TEMA

Økologi og bæredygtighed i børnehøjde

Den økologiske frokost er populær i kommunens børnehuse. 24 kostfaglige medarbejdere sørger hver dag for, at der leveres sunde og velsmagende frokost- og mellemmåltider til kommenens ca. 1800 børn, der har deres daglige gang i et børnehus.

Personale i frokostordningen
Daglig leder af frokostordningen:

Vi synes, det er prestige at lave mad til børn

I frokostordningen synes vi, det er prestige at lave mad til børn. Vi sætter en ære i at maden hver eneste dag har en høj kvalitet, så den er sund og nærende for børnene og giver dem en god oplevelse.

- Tine Matzen, daglig leder af frokostordningen.

Økologi, bælgfrugter og kød som tilbehør

Der er forårssuppe med riste­de græskarkerner og foccaciabrød til frokost eller måske cornflakesfisk med kold remouladesauce. Frokosten i kommunens daginstitutioner er sund og varieret. Ordningen følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvorfor der er fokus på at erstatte en stor del af de animalske fødevarer med plantebaserede, der serveres mange bælgfrugter, kød fungerer som tilbehør og måltiderne er over 90 pct. økologiske.

Læs mere om frokostordningen i denne folder: Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Rød peber skylles
Brød laves af medarbejder i frokostordningen
Dreng spiser frokost i dagtilbud
Tilberedning af mad

Fakta om frokostordningen

  • Frokostordningen i Rudersdal Kommune består af en daglig leder og 24 kostfaglige medarbejdere. Ordningen er baseret på lokal produktion i større eller mindre produktionskøkkener primært i kommunens egne børnehuse og enkelte i andre af kommunens køkkener. Herfra leveres maden hver dag til de øvrige børnehuse.

    I Frokostordningen er der et stærkt fagligt fællesskab på tværs af alle køkkener, der alle følger en fælles madplan, opskriftsbank og årshjul. Derudover afholder personalet fælles ugentlige evalueringsmøder, hvor opskrifter og arbejdsgange er på dagsordenen. Her kan opskrifter justeres både smags- og konsistensmæssigt. 

  • I Frokostordningens køkkener er der et stort fokus på madspild. Det betyder først og fremmest, at stort set alle rester genbruges – enten i brødet, i supper eller andet. Derudover affaldssorterer køkkenerne selvfølgelig alt. Faktisk smides der i Frokostordningen mere emballage ud end madrester.

  • Frokostordningens personale sørger for, at maden er både sund, nærende, økologiske og ikke mindst velsmagende.

    Der bliver serveret fire varme måltider og et smør-selv-måltid om ugen. Derudover får børnene et formiddags- og eftermiddagsmåltid.

    Her kan du se et eksempel på en madplan:

    Eksempel på madplan

    Alle køkkener følger desuden samme årshjul. Det betyder, at følgende serveres i 2024:

    • 9. februar: Bælgfrugternes dag 
    • 9. februar: Fastelavnsboller
    • 20. marts: Påskefrokost 
    • 26. april: Hveder 
    • September: Maddag – vi fejrer madordningen 
    • 31. oktober: Halloween 
    • 13. december: Luciaboller 
    • 18. december : Julefrokost 

  • Alle børnehaver og vuggestuer får leveret ens mål/vægt. Målene nedenfor er pr. barn/dag.

     

    Varm mad Vægt/stk. Kold mad Vægt/stk.
    Suppe 3,2 dl. Fiskepålæg 20 g.
    Topping til suppe 10 g. Leverpostej 20 g.
    Fyld til suppe (ris, bulgur mm.) 30 g. Kødpålæg 15 g.
    Flute 70 g. Ost/skiver 15 g.
    Foccacia 70 g. Ost/stave 20 g.
    Grød 3,5 dl. Vegetar 15 g.
    Kompot 55 g. Pålægssalater 20 g.
    Kanelsukker/smør 10 g. Æg 0,5 stk.
    Gryderet 2 dl. Banan 0,3 stk.
    Kød, rå 80 g. Kartoffel (kogt) 15 g.
    Frikadeller, kødboller, rå 100 g. Frikadelle 40 g.
    Fisk, rå 85 g. Mayo/remolade 10 g.
    Sovs, varm 1 dl. Grønt pr. slags 20 g.
    Sovs/dressing, kold 0,4 dl. Råkost 40 g.
    Bulgur, rå 50 g. Surt 15 g.
    Ris, rå 55 g. Rugbrød (frokost) 2 stk. pr. måltid
    Kartofler, rå 130 g. Rugbrød (mellemmåltid) 2,5 stk. pr. uge
    Pasta, rå 70 g. Grovbrød 70 g.
    Grøntsager 40 g. Knækbrød/kiks (hjemmebagt) 40 g.
    Råkost 50 g. Smør 10 g.
    Frugt 0,6 stk.
    Mælk 1 dl.
    Koldskål/ymer 1,5 dl.
    Mysli 25 g.

    Eksempler

    • Dag 1: 3,5 dl grød, 55 g. kompot, 10 gram topping (f.eks. ristede hakkede nødder)
    • Dag 2: 85 g. fisk, 130 g. kartofler, 1 dl. Sauce, 40 gram grøntsager
    • Dag 3: 2/2 skiver rugbrød, 4 slags pålæg (15-20 gram af hver alt efter type), 3 slags grønt (20 gram af hver)

Madmod og maddannelse

Vi ved, at vaner i forhold til mad og måltider har stor betydning for vores sundhed, tri­vsel og fællesskaber. Og vi ved, at vanerne grundlægges tidligt i barndommen, hvorfor der er store potentialer i, at vi allerede i vores dagtilbud giver børnene positive erfaringer med mad og måltider.

