Ophævelse af Lokalplan 83 Egebækgård
Rudersdal Kommune ophæver hermed Lokalplan 83 Egebækgård, og har ligeledes truffet afgørelse om, at ophævelsen kan gennemføres uden VVM.
Efter beslutning i Arkitektur- og Byplanudvalget den 10. juni 2026 samt afsluttet høring, ophæver Rudersdal Kommune hermed Lokalplan 83 Egebækgård. Kommunen modtog ingen indsigelser i forbindelse med høringen.
Læs dagsordensreferatet her: Link.
Området reguleres således efter planlovens landzonebestemmelser samt fredningen af Egebækgård. Området kan umiddelbart ikke bebygges yderligere.
Miljøvurdering
-
I forbindelse med ophævelse af lokalplanen er der foretaget en screening efter miljøvurderingsloven (VVM).
På baggrund af screeningen vurderes det, at planen ikke er omfattet af pligt om miljøvurdering.
Der er endvidere vurderet, at ophævelsen ikke berører eksterne myndigheder, hvorfor der ikke er sket høring efter miljøvurderingslovens § 32.
Screeningsafgørelsen kan læses via følgende link:
Klagevejledning efter planloven – til Planklagenævnet
-
Kommunens afgørelser om ophævelse af lokalplanen og screeningsafgørelsen kan påklages til Planklagenævnet. Klagevejledningen kan læses nedenfor:
Klagevejledning efter planloven – til Planklagenævnet
Der kan klages til Planklagenævnet over afgørelsen, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3[i].
Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Retlige spørgsmål omfatter alle spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af en afgørelse, herunder fortolkning eller forståelse af lovbestemmelser samt overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Den del af afgørelsen, der er baseret på kommunens skønsmæssig vurdering kan således ikke efterprøves af nævnet.
Klageberettigede er ministeren for byer og landdistrikter og i øvrigt enhver med retlige interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59.
Klagefristen er 4 uger
Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. planlovens § 60, stk. 2.
Brug klageportalen
Klagen skal indsendes digitalt via klageportalen, ellers afviser Planklagenævnet klagen, jf. lov om planklagenævnet § 11 a, stk. 1-5[ii]. Du finder klageportalen her: Start din klage her.
Dette gælder dog ikke, hvis du er fritaget for Digital Post.
Hvis du ønsker at blive fritaget for Digital Post, og dermed anvendelse af klageportalen, kan du læse nærmere om det her: Fritagelse for Digital Post | Rudersdal Kommune eller møde op i Borgerservice.
Vil du kun fritages for brug af klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning via e-mail til Planklagenævnet på plan@naevneneshus.dk, hvorefter nævnet afgør, om du kan fritages.
Rudersdal Kommune modtager klagen i klageportalen og hvis afgørelsen fastholdes, sender Kommunen sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter samt sagens relevante akter videre til behandling i Planklagenævnet via klageportalen.
Rettidig klage har ikke opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. planlovens § 60 a, stk. 3.
Klagegebyr udgør for privatpersoner 900 kr. og for virksomheder og organisationer 1.800 kr., jf. lov om planklagenævnet § 8, stk. 1. Betales gebyr ikke rettidigt afviser Planklagenævnet klagen[iii].
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse, jf. planlovens § 62.
[i] Lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 om planlægning.
[ii] Lov nr. 1658 af 20.12.2016 om Planklagenævnet med senere ændringer.
[iii] Bekendtgørelse nr. 108 af 28.01.2017 om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 1, stk. 5.
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).