Jeg vil bygge carport, udhus, drivhus mv.

Du må have et samlet areal af sekundær bebyggelse på din ejendom på højst 50 m² uden at søge om byggetilladelse. Det er med forbehold for, at bygningsreglementet, herunder byggeretten og øvrige lovgivninger, er overholdt.

Det er altså ikke størrelsen på den enkelte bygning, der bestemmer, om du skal have en byggetilladelse, men derimod det samlede areal af den sekundære bebyggelse, du har på grunden. Det betyder, at hvis du allerede har opført 40 m², kan der maksimalt opføres 10 m² yderligere, medmindre der indhentes en byggetilladelse.

Begrænsningen på de samlede 50 m² for sekundære bygninger gælder alle fritstående ”småbygninger” på grunden.

Hvis det samlede areal for sekundær bebyggelse på grunden er over 50 m², skal du søge om byggetilladelse via Byg og Miljø. Husk at overdækkede arealer, fx terrasser og halvtage mv., også tæller med i arealet.

Du skal også være opmærksom på, at bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser om bl.a. bebyggelsens afstand til skel, højde, bebyggelsesprocent mv. skal overholdes for sekundær bebyggelse. Hvis det ikke er muligt at overholde bestemmelserne, skal du søge om byggetilladelse via Byg og Miljø.

Du skal huske at orientere dig i dit plangrundlag (kommuneplan eller lokalplan/byplanvedtægt), da arbejdet kan kræve en planmæssig godkendelse fra kommunen, hvis du ikke fuldt ud har mulighed for at overholde bestemmelserne i din lokalplan. Længere nede på siden kan finde information om kommuneplan og lokalplan i harmonikaen ”Før du går i gang”.

Ved opførelse af sekundær bebyggelse er det vigtigt at den maksimale bebyggelsesprocent for din grund overholdes. Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentandel af grundens areal. Hvis du for eksempel opfører 200 m2 bebyggelse på 1000 m2 stor grund, resulterer det i en bebyggelsesprocent på 20.

Når du skal beregne din bebyggelsesprocent, skal du orientere dig i den gældende lokalplan/byplanvedtægt, og du skal anvende de beregningsregler i det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet, hvor lokalplanen blev vedtaget.

Længere nede på siden kan finde information om kommuneplan og lokalplan i harmonikaen ”Før du går i gang”.

Herunder finder du et link til både det aktuelle og tidligere bygningsreglementer.

Nuværende og tidligere bygningsreglementer (Bolig- og Planstyrelsen)

”Fradragsreglen" medfører et fradrag i beregningen af den samlede bebyggelsesprocent.

Hvis der ikke er nogen lokalplan, byplanvedtægt eller servitut, der regulerer, hvor meget du kan bygge, er det beregningsreglerne fra det gældende bygningsreglement, du skal bruge til at beregne bebyggelsesprocenten.

Bor du for eksempel i fritliggende enfamiliehus, dobbelthus med lodret lejlighedsskel eller har sommerhus, skal du ikke regne de første 50 m² af den sekundære bebyggelse med i din bebyggelsesprocent.

For etageboligbebyggelser og ved samlede boligbeboelser med både lodret og vandret lejlighedsskel, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det de første 20 m² af den sekundære bebyggelse der ikke medregnes til bebyggelsesprocenten.

Ved andre bebyggelser, som for eksempel erhverv og institutioner er det de første 25 m² af den sekundære bebyggelse, der ikke medregnes til bebyggelsesprocenten. Dog medregnes garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkældre ikke.

Hvis du bor i et område, der er omfattet af en lokalplan/byplan, skal du anvende det reglement, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse. I de ældre reglementer er det vigtigt at være opmærksom på, at der er andre fradragsregler for sekundær bebyggelse.

Via nedenstående vejledning kan du læse om de forhold, man skal være opmærksom på ved opførelse af en sekundær bebyggelse.

Vejledning ved opførelse af sekundær bebyggelse (Bolig- og Planstyrelsen)

Inden du går i gang med at planlægge et byggeri, er det en god ide at orientere dig i det gældende bygningsreglement.

Når du udregner, hvor meget du må bygge på din grund, skal du anvende det Bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for vedtagelse af en eventuel lokalplan/byplanvedtægt.

Sekundær bebyggelse vil som udgangspunkt altid skulle medregnes i bebyggelsesprocenten.

