Hop til hovedindhold
Rundforbi Idrætsanlæg kan ikke slettes da den er markeret som delt.

Rundforbi Idrætsanlæg

Rundforbi Idrætsanlæg er ét af i alt tre store idrætsanlæg i Rudersdal Kommune.

Anlægget rummer en idrætshal til basketball, badminton og håndbold, et idrætslokale, flere mødelokaler, et vægttræningslokale og en svømmehal. I svømmehallen foregår der aktiviteter som dykning, vandpolo, vandgymnastik og almindelig svømning og undervisning. 

Rundforbi Idrætsanlæg har desuden ansvaret for driften af Vedbæk Idrætsanlæg. Læs mere om Vedbæk Idrætsanlæg længere nede på siden.

Praktisk information

  • Rundforbi Svømmehals åbningstider

    Svømmehallernes åbningstider

     

    Rundforbi Idrætsanlæg

    • Mandag til torsdag 6.30-22.30
    • Fredag 6.30-22.00
    • Lørdag-søndag 8.00-19.00

    OBS: Vær opmærksom på, at idrætsanlæg og svømmehal kan have forskellige åbningstider i ferieperioder. 

  • Mandag til fredag kan personalet kontaktes 6.30-22.00

    Lørdag og søndag kan personalet kontaktes 8.00-19.00

    Vagttelefonen kan kontaktes på 72 68 56 62

  • På Rundforbi Idrætsanlæg finder du en hjertestarter i foyeren ved vandautomaten.

    Udendørs finder du også en hjertestarter. Den hænger mellem græsbanerne og kunstgræsbanerne ved lysmast nr. 3 (tilgængelig 24 timer i døgnet).

    Sådan bruger du hjertestarteren

    Tag hjertestarteren ud af tasken, åben låget, tænd på knappen og du vil blive guidet af en stemme på dansk.

    Hvornår skal jeg bruge hjertestarteren?

    Hvis en person falder om med formodet hjertestop, kan hjertestarteren benyttes. Hvis personen ikke har hjertestop, vil hjertestarteren ikke kunne afgive stød.

    Få hjælp

    Personalet på idrætsanlægget har modtaget undervisning i brugen af hjertestarteren, men hjertestartere kan bruges af alle og kan ikke fejlbetjenes.

    Specialviden er ikke nødvendig.

    Du kan læse mere om hjertestartere og førstehjælp, samt se hvor du finder hjertestartere i hele landet på Trygfondens hjemmeside, hvor du også kan downloade Trygfondens hjertestarter app:

    Hjertestarter.dk

  • Rundforbi Idrætsanlæg er tildelt Den Grønne Nøgle (Green Key), som er et miljøcertifikat, der indikerer, at idrætsanlægget lever op til en række konkrete miljøkrav. 

    Green Key

Svømmehallen

  • Rundforbi Svømmehal er med sin flotte glasfacade og udkig til naturskønne områder et særpræget bygningsværk.

    Omklædnings- og badeafsnit er placeret med direkte udgang til bassinerne, og et særligt afsnit muliggør omklædning for grupper.

    Rundforbi Svømmehal har et 25 meter-bassin, hvor der kan svømmes, og har man lyst til at springe, kan det gøres fra 1- og 3-meter-vippe. Hallen har et 30 graders familiebassin, hvor vanddybden er 90 centimeter.

    I familiebassinet findes altid legetøj til de mindste. Desuden lokker vipperne vovehalsene op i højderne. 

    Se mere om svømmehallerne i Rudersdal her:

    Svømmehaller

    Kig indenfor i Rundforbi Svømmehal med Google Street View

Find vej

  • Rundforbi Idrætsanlæg ligger på Egebækvej 118-120, 2850 Nærum.

  • Rundforbi Idrætsanlæg har gode busforbindelse både fra Nærum og Holte station. 

    Planlæg din rejse med Rejseplanen her:

    www.rejseplanen.dk

  • Vi henviser til parkeringspladsen på Egebækvej lige  overfor idrætsanlægget, som har plads til ca. 350  biler. Ved større arrangementer henviser vi også  til at parkere på Nærum Gymnasium, som ligger ca. 20 min. gang derfra.

