Se aktuelle vejarbejder og modtag sms
På denne side kan du holde dig opdateret om aktuelle, større vejarbejder. Du kan også vælge at få en sms med info om nyt i netop dit område.
Aktuelle vejarbejder
-
Højbjerggårdsvej er i dårlig stand og skal renoveres. Arbejdet begynder i uge 35 og forventes afsluttet i slutningen af oktober.
Konkret skal der ske det, at fortovet renoveres på en del af vejen, dvs. at alle de gamle brosten og fortovsfliser tages op og erstattes med en ny granit-kantsten og fortovsfliser.
Foran Skovlyskolens p-plads ændres det smalle fortov til et bredt fortov ved at inddrage skillerabatten. På den øvrige strækning bevares den grønne skillerabat mellem vej og fortov.
Ved sideveje og udkørsel fra p-pladsen anlægges såkaldt gennemført flisefortov i stedet for den nuværende overkørsel i chaussésten.
Der lægges ny asfalt på strækningen, og to gummibump ændres til asfaltbump med samme placering som i dag.
Kontakt: Janni Elkjær, jelh@rudersdal.dk
-
Der skal lægges asfalt på Nordvanggårdsvej mellem vejlukningen og Birkerød Parkvej.
Arbejdet var planlagt til uge 32, men må desværre udskydes indtil videre.
-
Rudersdal Kommune renoverer Nordvanggårdsvej mellem Bistrupvej og vejlukningen ved Søholmskolen.
Arbejdet forventes afsluttet i uge 42.
Se beslutninger på møde i kommunalbestyrelsen 25. marts:
Pkt. 11: Mindre trafiksikkerhedsprojekter 2026
Pkt. 12: Renovering af vejnettet og bevarelse af vejkapitalen
-
Rudersal Kommune renoverer fortov og sætter kantsten langs græsrabatten på Nærumgårdsvej - på strækningen fra Fruerlund til Hegnsvej, på den vestlige side af vejen mod rækkehusbebyggelserne.
Arbejdet forventes færdigt i november.
Vi sørger for, at der altid er en indkørsel åben ind til boligerne, når vi arbejder på vejen.
Mere info: Daniel Liljeqvist Kjærsgaard, Rudersdal Kommune, tlf. 72 68 28 04.
-
Stibroen over Mølleåen bag Teknikerbyen er så slidt, at den skal udskiftes. Arbejdet med den nye træbro, som ligger på grænsen mellem Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommune, er godt i gang og afsluttes i 2026.
Mens arbejdet udføres, er der spærret for passage på tværs af Mølleåen.
Broen har på årsbasis op imod 50.000 brugere.
Kontakt: Janni Elkjær, jelh@rudersdal.dk
Få sms med info om vejarbejder
Rudersdal Kommune sender information ud til kommunens borgere via sms. Det gør vi fx ved vejarbejder og driftsændringer.
Sådan får du besked
-
Som udgangspunkt er alle mobilnumre offentligt tilgængelige gennem teleselskaberne.
Derfor er du med stor sandsynlighed således automatisk tilmeldt vores sms-service. Det betyder, at du får en sms, når der sker noget i dit område, vi gerne vil informere dig om.
Typisk vil det være om et asfaltarbejde, som måske betyder, at du skal parkere din bil et andet sted, mens arbejdet foregår.
Selve udsendelsen sker gennem vores leverandør Blue Idea.
Tilmelding hvis du ikke har et offentligt nummer
Du kan selv tilmelde dig, hvis du ikke har et offentligt mobilnummer, fx hvis du har en firmatelefon eller et taletidskort.
Ligeledes kan du naturligvis altid framelde dig vores service, hvis du ikke ønsker at modtage sms fra os.
Begge dele gøres ved at bruge dette link:
Tilmeld eller afmeld mobilnummer
Når du klikker på linket, forlader du rudersdal.dk og kommer ind på Blue Ideas hjemmeside.
Når du har klikket, skriver du dit mobilnummer og følger vejledningen.