Byggeaffald

Alle byggeprojekter, både ombygning, tilbygning, nybyggeri og renovering producerer en stor mængde affald i form af materialerester fra nedrivning, demontering, fraskæring osv. Affaldet består typisk af:

• Natursten, f.eks. granit
• Uglaseret tegl (mur- og tagsten)
• Gulvplanker
• Blanding af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton
• Fliser/klinker
• Sanitet
• Vinduer
• Gips og puds
• Jord
• Jern og metal
• Asfalt
• Beton og gasbeton
• Blandinger af beton og asfalt
• Blanding af stenmaterialer
• Isolering fx sten- og glasuld
• Asbestholdige materialer, f.eks. rør, vægge, tagplader m.v.
• PVC/plast materialer f.eks. i form af rør, tagrender, gulvbelægning m.v.
• Byggematerialer der indeholder farlige stoffer, f.eks. maling
• Tagbeklædning med stenkuldstjæreholdig asfalt
• PCB-holdige materialer

Før du eller entreprenøren går i gang med renovering eller nedrivning, skal der foretages en screening af, om det byggemateriale, der skal rives ned, indeholder miljøfarlige stoffer, der gør, at det skal behandles på en særlig måde ved nedtagning og bortskaffelse.

Se listen over typiske miljøfarlige stoffer i byggeaffald i fold ud-menuen længere nede på siden 'miljøfarlige stoffer i byggeaffald'.

For at kunne anmelde byggeaffald, er det et krav, at bygherre får foretaget en screening af, om byggeaffaldet i det forestående anlægs- eller nedrivningsarbejde indeholder miljøfarlige stoffer.

Screeningen skal foretages forud for at man påbegynder det egentlige nedrivningsarbejde.

Formålet med at få foretaget en screening, forud for et nedrivnings- eller anlægsarbejde, er at kortlægge, om der er miljøfarlige stoffer i bygge-, anlægsmateriale eller bygningsdele, så dette kan håndteres og bortskaffes sikkert.

Det betyder, at det skal ske med brug af de rette værnemidler og i et arbejdsmiljø, der sikrer, at de miljøfarlige stoffer spredes mindst muligt, og via et transportmiddel, der sikrer forsvarlig transport af byggeaffaldet til modtagelsesstedet.

Det er en god idé at få professionelle til at foretage miljøscreeningen. En rådgiver med speciale i miljøscreeninger og gennemgang af bygninger for miljøfarlige stoffer kan være med til at sikre, at affaldet håndteres korrekt, og du dermed undgår høje ekstraregninger til oprydning efter forkert håndtering.

Du skal anmelde dit bygge- og anlægsaffald, når:

• dit byggearbejde frembringer mere end 1 ton affald
• du fjerner asbestholdige materialer
• du fjerner forurenet eller farligt affald, f.eks. tungmetaller i maling, PCB eller klorparaffiner
• du skal udskifte ældre termoruder fra mellem 1950 til 1977.

Du skal anmelde dit bygge- og anlægsaffald mindst 14 dage før, arbejdet går i gang.

Du skal også sikre dig, at der ikke er miljøfremmede stoffer såsom asbest, PCB og tungmetaller i affaldet. Er der det, skal det håndteres på korrekt vis.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit affald er bygge- og anlægsaffald, og hvad du skal gøre med det, kan du kontakte Rudersdal Kommunes Miljøafdeling.

Processen i korte træk:

1. Få foretaget en screening, hvor miljø- og sundhedsfarligt affald identificeres, og mængderne estimeres.
2. Foretag en anmeldelse af byggeaffaldet, mindst 14 dage før du påtænker at begynde arbejdet via byggeaffald.dk.
3. Afvent færdigmelding på din ansøgning fra kommune. Denne skal du modtage senest 14 dage efter du har afsendt din ansøgning.
4. Når du har modtaget en færdigmelding og et løbenummer fra kommunen på dit byggeaffald, må du påbegynde arbejdet.

Gå til portal for anmeldelse af byggeaffald​

Det skal du have klar til anmeldelsen:

• Typer af affald
• De forventede mængder
• Den målte koncentration af miljøfarlige stoffer
• EAK-koder for farligt affald, inkl. asbest

Du skal vedlægge dokumentation for prøvetagningen og analyseresultaterne af de relevante byggematerialer.

Når du har anmeldt affaldet, vil kommunen modtage anmeldelsen og gennemgå materialet. På baggrund af analyseresultaterne vil kommunen klassificere og anvise affaldet.

Kommunen vil som udgangspunkt altid anvise affaldet til de modtageanlæg, som er udpeget i kommunens Regulativ for erhvervsaffald.