Information om bygningsreglementet (Bolig- og Planstyrelsen)

Dit lokalområde er reguleret af kommuneplanen og evt. en lokalplan/byplanvedtægt, der kan sætte andre grænser for dit byggeri end bygningsreglementet. Du kan finde kommuneplanen  via nedenstående link og lokalplanen ved at indtaste adresse og husnummer i søgefunktionen.

Beregningsreglerne, der afgør hvor meget du kan bygge på din grund, er bestemt af bygningsreglementet og evt. lokalplanen/bygningsvedtægten, der gælder for din grund – du kan læse mere på siden "Beregningsregler".

Beregningsregler

Vær opmærksom på om din ejendom er fredet eller bevaringsværdig. Er du i tvivl så kontakt Byplan.

Kommuneplan 2021

Hvis du vil bygge carport, udhus, drivhus mv., og bor i landzone, skal du have en landzonetilladelse, hvis et af følgende forhold er opfyldt:

• Hvis du vil opføre garager, carporte, udhuse, drivhuse eller lignende bygninger på mere end 50 m² og ingen har i forvejen,
• Hvis du samlet set har mere end 50 m² sekundær bebyggelse på din ejendom efter endt nybyggeri eller
• Hvis bygningen ikke ligger i tilknytning til et enfamiliehus eller sommerhus.

Du skal have en landzonetilladelse, før du kan ansøge om byggetilladelse. Du skal sende din ansøgning om landzonetilladelse til byplan@rudersdal.dk.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt, du bor i landzone, kan du benytte søgemuligheden nedenfor:

Beregningsreglerne afgør, hvor meget du kan bygge på din grund. De er bestemt af bygningsreglementet og evt. lokalplanen/bygningsvedtægten, der gælder for din grund. Når du skal beregne din bebyggelsesprocent, skal du være opmærksom på, at du bruger de korrekte beregningsregler.

‌Læs mere om Beregningsregler‌

Din grund kan være underlagt bygge- og beskyttelseslinjer, der sætter grænser for et eventuelt byggeri. Indtast adresse og husnummer for at se, hvilke beskyttelseslinjer der er på ejendommen. 

Hvis din søgning ikke giver noget resultat og skriver ”Der er ikke fundet oplysninger”, betyder det, at din ejendom ikke er er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer.

En servitut er en bestemmelse, der er pålagt en ejendom. En servitut kan fx indeholde bestemmelser for, hvor du må bygge på din grund.

Du kan undersøge, om der er tinglyst privatretslige servitutter på din ejendom, som kan have betydning for dit projekt. Eventuelle servitutter kan tilgås via den digitale tinglysning.

Den digitale tinglysning (Tinglysningsretten)

Er du i tvivl om mulighederne, eller ønsker du at drøfte et konkret projekt med kommunen, inden du ansøger? Så kan du booke en forhåndsdialog med Byplan. Læs mere herunder.

Forhåndsdialog

Som ejer er det dit ansvar at overholde bygningsreglementet, lokalplaner/byplanvedtægter mv. Det kan derfor være en god ide at finde en god byggerådgiver.

Tag en snak med dine naboer om dine planer. Det styrker det gode naboskab og imødegår eventuelle problemer senere i processen. Husk at dit byggeri også påvirker dine naboer – både mens byggeriet står på og efter, når byggeriet står færdigt.

Du er part i en byggesag, når du ansøger om et byggearbejde eller bliver væsentligt berørt af andres byggeri. I begge tilfælde har du nogle rettigheder, der skal sikre, at du bliver rimeligt behandlet. Du kan læse mere om partshøring, når du er berørt af andres byggeri på siden ”Nabo til et byggeri”.

Nabo til et byggeri

Baggrunden for disse rettigheder er, at kommunen som plan- og bygningsmyndighed har ret til at træffe afgørelser, der kan gå imod dine ønsker. Derfor har vi samtidig pligt til at sørge for, at du kender dine rettigheder, og at vi - når vi træffer vores afgørelser - respekterer disse rettigheder.

En af dine centrale rettigheder er retten til at blive partshørt, hvis vi har oplysninger, som er væsentlige, som du ikke kender, og som ikke er til fordel for dig. Disse oplysninger skal du have mulighed for at kommentere, inden vi træffer en afgørelse.

