Gøngehusvej 288 - Landzonetilladelse
Gøngehusvej 288, 2970 Hørsholm, matr.nr. 33a Sandbjerg By, Birkerød - Landzonetilladelse til nyt menighedshus
På baggrund af Arkitektur- og Byplanudvalgets vedtagelse 29. november 2023 er der meddelt landzonetilladelse til opførelse af et nyt menighedshus på 167 m2 samt overdækning på 17 m2 som erstatning for det eksisterende menighedshus til Høsterkøb Kirke.
Landzonetilladelsen er på en række vilkår meddelt i henhold til Planlovens § 35 skt. 1, og offentliggøres hermed med en klagefrist på 4 uger gældende fra den 8. november 2024.
Vilkårene omfatter bestemmelser for ejendommens bebyggelse og ubebyggede arealer
Klagevejledning
-
Der kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk.1, nr. 1.
Klageberettigede er ministeren for byer og landdistrikter og i øvrigt enhver med retlige interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59.
Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. planlovens § 60, stk. 2.
Klagen skal indsendes digitalt via klageportalen, ellers afviser Planklagenævnet klagen, jf. lov om planklagenævnet § 11 a, stk. 1-5. (Lov nr. 1658 af 20.12.2016 om Planklagenævnet med senere ændringer.)Du finder klageportalen her: Start din klage her. https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/vejledning
Dette gælder dog ikke, hvis du er fritaget for Digital Post.
Hvis du ønsker at blive fritaget for Digital Post, og dermed anvendelse af klageportalen, kan du læse nærmere om det her: Fritagelse for Digital Post https://rudersdal.dk/borger/borgerservice-og-personlige-forhold/legitimation-navn-og-adresse/fritagelse-digital-post eller møde op i Borgerservice.
Vil du kun fritages for brug af klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning via e-mail til Planklagenævnet på plan@naevneneshus.dk, hvorefter nævnet afgør, om du kan fritages.
Rudersdal Kommune modtager klagen i klageportalen og hvis afgørelsen fastholdes, sender Kommunen sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter samt sagens relevante akter videre til behandling i Planklagenævnet via klageportalen.
En landzonetilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet, jf. planlovens § 60 a, stk. 1.
Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. § 60 a, stk. 2.
Klagegebyr udgør for privatpersoner 900 kr. og for virksomheder og organisationer 1.800 kr., jf. lov om planklagenævnet § 8, stk. 1. Betales gebyr ikke rettidigt afviser Planklagenævnet klagen, jf. bekendtgørelse nr. 108 af 28.01.2017 om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 1, stk. 5.
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen, jf. planlovens § 62.
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).