Midlertidig tilladelse til tilslutning af byggegrubevand, Rungsted Strandvej 5B
Tilslutning til fælleskloak i forbindelse med nyopførelsen af 12 rækkehuse.
Rudersdal Kommune giver hermed tilladelse til midlertidig tilslutning af byggegrubevand fra Rungsted Strandvej 5B, 2950 Vedbæk til fælleskloak i forbindelse med nyopførelsen af 12 rækkehuse.
Afgørelse, lovgrundlag og klageret
-
Rudersdal Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, meddeler hermed midlertidig tilladelse til det ansøgte projekt.
Afgørelsen er truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, spildevandsbekendtgørelsens kapitel 5, samt Rudersdal Kommunes Spildevandsplan 2017.
De nærmere vilkår fremgår af afgørelsen.
-
Udkast til tilladelsen har været sendt i partshøring hos de relevante parter. Denne afgørelse offentliggøres på Rudersdal Kommunes hjemmeside i en offentlig klageperiode på fire uger.
Frist for indgivelse af klage er sat til tirsdag den 3. december 2024 kl. 23:59.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder via https://kpo.naevneneshus.dk, www.borger.dk og www.virk.dk.
Klagevejledning findes i selve tilladelsen.