Skjul eller skur til affaldsbeholdere
Dine affaldsbeholdere kan stå ude i alt slags vejr, og du behøver derfor ikke at etablere et skjul eller et skur. Hvis du alligevel overvejer dette, skal du være opmærksom på nogle ting.
Affaldsskjul, grønne hegn og vejforhold
-
Et lukket affaldsskjul / skur med tag bliver betragtet som en bygning og kan have en indflydelse på bebyggelsesprocenten på din ejendom.
Hvis der er en lokalplan for dit område, som beskriver en vejbyggelinje på typisk fem meter fra vejskel betyder det, at et lukket affaldsskjul / skur skal opføres min. fem meter fra vejskel. Alternativt skal du ansøge om dispensation fra lokalplanen.
En sådan dispensation skal være begrundet med, at der ikke er andre muligheder på grunden.
Bevaringsværdige bygninger: Orientér dig i lokalplan
Ved bevaringsværdige bygninger skal du orientere dig i gældende lokalplan ift. krav om materiale- og farvevalg på affaldsskjulet.
Når du beregner plads til affaldsbeholderne, skal du være opmærksom på at indregne plads til flere beholdere, da kravet til, hvad der skal sorteres fra, kan blive ændret.
Hvis du gerne vil bygge et skur til affaldsbeholderne, skal du orientere dig via nedenstående link:
-
I Kommuneplan 2021 er en af retningslinjerne, at der skal være grønne hegn mod offentlig vej og sti, og det vedrører derfor hele kommunen. Herudover kan det være præciseret i lokalplaner m.v. Orienter dig derfor i lokalplanen for dit område.
Kommunen har i 2019 vedtaget ”Strategi for smukke, grønne veje”, som skal sikre oplevelsen af grønne veje i kommunen. Her er formålet, at sikre det grønne vejbillede og undgå for store belægningsarealer i forhaverne.
Et affaldsskjul uden tag f.eks. konstrueret i træ betragtes som fast hegn. Du kan overholde krav om begrønning af faste hegn mod vej og sti ved at sætte skjulet 80 cm bag vejskel, og ved at plante en hæk foran skjulet - 40 cm bag vejskel. Alternativt skal ansøges om dispensation.
Et fast hegn kan maks. være 1,8 meter højt – der kan dog være et lokalplanmæssigt krav om maks. 1,2 meter mod vej. 1,2 meter er nok til at dække affaldsbeholdere, da de måler ca. 1,1 meter i højden.
-
I henhold til de fleste lokalplaner har du som grundejer typisk ret til en fire meter bred overkørsel, dvs. et belagt område med en i vejkanten nedsænket kantsten.
Vær opmærksom på at der i nogle områder kan være regler, så orienter dig i lokalplanen for dit område.
Alternativt skal du ansøge om dispensation. Her kan forvaltningen administrativt tillade en begrundet ansøgning på op til fem meter.
Maks. 20 meter fra vejskel til affaldsbeholderne
Maks. afstand fra vejskel (typisk er skellet placeret i bagkant fortov) til affaldsbeholdere er 20 meter, hvis skraldemanden skal tømme dem.
Affaldsbeholdere kan placeres længere væk, men så skal du selv køre dem frem til afhentning på dagen for tømning.
Der er krav til placering af affaldsbeholderne både til adgangsvej og standplads (hvor beholderne står). Kravene går bl.a. på jævnhed på belægning, lys m.v.
Er du i tvivl om, hvordan du skal placere de nye beholdere, se nedenstående:
Sådan skal din adgangsvej være
Se de præcise krav i affaldsregulativ bilag 1
Du kan også finde de præcise krav til placering af beholdere i kommunens affaldsregulativ bilag 1
Find Rudersdals regulativ for husholdningsaffald på nedenstående side:
Oversigt over kommunernes affaldsregulativer (Energiministeriet)
Du kan læse mere om ændring af indkørsel i ”Det gælder for din indkørsel".