Et liv i naturens tjeneste

Først var det fodbold, men fra 6. klasse blev det også fugle, og biolog Stig Englund, Rudersdal Kommune, har aldrig rigtig sluppet nogen af de to interesser.

Han er et kendt ansigt for rigtig mange lokale naturelskere, har stået i spidsen for talrige fugleture i Vaserne, aftenvandringer til Maglemosen, svampeture i skoven ved Næsseslottet og meget andet.

Ved udgangen af august er det slut med joblivet i kommunen, derefter venter en masse andre spændende ting: Et fortsat - og dybt - engagement i Dansk Ornitologisk Forening og Naturnationalpark Gribskov samt rejser, mestendels af den eksotiske slags som bringer dyreliv af den sjældne art tæt på sjæl og krop.

Men nu og her gælder det en tur i Vaserne, et af kommunens mest elskede, populære og spændende naturområder.

Teksten fortsætter under billederne.

Dyrelivet i Vaserne lokkede

Stig kan se tilbage på næsten 18 spændende år i Rudersdal Kommune, hvor han kom til fra Københavns Amt i 2006, umiddelbart før kommunalreformen og opløsningen af amterne.

Dengang var det i høj grad dyrelivet i Vaserne, som lokkede ham til, han kendte stedet fra sin tid som naturvejleder i amtet.

I den tidligere Søllerød Kommune blev han ansat som natursagsbehandler, men stillingen har udviklet sig gennem tiden til også at indeholde gode muligheder for arrangementer og guidede ture i Rudersdals mange smukke naturområder.

Og det er stadig Vaserne i kommunens vestlige del og Maglemosen i den østlige, som er hans to hjertebørn.

Teksten fortsætter under faktaboksen.

Naturrigdom, begejstring og glæden ved udfordring

Begge steder er det rigdommen i naturen, som både glæder og udfordrer ham: Begejstringen ved de mange og meget forskellige naturoplevelser, udfordringen fordi han alligevel tit ser og opdager noget nyt.

På turen gøres holdt ved det smukke og nyrenoverede Vaserne Naturrum, en særdeles populær attraktion, hvor han gør opmærksom på en havørn, der dykker ned over vandet ved Olsens Sø, hvor bl.a. en større koloni af skarver holder til.

- Det er forholdsvis nyt, at vi har et havørnepar, som går ind og påvirker skarvkolonien, fortæller han. Ørnene vi ser her, er formentlig dem som igennem de senere år har ynglet ved Farum Sø.

For 30 år siden var der ingen ynglepar af havørne tilbage i Danmark, da de blev jagtet. Nu er bestanden oppe på omkring de 150, hvilket primært skyldes en ændret holdning fra modstand til en accept af og glæde ved de store vingefang.

Kikkerten er en helt integreret del af Stig, den er altid med, når han er ude. Og der er altid meget at kigge på i Vaserne, for spændvidden rent naturmæssigt er meget stor.

”Mosaiknatur” rummer mange slags natur

Vaserne er såkaldt ”mosaiknatur”, et større område med mange forskellige habitater, altså typer af natur: Her findes bl.a. tørvegrave, overdrev, enge, ellesump, moser og gammel bøgeskov.

Næsten hver en plet i Vaserne er § 3-beskyttet natur, dvs. beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som omfatter søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Her må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper.

Som et eksempel på en imponerende variation af både flora og fauna kan nævnes, at der i Vaserne gennem tiden er registreret næsten 200 forskellige fuglearter. På dagens tur ser han stor flagspætte, der er nært beslægtet med den lille flagspætte, som er ret unik for Vaserne.

Ved en af de store tørvegrave, Olsens Sø, finder Stig en hvinand-hun med ællinger, en fåtallig dansk ynglefugl, som Vaserne rummer flere par af.

Retter man blikket mod de mindre dyr, er der i Vaserne to sjældne og sårbare vandinsekter, Lys skivevandkalv og Stor kærguldsmed.

Sådan har biodiversiteten det

På nationalt plan er det ingen hemmelighed, at biodiversiteten har trange kår. Men nye tiltag skal prøve at forbedre tilstanden, senest ”Aftale om et grønt Danmark”, også kaldet ”Grøn trepart”:

Aftale om et grønt Danmark

- Den grønne trepart er noget af det bedste, der er sket i dansk naturforvaltning i mange år, det er virkelig vigtigt, siger Stig. Hvis de mange gode intentioner i aftalen bliver til virkelighed, skal mere end 15 pct. landbrugsarealer udtages og omlægges til skov og natur. Og så får vi yderligere fem naturnationalparker, det er også stort.

I Rudersdal Kommune får vi næppe en naturnationalpark, men vi har jo også allerede Jægersborg Dyrehave, som i foråret blevet udvidet med næsten 250 ha. i Jægersborg Hegn til samlet 1.200 ha. urørt skov med græssende hjortevildt.

På den mindre målestok her i Rudersdal kan aftalen om grønt Danmark måske medføre, omlægning af enkelte landbrugsarealer og at nogle naturområder kan udvides eller bindes sammen. Konkret er kommunen i dialog med Klimaskovfonden om et lavbundsprojekt i Maglemosen, som både skal tilbageholde CO2 og forbedre naturindholdet.

Lokalt, i Rudersdal, er det svært at ”tage temperaturen” på biodiversiteten:

- Udfordringen er, at vi ikke har en baseline, et helt konkret målepunkt, at gå ud fra. Men på det såkaldte naturkapitalindeks, som er en opgørelse over den værdi, naturen repræsenterer i de enkelte kommunerne, er vi på en fin 6. plads, fortsætter Stig. Vores gode placering skyldes især, at vi har de to store skovområder, Jægersborg Hegn og Dyrehaven.

Teksten fortsætter under faktaboksen.

Den ”rodede” skov er vugge for mere liv og bedre levesteder

Rudersdal Kommune barsler med en strategi for biodiversitet, men har allerede søsat en lang række initiativer for at styrke mangfoldighed af arter og naturrigdom:

Bæredygtige parker, vilde vejkanter, helårsgræsning med heste og kreaturer, afbrænding og mere ”naturlige / rodede” skove, hvor træer, bunker af grene og ved får lov at blive liggende. Det sker, så de bl.a. kan danne ly og levested for smådyr og blive ynglesteder for småfugle.

I det almindelige møde med naturen, når man som gæst bevæger sig rundt og nyder omgivelserne, er der dog en trist ting, nemlig at nattergalen ikke længere lader sig høre i Vaserne.

- Det er desværre en generel tilbagegang over hele landet, som sikkert skyldes, at fugtigbundsområder med pilekrat gror for meget til, at nattergalen kan trives, siger Stig. Endvidere spiller det også en rolle, at overvintringsområderne i Afrika ændrer sig i negativ retning. Det er ikke kun nattergalen, der er ramt af denne tilbagegang, det gælder også arter som bynkefugl og broget fluesnapper.

Trods biodiversitetskrise og store klimaforandringer, hvis betydning vi kun har set begyndelsen af, finder Stig dog, at der stadig er positive elementer at hæfte sig ved.

Flere og flere interesserer sig for natur og miljø, og der synes at være større forståelse for beskyttelse af naturen, og at naturen har en kæmpe værdi i sig selv. Derfor håber han, at aftalerne om grønt Danmark vil medføre reelle ændringer til gavn for naturen, miljøet og i sidste ende os selv.