Minimumsnormeringer i dagtilbud

Minimumsnormeringer er en opgørelse over forholdet mellem pædagogisk personale og antallet af indskrevne børn i daginstitutioner. Der skal fra 1. januar 2024 være:

• Minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer.
• Minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.

Minimumsnormeringer opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Når der er tale om et årligt gennemsnit på kommuneniveau, opgøres der ikke på hverken børnehus- eller stueniveau. Det betyder, at du ikke nødvendigvis kan tælle én voksen pr. tre børn i vuggestuen eller en voksen pr. seks børn i børnehaven i det enkelte børnehus hele åbningstiden.

De pædagogiske personaleressourcer dækker først og fremmest over det pædagogiske personale i dit barns børnehus, dvs.:

• Ledere (indgår med en vægt på 85%)
• Pædagoger
• Pædagogiske assistenter
• Pædagogmedhjælpere
• Inklusionspædagoger
• Pædagogstuderende i lønnede praktikperioder (indgår med en vægt på 43%)
• Pædagogiske assistentelever (indgår med en vægt på 24%)
• Vikarer for pædagogisk personale

Personale som områdeledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår således ikke.

Det er Danmarks Statistik, der står for opgørelsen af normeringer. Opgørelsen for de enkelte år offentliggøres bagudrettet.

Se Danmarks Statistiks opgørelser her og her.

Opgørelsen viser forholdet mellem de pædagogiske personaleressourcer og antallet af indskrevne børn. Børnetallet varierer over et år, hvorfor det er et årligt gennemsnit af antal børn i løbet af året, der indgår i beregningerne.

Ofte taler vi om, at høje normeringer er godt, men i denne opgørelse udtrykker normeringstallet, hvor mange børn, der er pr. voksen. Det vil sige, at en normering på 5,5 (børn pr. voksen) er bedre end en normering på 6,0 (børn pr. voksen), selvom tallet er lavere.

Opgørelsen tager ikke højde for, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene (den såkaldte ansigt-til-ansigt-tid). Dvs. opgørelsen eksempelvis ikke tager højde for personalets fravær (sygdom, ferie m.v.) med undtagelse af barsel. Omvendt tages der heller ikke højde for, at der er børn, der er fraværende grundet sygdom eller ferie. Derfor kan virkeligheden se lidt anderledes ud end én pædagogisk medarbejder for hvert tredje barn i vuggestuer og én pædagogisk medarbejder for hvert sjette barn i børnehaver.

Danmarks Statistik seneste offentliggjorte opgørelse over kommunernes normeringer vedrører 2022. Opgørelsen viser, at Rudersdal i 2022 fortsat overholdt lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau. 

Se Danmarks Statistiks opgørelser her og her.

Rudersdal Kommunes dagtilbud havde i 2022 i gennemsnit en normering på 3,0 børn pr. voksen i vuggestue og 5,9 børn pr. voksen i børnehave. Resultatet viser en lille forbedring fra 2021, hvor normeringen i gennemsnit var henholdsvis 3,0 og 6,0 børn pr. voksen. 

Det forventes, at der i 2023 vil være endnu en forbedring af normeringerne. Det skyldes, at tildelingen til minimumsnormeringer er øget i årene fra 2020-2024 fra den statslige pulje. Midlerne fra staten er varige, men vil fra 2024 ikke øges yderligere.

Danmarks Statistik offentliggør opgørelsen for 2023 i oktober 2024. 

Det enkelte børnehus tilpasser medarbejdernes mødetider, så det svarer til børnenes fremmøde og behovet i løbet af en dag. Det betyder også, at der ikke vil være 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 voksen til 6 børn i børnehaven i hele børnehusets åbningstid. Der vil oftest være højest normering midt på dagen og en lavere normering i ydertimerne.

Derudover opgøres normeringer som et årligt gennemsnit på kommuneniveau og dermed ikke på hverken børnehus- eller stueniveau. Rudersdal Kommune overholder lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau, men derfor kan virkeligheden se anderledes ud i det enkelte børnehus.

I Rudersdal Kommune bruges lønsumsstyring. Dvs. at et børnehus tildeles en lønsum, som det er leders ansvar at forvalte.

Lønsummen er styret af antal børn i det enkelte børnehus. Alle børnehuse tildeles det samme antal lønkroner pr. barn, men der er forskel i antal uddannede/ikke uddannede og anciennitet i børnehusene. Det betyder, at der vil være forskel på, hvor mange det enkelte børnehus har valgt at ansætte for den lønsum, børnehuset har til rådighed.

Lønniveau for ansatte er bl.a. styret af overenskomster og har betydning for antal af ansatte, man kan ansætte indenfor den tildelte lønsum. Det har betydning for antallet, om de ansatte er uddannede eller ikke og om de ansatte har kort eller lang anciennitet. 

Eksempel: 

• Børnehus 1 og Børnehus 2 har begge en lønsum på 8.600.000 kr. I begge børnehuse er der 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
• Børnehus 1 har ansat erfarent personale; i alt 17 ansatte. Dvs. normeringen (antal børn pr. ansat) er 3,5 i vuggestue og 7,0 i børnehaven.
• Børnehus 2 har ansat uerfarent personale; i alt 23 ansatte. Dvs. normeringen (antal børn pr. ansat) er 2,6 i vuggestuen og 5,2 i børnehaven. 

Ovenstående eksempel viser, at det også er vigtigt at kigge på andre faktorer, i dette tilfælde personalets uddannelse, når vi ser på den samlede kvalitet i vores børnehuse. Kvalitet bygger nemlig ikke kun på gode normeringer, men også på andel af uddannede personale, mulighed for opdeling i mindre børnegrupper, faglig refleksion og udvikling samt pædagogfaglig ledelse tæt på.

I forbindelse med indførelse af minimumsnormeringer har Rudersdal Kommune fået et øget behov for at ansætte flere pædagoger. Derfor igangsatte vi i 2021 en målrettet indsats, der skal tiltrække og tilknytte pædagogisk personale. 

Du kan lære mere om indsatsen her.