Hop til hovedindhold
Nyhed

Priserne gik til ...

Rudersdal Kommune uddeler hvert år fire priser inden for kultur- og fritidslivet for at anerkende lokale ildsjæle.

Priserne gik til ...

Priserne overrækkes af borgmesteren ved Frivilligfesten, der afholdes – sidste fredag i september, hvor Rudersdal Kommune sammen med resten af Danmark fejrer Frivillig Fredag og frivillighed. Frivilligfesten er også en mulighed for de mange frivillige at netværke med andre, der ligesom dem gør et stort stykke arbejde i kommunen. Modtagerne af årets fire priser er nu fundet. 

Talentprisen

Rudersdal Kommunes Talentpris uddeles som en anerkendelse af og opmuntring til en ung Rudersdalborger på max. 18 år. Talentprisen dækker 3 kategorier: Idræt – Science – Kunst og kultur. I år valgte Folkeoplysningsudvalget at tildele Talentprisen til Kamma Rung-Hansen fra Rudersdal Musik- og Billedskole i kategorien kunst og kultur. 

Kamma Rung-Hansen får prisen for sit sjældne og sikre greb om tegning, akvarel og maleri. 

Med Talentprisen følger en bronzestatuette af Bent Madsen samt 3.000 kr.

Ungdomslederprisen

Ungdomslederprisen gives til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune inden for det organiserede forenings- og kulturliv. Ungdomslederprisen er fælles for alle foreningstyper.

Prisen går i år til Josefine Barfod Damgaard fra Birkegruppen for sit engagement og sin meget aktive deltagelse i spejdergruppen ledelse.  

Med ungdomslederprisen følger et værk af årets kunstner Jette Berg.

Kulturprisen

Modtageren af Kulturprisen har ydet en helt særlig kulturel indsats. Prisen er en anerkendelse af den ekstraordinære frivillige indsats, som bidrager til et rigt, kvalitativt og alsidigt kulturliv i kommunen.

Christine Mohr modtager prisen for at være den entusiastiske og velorganiserede drivkraft bag Vedbæk Gardens opblomstring og gør at alle føler sig værdifulde og uvurderlig del af holdet.  

 Hun modtager også et værk af årets kunstner Jette Berg.

Frivilligprisen

Med Frivilligprisen, som blev indstiftet i 2015, ønsker Rudersdal Kommune at hædre en helt ekstraordinær frivillig indsats. 

Karen Bonnesen fra Holte IF, Volley får den 27. september overrakt årets Frivilligpris for bl.a. at værne om fællesskabet gennem mange år i Holte Volley. 

Vil du med til Frivilligfesten?

Er du frivillig og ønsker du at se overrækkelse af priserne ved årets frivilligfest, kan du bestille din billet her. Frivilligfesten afholdes den 27. september, kl. 17.45-21.00 på Kulturcenter Mariehøj:

oplev.rudersdal.dk/frivilligfest24  

Indstil til priser 2025

Har du allerede nu en kandidat til, hvem der skal modtage årets priser i 2025? Du kan indstille allerede nu og frem til maj 2025. 

Indstil til priser 2025