Bygherre betaler selv for analyser og bortskaffelse

Vær opmærksom på, at du selv skal betale for at få analyseret og bortskaffet dit bygge- og anlægsaffald. Vær desuden opmærksom på, at selv om du har en rådgiver, entreprenør eller håndværker til at styre og udføre byggearbejdet, er det dit ansvar som bygherre at sikre, at bygge- og anlægsaffaldet anmeldes korrekt, medmindre det specifikt er angivet på anden vis i den kontrakt, du har med dem, der udfører arbejdet for dig.

Det kan derfor være en god idé at bede entreprenør, håndværker eller rådgiver om en kopi af den kvitteringen, som de modtager fra modtageranlægget ved aflevering af affaldet.

Alt affald fra bygge- og anlægsarbejder skal kildesorteres, og alle direkte genbrugelige materialer skal så vidt muligt sorteres fra ved selektiv nedrivning. Generelt gælder, at materialer, der kan genanvendes, skal genanvendes.

Uforurenet bygge- og anlægsaffald skal som minimum sorteres i følgende fraktioner:

• Natursten, fx granit og flint
• Uglaserede tegl (mur- og tagsten)
• Beton
• Blandinger af materialer fra natursten, uglaserede tegl og beton
• Jern og metal
• Gips
• Isoleringsmateriale såsom sten- og glasuld produceret efter 1997
• Jord
• Blanding af beton og asfalt
• Træ

Asbest og andet forurenet eller farligt bygge- og anlægsaffald skal frasorteres det rene bygge- og anlægsaffald.

Det rene og sorterede affald skal så vidt muligt genbruges af bygherren selv. Kan det ikke bruges i eget byggeri, bør det så vidt muligt afsættes til andre, der kan bruge det til materialets oprindelige formål eller lignende formål.

Det rene og sorterede affald, der ikke kan genbruges af bygherre eller af andre, skal sendes til et registreret anlæg for genanvendelse eller afleveres til en indsamlingsvirksomhed, der er registreret i affaldsregistret.

Asbestaffald skal til deponi hos Skibstrup Affaldscenter. Forurenet og farligt bygge- og anlægsaffald, skal sendes til særlig behandling på et godkendt anlæg.

Vær opmærksom på, at selv om du har en rådgiver, entreprenør eller håndværker til ar stå for bortskaffelse af affald, er det dit ansvar som bygherre at sikre, at det bortskaffes korrekt.

Det kan derfor være en god idé at bede entreprenør, håndværker eller rådgiver om en kopi af den kvitteringen, som de modtager fra modtageranlægget ved aflevering af affaldet.

Genanvendeligt affald

Bygge- og anlægsaffald til genanvendelse eller nyttiggørelse skal bortskaffes til et godkendt modtageanlæg. Det kan du findes i Miljøstyrelsens Affaldsregister.

Miljøstyrelsens Affaldsregister

Ikke genanvendeligt affald

Bygge- og anlægsaffald, der ikke er egnet til genanvendelse, skal enten brændes eller deponeres på et godkendt modtageanlæg, som Rudersdal Kommune har godkendt og henviser til (i anvisningen).

Affald til forbrænding

• I/S Norfors (Savsvinget 2, 2970 Hørsholm)

Deponi og asbestholdigt affald

• Skibstrup Affaldscenter (Gørlundsvej 4, 3140 Ålsgårde)

Farligt affald

• SMOKA I/S (U-Vej 7, 2300 København S)
• Fortum Waste Solutions A/S (Lindholmvej 3, 5800 Nyborg)
• SPECIAL WASTE SYSTEM A/S (Herthadalvej 4A, 4840 Nørre Alslev)
• RGS Nordic (Selinevej 4, 2300 København S)
• NORRECCO A/S - H-Vej (Prøvestenen 1, 2300 København S)

Du kan aflevere mindre mængder sorteret byggeaffald på genbrugspladsen. Affaldet må afleveres i køretøjer på højst 3.500 kg. plus en trailer. For at benytte genbrugspladserne, skal din virksomhed være registreret og tilmeldt.

Mere om  genbrugspladser og priser for aflevering af affald

Novafos -adgang til genbrugspladser

Skal du have transporteret større mængder byggeaffald, fx ved nedrivning af vægge eller udskiftning af taget, kan du evt. leje en container hos en transportør eller vognmand eller betale en transportør eller vognmand for at køre det direkte til genbrug.

Hvis dit byggeaffald har en kvalitet, så det umiddelbart kan genbruges, som det er, bør du tage kontakt til en forhandler, der sælger brugte byggevarer. Følgende typer byggevarer forhandles brugt:

• Vinduer
• Døre
• Køkkeninventar
• VVS-udstyr som brusekabiner, vaske og wc’er
• Detaljer som dørgreb og beslag
• Tagsten og mursten

For at være interessante til genbrug skal materialerne være i god stand og af god kvalitet, men ikke nødvendigvis unikke. Det er vigtigt, at de tages ud eller afmonteres hele, og det kræver forsigtighed under nedrivningen.