Ved frokosten er børnene rollemodeller for hinanden, og den enes mod kan give den anden lyst til at smage nye ting. På den måde medvirker frokostordningen til, at børnene får lyst til at afprøve nye madtyper. Madplanerne i Frokostordningen bliver udviklet på baggrund af sæsonen, men også i forhold til at introducere børnene for forskellige råvarer på forskellige måder.

Vuggestuedreng øser op
Teamleder i frokostordningen

Vi udfordrer børnene til mere madmod

Vi vil gerne udfordre børnene til mere madmod ved at introducere til madplaner, som de måske ikke møder i hjemmet. Og er der noget, som børnene ikke er så glade for at spise, så er det ikke ensbetydende med, at de aldrig skal præsenteres for det igen. Så betyder det, at vi skal finde en anden måde at præsentere det på.

-  Annika Ringh Andersen, Teamkoordinator i Frokostordningen.

Mad kan mere end at mætte

Ligesom der arbejdes pædagogisk med eksempelvis sprog, så arbejdes der også målrettet med udvikling af pædagogiske læringsmiljøer omkring mad og måltider i Rudersdal Kommunes børnehuse. Det er nemlig en oplagt mulighed for at sikre gode og sunde madvaner hos børn fra alle grupper i samfundet. Flere børnehuse arbejder i den forbindelse med faste spisegrupper, da det fremmer en tryg og positiv atmosfære.

Pige hælder vand op
Pædagog og afdelingsleder i Børnehuset Egebakken

Der er stor læring i måltidet

Måltidet er ikke noget, vi bare skal have overstået og en praktisk opgave, der skal lø­ses. For os er det en mulighed for at skabe samvær, nærvær og god dialog med børnene. Der er stor læring i måltidet i forhold til, hvor­dan man skaber en god dialog, lytter, interes­serer sig for hinanden og venter på tur uden at tale i munden på hinanden.

- Kristian Danda­nell Gildsig, pædagog og afdelingsleder i Børnehuset Egebakken.

Populær frokost

Frokostordningen tilbydes i alle børnehuse, og den er populær. Hvert andet år stemmer forældrene om, hvorvidt de vil fravælge frokostordningen i deres institution.

Fakta om afstemningen

  • Hvert andet år skal forældrene i hver daginstitution stemme om, hvorvidt de ønsker at fravælge frokostordningen.

    Det er op til forældrebestyrelsen i de enkelte institutioner at fastlægge den konkrete procedure for afstemningen inden for de ovennævnte rammer.

    Forældrebestyrelsen er ansvarlig for at meddele Dagtilbudsområdet om resultatet af afstemningen og et eventuelt fravalg af frokostordning i et eller flere af institutionens børnehuse.

    Fravalget af frokostordningen træder i kraft den efterfølgende 1. januar.

  • Hvis dit barn har lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost, og vi samtidig vurderer, at vi ikke på forsvarlig vis kan give barnet denne særlige frokost, så kan du blive fritaget for frokostordningen og skal dermed ikke betale for den.

    I langt de fleste tilfælde vil det dog være muligt at tilbyde dit barn et frokostmåltid inden for rammerne af frokostordningen.

    Kontakt områdelederen for dit barns daginstitution, hvis dit barn skal have særlig kost i forhold til allergi eller kronisk sygdom.

Inspiration til opskrifter

Grøntsagsgryde med røde linser

Til fire personer.

Ingredienser:

  • 1 hakket løg
  • 1 revet gulerod
  • 100 g revet selleri
  • 100 g revet squash
  • 2 spsk. olie
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 ds hakkede tomater
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 2 spsk. soltørrede tomater, blendet
  • 4 dl røde linser
  • Tørret basilikum, oregano og timian
  • Salt og peber
  • Honning eller sukker

Gør løg, gulerod, selleri og squash i stand og svits grøntsagerne i olie i tre minutter. Tilsæt hvidløg, linser, krydderier, hakkede tomater, soltørrede tomater og bouillon.

Lad retten simre i ca. 25 minutter. Tilsæt evt. mere vand undervejs. Smag retten til med salt, peber og lidt honning eller sukker.

Cornflakesfisk med remoladesauce

Til fire personer.

Ingredienser:

  • 500 g torskefilet eller sej
  • 2 dl let knuste cornflakes
  • 50 g smør - smeltet
  • ½ dl rasp
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • ½ tsk groft salt

Kold remouladesauce:

  • 1½ dl ylette
  • ½ dl creme fraiche 18 pct.
  • 65 g blendet pickles
  • Ca. 1 spsk. hakket persille
  • Ca. 1 tsk. sukker

Tilbehør:

  • 1 kg kogte kartofler
  • 450 g groftrevne gulerødder

Fjern eventuelle ben fra fileterne og læg dem i et ovnfast fad. Knus cornflakesene let og bland dem med smør, rasp, hvidløg og salt. Fordel blandingen på fiskefileterne og steg dem midt i ovnen i ca. 20 min. ved 225 grader. Rør alle ingredienserne til remouladesaucen sammen. Smag til med persille og sukker.

Server fisken med kold remouladesauce, kogte kartofler og groftrevne gulerødder.

Kontrolrapporter