Skift sygesikringsgruppe
Når du er i sygesikringsgruppe 1, har du én fast læge (alment praktiserende læge).
Langt de fleste er i gruppe 1. Hvis du gerne vil kunne vælge mellem forskellige læger, skal du skifte til sygesikringsgruppe 2. Gruppeskiftet vil træde i kraft senest 14 dage efter bestilling. Du vil modtage nyt sundhedskort.
Hav dit MitID klar, hvis du vil skifte gruppe.
Du kan selv vælge din sygesikringsgruppe
-
Du skal have været i sygesikringsgruppe 1 eller 2 i ét år, før du kan skifte gruppe.
-
Det koster 225 kr. Du skal bruge betalingskort, når du skifter gruppe digitalt. Du skal bruge dit MitID.
-
Som medlem af gruppe 1 skal du være tilmeldt en alment praktiserende læge.
På sundhed.dk kan du se, hvilke læger der har åbent for nye patienter:
Oversigt over læger (sundhed.dk)
Sygesikringen betaler alle udgifter, når du får behandling hos lægen eller ved speciallæger. Det gælder også dem, hvor du ikke behøver en henvisning.
Hos fx tandlæge og kiropraktor skal du selv betale.
-
Når du er medlem af sygesikringsgruppe 2, kan du frit vælge læge (alment praktiserende læge). På sundhed.dk kan du se oversigten over læger:
-
Du betaler selv noget af udgiften, når du går til behandling hos en alment praktiserende læge og hos speciallæger, hvis prisen er højere end tilskuddet fra sygesikringen.
Du får samme tilskud fra sygesikringen, som en patient fra gruppe 1. Da læger og speciallæger selv fastsætter deres priser, kan prisen overstige tilskuddet.
Tilskuddet fra sygesikringen får du refunderet. Send os enten den konkrete regning eller scan den ind og vedhæft den i en e-mail:
Borgerservice, Ydelsesområdet
Stationsvej 38
3460 Birkerød -
Du vil modtage beløbet på din NemKonto inden for tre uger.
-
Børn følger automatisk deres forældres eller værges sygesikringsgruppe
Baggrundsinformation
Åbningstider
Telefontider
NB! Du skal bestille tid på forhånd. Ring til tlf. 46 11 14 50 (kontaktcenter).