Kontakt nogle forhandlere eller byttecentraler på nettet, inden du går i gang, for at høre, om der er interesse for byggematerialerne. Så kan du regne på, om det kan betale sig for dig at forsøge at sælge dem.

Du skal dog være opmærksom på, at materialer der indeholder farlige stoffer ikke må genbruges, men skal håndteres som forurenet eller farligt affald.

Det kan fx være termoruder fra perioden 1950-1977, træværk malet med blyholdig maling eller materialer, der indeholder asbest og / eller PCB.

I perioden ca. 1950-1977 blev PCB (Polychlorede Biphenyler) brugt i en lang række byggematerialer. Anvendelsen af PCB er i dag forbudt, men stoffet findes stadig i vores omgivelser.

PCB er især anvendt i:

• Fuger
• Termoruder
• Lim
• Maling
• Visse elektriske komponenter.

PCB er en sundhedsskadelig miljøgift, der ophobes i kroppen og bl.a. kan give fosterskader og være kræftfremkaldende. Derfor skal nedtagning og transport af PCB-holdigt affald foretages med stor varsomhed for at undgå, at det bliver spredt i miljøet.

Asbest var et populært byggemateriale, der blev anvendt fra 1920’erne til slutningen af 1980’erne. Du skal derfor være særlig opmærksom på asbest, hvis dit hus er bygget eller renoveret i denne periode.

Vær opmærksom på asbest ved nedrivning og renovering

Asbest findes hovedsageligt i:

• Tagbelægninger (eternittage, fra 1920-1986 – men ses frem til 1988)
• Beklædningsplader til både indendørs og udendørs brug (eternitplader, fra 1930-1985)
• Loft- og vægplader (fra 1954-1980)
• Vinyl (fra 1930-1980)
• Støbegulve (fra 1920-1980)
• Puds (fra 1953-1980)
• Fliseklæber (fra 1962-1976)
• Spartel- og fugemasse (indtil 1972)
• Rørisolering (indtil 1972)
• Isolering til elkabler (fra 1930-1980)
• Luftkanaler (fra 1954-1980)

Læs mere om asbest (Renover sikkert)

Hvis der er asbestholdige materialer i din bygning, er det lovligt at lade dem sidde, indtil de skal fjernes ved renovering. Asbest er først farligt, når det asbestholdige materiale beskadiges. Det er ikke tilladt at genbruge materialer med asbest, og det vil derfor blive anvist af kommunen til deponi.

Se mere om hvor der typisk kan findes asbest​ (Asbest-Huset)

For at mindske risiko for spredning af asbest til mennesker og miljø anbefaler Rudersdal Kommune, at du altid får et godkendt firma til at fjerne dit asbestholdige byggeaffald. Det skyldes at asbest er meget sundhedsskadeligt, og en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger derfor skal overholdes.

Asbest findes flere steder, end du tror (Arbejdstilsynet) 

Læs mere om håndtering af asbestholdige materialer (Asbest-Huset)

Tjek om dine eternitplader indeholder asbest

Asbesttage kan opdeles i bølge-eternitplader og de mindre anvendte skifer-eternitplader. Produktionen af tagplader med asbest stoppede i 1988, og man har kunne købe tagplader uden asbest siden 1984.

Du kan derfor gå ud fra, at:

• Eternittage etableret før 1984 indeholder asbest
• Eternittage etableret i perioden 1984-1988 kan indeholde asbest
• Eternittage etableret efter 1988 ikke indeholder asbest.

Du kan tjekke om eternitpladerne indeholder asbest ved at kigge på undersiden af tagpladen. Der er påtrykt et nummer med 5-10 cifre. Hvis det første ciffer er 0 eller 1, så indeholder pladen asbest.

Du skal være opmærksom på flere ting, hvis du ønsker at rense dit asbesttag.

Højtrykrensning af asbesttage må kun udføres af et godkendt tagrensefirma, som har fået dispensation fra Arbejdstilsynet. Højtryksrensning er forbudt for private og firmaer uden dispensation fra Arbejdstilsynet.

Det er dog tilladt at rense asbesttag ved at bruge en stiv kost eller børste (dog ikke stålbørste) og vand under almindelig vandværkstryk.

Rensning skal foregå uden brug af hurtiggående værktøj som for eksempel elektriske slibemaskiner. Det er også forbudt at skære eternitplader med en vinkelsliber.

Du skal generelt undgå at bruge rensemidler, specielt hvor tagvandet bliver ledt til regnvandssystemet, da vandet løber direkte i vandløb eller søer uden rensning.