    Endvidere opfordrer vi til, at de almindelige  færdselsregler for parkering bliver overholdt af  hensyn til sikkerheden omkring idrætsanlægget.

  • På Rundforbi Idrætsanlæg finder du tre handicappladser helt oppe ved indgangen. Du skal igennem en bom for at få adgang til pladserne. Bommen kan åbnes af de ansatte på idrætsanlægget. Ring på telefon 7268 0842 (der udelukkende bruges i forbindelse med åbning af bommen, således at der ikke kan være optaget).

    Det er endvidere muligt, at alle med et gyldigt handicapkort kan få en chip til bommen ved at kontakte vagten i hallen. Med chip kan man selv lukke sig igennem bommen. Der vil blive udleveret et kort ved udlevering af chip, der skal ligge synligt i bilen. Medarbejderne på anlægget vil jævnligt kontrollere dette.

Vedbæk Idrætsanlæg

  • På Vedbæk Idrætsanlæg finder du én kunststofbane (8-mandsbane) og tre almindelige græsfodboldbaner (11-mandsbane). Den ene af de tre baner er en Stadionbane, som kun benyttes til kampe - ikke til træning. 

    Anlægget har en omklædningsbygning/klubhus og et caféområde, som foreningerne på stedet selv kan benytte sig af i forbindelse med arrangementer, Der er ikke en egentlig café med servering.

  • Vedbæk Idrætsanlæg er ubemandet, men administreres fra Rundforbi Idrætsanlæg i Nærum. Der er derfor ingen egentlige åbningstider på Vedbæk Idrætsanlæg.

    Fodboldklubberne og foreningerne, som benytter stedet, har selv nøgle og kan komme og gå som det passer i forbindelse med deres træning.

    Ved spørgsmål eller behov for hjælp kontakt:

    Rundforbi Idrætsanlæg

    Egebækvej 118-120,

    2850 Nærum.

    Tlf. 45 80 45 25

    Mail: rundforbi@rudersdal.dk

  • Vedbæk Stadion ligger Gøngehusvej 27, 2950 Vedbæk.

    Telefon klubhus: 45 89 28 91

    Med offentlig transport

    Vedbæk Stadion ligger tæt på Vedbæk st. (7 min på gåben).

    Bus 193 og bus 195 kører lige forbi -hvis du fx kommer fra Holte st.

    Planlæg din rejse med Rejseplanen her:

    www.rejseplanen.dk

  • Der er en stor grusparkeringsplads ved siden af Vedbæk Stadion med ca. 40 parkeringspladser. Der er ingen egentlig handicapparkering.

Brugere og brugerråd

  • Det er nedsat et brugerråd på Rundforbi Idrætsanlæg. Brugerrådet holder møde mindst 2 gange årligt eller efter behov. Til brugerrådsmøder er der fremmøde af repræsentanter fra anlæggets faste brugere - herunder Rundforbi svømmehal samt brugere af hallen på Nærum Gymnasium. Dertil kommer et medlem af Kommunalbestyrelsen, halinspektør Carsten Jacobsen, en medarbejderrepræsentant og fritids- og foreningskonsulent Bo Eriksen.

    BRUGERRÅDETS BEFØJELSE

    Brugerrådet er rådgivende over for ledelsen af et idrætsanlæg vedrørende bygningskompleksets drift, herunder aktivitetsudvidelser, større nyanskaffelser, ombygninger, ændret indretning, anlæg samt besparelser på driftsbudgettet. 
    Brugerrådet skal have mulighed for at udtale sig om virksomhedsplanen samt budgettet (såvel driftsbudget som investeringer), som angår bygningskomplekset.
    Brugerrådet deltager i fastlæggelsen af idrætsanlæggets sæsonanvendelse i henhold til gældende retningslinjer.

  • Skriv til idraet.rudersdal.dk, hvis du ønsker seneste referat af brugerrådsmøde.