Ansøger du om et byggearbejde, og de omkringboende kommer med væsentlige indsigelser mod dit byggeprojekt, vil vi partshøre dig om disse indsigelser.

Hvis du har bygget ulovligt, din ejendom ikke er vedligeholdt tilstrækkeligt, eller der er andre forhold på din ejendom, som er i strid med lovgivningen, vil vi partshøre dig om disse forhold, inden vi træffer afgørelse om, hvorvidt du skal have et påbud om at lovliggøre forholdene.

Hvis du overvejer at terrænregulere i forbindelse med dit projekt, kan du læse om reglerne via linket herunder.

Terrænregulering

Du bør desuden orientere dig i miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder.

Miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder

Som udgangspunkt er der en række forhold, der skal være oplyst, når du indsender byggeansøgning til ny sekundær bebyggelse:

• Situationsplan
• Plantegninger
• Snittegninger
• Facadetegninger
• Arealopgørelse – oplysninger til BBR
• Beregning af den samlede bebyggelsesprocent
• Fuldmagt, hvis du ikke selv ejer ejendommen

For at sikre en hurtigere gennemgang af din byggeansøgning, er det vigtigt, at du sikrer dig, at alle dokumenter sendes med første gang. Du skal ansøge via Byg og Miljø

Ansøg om sekundær bebyggelse (Byg og Miljø)

Overskydende materialer fra dit byggeri kan med fordel genbruges direkte i andre bygge- og anlægsprojekter. Hvis du ikke selv kan genbruge materialerne, kan du tilbyde dem til andre - fx via portalen Byg Cirkulært.

Bygcirkulaert.dk (Byg Cirkulært).

Materialer, som ikke genbruges, skal håndteres som bygningsaffald. Du skal anmelde dit bygge- og anlægsaffald, når:

• dit byggearbejde frembringer mere end 1 ton affald
• du fjerner asbestholdige materialer
• du fjerner forurenet eller farligt affald, f.eks. tungmetaller i maling, PCB eller klorparaffiner
• du skal udskifte ældre termoruder fra mellem 1950 til 1977.

Du skal anmelde dit bygge- og anlægsaffald mindst 14 dage før, arbejdet går i gang.

Du skal også sikre dig, at der ikke er miljøfremmede stoffer, såsom asbest, PCB og tungmetaller i affaldet. Er der det, skal det håndteres på korrekt vis.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit affald er bygge- og anlægsaffald, og hvad du skal gøre med det, kan du kontakte Rudersdal Kommunes Miljøafdeling.

Byggeaffald

Hvis dit arbejde kræver byggetilladelse, skal du huske at startmelde dit byggeri via Byg og Miljø, når det påbegyndes. Det er en betingelse i tilladelsen. Byggeriet skal være påbegyndt og startmeldt senest et år efter tilladelsens udstedelse.

Startmeld dit byggeri (Byg og Miljø)

Husk at tage hensyn til dine naboer, mens byggeriet står på. Orienter gerne løbende så dine naboer kender dine byggeplaner og ved, hvad der foregår på byggepladsen. Overvej hvad du kan gøre for at, byggeprocessen bliver mindst mulig generende for dine naboer

Ja, men det er vigtigt, at du kontakter os, hvis du undervejs ønsker at ændre i det projekt, du har fået byggetilladelse til. Du må ikke ændre i dit godkendte projekt, før kommunen har godkendt ændringerne. Du skal ansøge om ændringerne via dit projekt i Byg og Miljø-portalen. .

Ansøg om ændringer (Byg og Miljø)

Hvis du ikke sørger for at få godkendt ændringer i dit projekt, skal der efterfølgende ske en lovliggørelse af byggeriet. Det kan i værste fald betyde, at du skal fjerne byggeriet helt eller delvist.

Du kan læse mere om vigtigheden af at have tilladelserne i orden på vores side om BBR (Bygnings- og boligregisteret).

BBR

Hvis dit arbejde har krævet byggetilladelse, skal du huske at færdigmelde dit byggeri via Byg og Miljø, når det er færdigt. Der er ikke frist for, hvornår byggeriet skal være færdigmeldt.

Færdigmeld dit byggeri (Byg og Miljø)

Din BBR-meddelelse opdateres, når relevant materiale er indsendt og godkendt. Du kan læse mere om BBR-oplysninger på vores side om BBR.

BBR-oplysninger