsgruppe 1.
- Der ikke er mindst 2 læger med åbent for tilgang af nye patienter inden for 15 kilometer fra din bopæl (5 kilometer, hvis du bor i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune eller Dragør Kommune). Lægevalget er afhængigt af, at lægen med lukket for tilgang accepterer din ansøgning om dispensation.
Kontakt Borgerservice
Du skal kontakte Borgerservice for at tilmelde dig en læge med lukket tilgang, hvis du skifter fra sygesikringsgruppe 2. Det kan ikke gøres digitalt.
-
Når du melder flytning digitalt, skal du også vælge læge. Det er gratis, når du på én gang anmelder flytning og skifter læge.
-
Børn under 15 år får automatisk moderens læge. Hvis du ønsker, dit barn får faderens læge, skal du kontakte Borgerservice.
Åbningstider
Telefontider
NB! Du skal bestille tid på forhånd. Ring til tlf. 46 11 14 50 (kontaktcenter).