Vær med: Hvordan hylder vi ildsjæle i fremtiden?
I Rudersdal har vi en lang tradition for at markere ekstraordinære indsatser blandt andet gennem uddelinger af priser til borgere, der har ydet en særlig indsats. Men er det mon de rette priser, vi har for at kunne hylde og hædre vores frivillige og engagerede borgere? Kom med dine input på idéværkstedet den 5. oktober på Mantzius.
Vi har brug for din hjælp! Vi vil så gerne have dine dine input til, hvordan vi i fremtiden skal hædre og hylde de mennesker, der gør en ekstra indsats for det lokale fællesskab.
I Rudersdal har vi et unikt fundament for frivillighed og civilt engagement. Det kan være den frivillige træner, den dedikerede foreningskasserer, den frivillige arrangør af bylivsaktiviteter eller en person, som med sit engagement skaber fællesskab og glæde.
Vi har i Rudersdal en lang tradition for at markere disse ekstraordinære indsatser blandt andet gennem uddelinger af priser til borgere, der har ydet noget helt særligt.
Men er det mon de rette priser, vi har, for at kunne hylde og hædre vores frivillige og engagerede borgere?
Politisk baggrund
For at sikre, at mangfoldigheden af det frivillige og civile engagement bliver hædret på lige vilkår, og at prisernes profiler også er relevante i fremtiden, er det i 2026 blevet politisk besluttet at undersøge udviklingsmulighederne for hædringspriserne inden for kultur- og fritidslivet.
Kom med til idéværksted om hædringspriser
Nu har du mulighed for at dele dine tanker og ideer på et idéværksted mandag den 5. oktober kl. 16.30-18.00.
Idéværkstedet foregår mandag den 5. oktober 2026 på:
Mantzius
Johan Mantziusvej 7A
3460 Birkerød
Tilmelding nødvendig.
Alle input fra idéværkstedet vil efterfølgende kunne ses på platformen Sammen om Rudersdal. Se mere info herunder.
Kom med input digitalt
Du kan også komme med dine input via vores digitale platform 'Sammen om Rudersdal'. Uanset om du kan deltage i idéværkstedet eller ej, har du her mulighed for at indsende dine ideer digitalt.
Vi vil gerne høre dine input i forhold til følgende spørgsmål:
- Hvorfor er det vigtigt at uddele priser?
- Hvordan kan alle typer lokale initiativer komme med i betragtning til priser?
- Har du særlige kommentarer til en eller flere af de eksisterende priser?
Vi skal have dine input senest den 5. november 2026.
Bemærk, at det kræver en profil at tilgå platformen 'Sammen om Rudersdal'.
Giv din idé her