Landzonetilladelse til opførelse af nybyggeri til botilbud - Dag- og Botilbud Gefion, Karpevænget 1B
Dag- og Botilbud Gefion, Karpevænget 1B, matr.nr. 10a Ravnsnæs By, Birkerød – Landzonetilladelse til opførelse af nybyggeri til botilbud
På baggrund af Arkitektur- og Byplanudvalgets vedtagelse 12. marts 2025 er der meddelt landzonetilladelse til opførelse af nybyggeri for seks botilbud til eksisterende institution. Nybyggeriet erstatter eksisterende ladebygning.
Landzonetilladelsen er på en række vilkår meddelt i henhold til planlovens § 35, stk. 1, og offentliggørelse hermed med en klagefrist på 4 uger gældende fra den 24. marts 2025.03.21.
Vilkårene omfatter bestemmelser placering, udformning og materialer for nybyggeri og parkering.
Klagevejledning
-
Afgørelse efter planlovens § 35, stk. 1
Der kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk.1, nr. 1[i].
Klageberettigede er ministeren for byer og landdistrikter og i øvrigt enhver med retlige interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59.
Klagefristen er 4 uger
Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. planlovens § 60, stk. 2.
Brug klageportalen
Klagen skal indsendes digitalt via klageportalen, ellers afviser Planklagenævnet klagen, jf. lov om planklagenævnet § 11 a, stk. 1-5[ii]. Du finder klageportalen her: Start din klage her.
Dette gælder dog ikke, hvis du er fritaget for Digital Post.
Hvis du ønsker at blive fritaget for Digital Post, og dermed anvendelse af klageportalen, kan du læse nærmere om det her: Fritagelse for Digital Post | Rudersdal Kommune eller møde op i Borgerservice.
Vil du kun fritages for brug af klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning via e-mail til Planklagenævnet på plan@naevneneshus.dk, hvorefter nævnet afgør, om du kan fritages.
Rudersdal Kommune modtager klagen i klageportalen og hvis afgørelsen fastholdes, sender Kommunen sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter samt sagens relevante akter videre til behandling i Planklagenævnet via klageportalen.
En landzonetilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet, jf. planlovens § 60 a, stk. 1.
Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. § 60 a, stk. 2.
Klagegebyr udgør for privatpersoner 900 kr. og for virksomheder og organisationer 1.800 kr., jf. lov om planklagenævnet § 8, stk. 1. Betales gebyr ikke rettidigt afviser Planklagenævnet klagen[iii].
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen, jf. planlovens § 62.
[i] Lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 om planlægning.
[ii] Lov nr. 1658 af 20.12.2016 om Planklagenævnet med senere ændringer.
[iii] Bekendtgørelse nr. 108 af 28.01.2017 om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 1, stk. 5.
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).