Tag hensyn til omgivelser og arbejdsmiljø ved nedrivning af asbesttage

Du skal tage hensyn til omgivelser og arbejdsmiljø ved nedrivning af asbesttage, og du skal derfor fjerne tagpladerne i så hel en tilstand som muligt. Du må ikke smide dem ned på jorden oppe fra taget eller brække dem i mindre stykker.

Nedtagning af asbestholdigt tag

Rensning og renovering af asbesttag

Det er vigtigt, at tagpladerne ikke afgiver støv til omgivelserne under opbevaring og transport, da det er støvet, der udgør en sundhedsrisiko. Du bør orientere dig i reglerne for håndtering af asbestholdige materialer, inden du går i gang med arbejdet.

Vær opmærksom på asbest ved nedrivning og renovering

Før du påbegynder arbejde med asbest, kan du med fordel kontakte Arbejdstilsynet for at være sikker på, hvilke sikkerhedsregler du skal overholde. Der er desuden krav om, at en del arbejde med asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet, før arbejdet påbegyndes.

Asbest findes flere steder, end du tror (Arbejdstilsynet) 

Hvis asbest bliver spredt til omgivelserne, er det både besværligt og dyrt at foretage en oprensning. Hvis nedrivningen af et tag medfører en forurening, er det den enkelte grundejer, der hæfter for udgifterne til oprensning af forureningen.

Hvis der opstår en forurening, skal kommunen kontaktes så hurtigt som muligt.

Læs reglerne for redrivning af asbesttage i Asbestbekendtgørelsen kap. 7

Find asbestbekendtgørelsen på retsinformation.dk:

www.retsinformation.dk

Tungmetaller er i stor udstrækning blevet anvendt i mange forskellige byggematerialer fra før år 1900 og frem til i dag. Tungmetaller er giftige for mennesker og miljø. Det er derfor vigtigt, at du får håndteret og afskaffet dit byggeaffald som indeholder tungmetaller rigtigt.

Tungmetaller findes ofte i:

• Maling – specielt fra før 1950
• Linoleumsgulve
• PVC-holdige byggematerialer f.eks. vinyl, tagrender, trapezplader og kloakrør
• Fliser og klinker
• Bly inddækninger ved skorsten og vinduer
• El-kabler med blykappe

Klorparaffiner har primært været tilsat rustbeskyttende maling, grundmaling og plastmaterialer (fx kabler) og fugematerialer. Klorparaffiner blev tilsat materialerne som erstatning for PCB, da PCB blev forbudt i 1977.

Klorparaffiner er blevet brugt frem til 2001.

Klorparaffiner er kræftfremkaldende, og hvis et materiale indeholder mere end 1 % bliver det klassificeret som farligt affald.

PAH’er (Polyaromatiske hydrocarboner) er nogle særlige tjærestoffer, som man finder i asfalt, tagpap og andre tjæreholdige produkter som for eksempel klæber til teglsten, parketgulve, linoleum og plast.

Det dannes også ved brand og findes således også i skorstene.

PAH’er er blandt andet kræftfremkaldende og kan give fosterskader.

I nedenstående har vi skitseret proces, roller og ansvar ved håndtering af farligt affald ifm. renovationer og nedrivning. Du kan også se, hvad du skal gøre, hvis du er bekymret for, om farligt affald håndteres korrekt i forbindelse med en nedrivning eller renovation. 

Hvad er lovgrundlaget ift. nedrivning og farligt affald i Danmark?

Lovgrundlaget for nedrivning og håndtering af farligt affald i Danmark er primært fastsat i Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen. Lovene regulerer, hvordan farligt affald skal identificeres, håndteres og bortskaffes for at beskytte miljøet og folkesundheden. Desuden indeholder Asbestbekendtgørelsen specifikke regler for håndtering og fjernelse af asbest.

Hvad er den overordnede proces ifm. nedrivning og farligt affald, og hvem står for hvad?

Den overordnede proces indebærer flere trin:

• Forundersøgelse: Før nedrivning skal ejeren sørge for at ejendommen undersøges for farlige materialer som asbest, PCB og tungmetaller.
• Miljørapport: Der udarbejdes en rapport af en konsulent, som klassificerer og kvantificerer det farlige affald.
• Anmeldelse: Nedrivningen og håndteringen af det farlige affald skal anmeldes til kommunen, typisk håndteres dette af entreprenøren.
• Nedrivning og fjernelse: Kun autoriserede firmaer må udføre nedrivning og fjernelse af farligt affald, da nogle typer affald kræver specialudstyr og foranstaltninger.
• Bortskaffelse: Det farlige affald skal bortskaffes på godkendte anlæg.

Det er bygherre, der er ansvarlig for at få foretaget forundersøgelsen og anmeldelsen til kommunen, mens selve nedrivningsarbejdet og bortskaffelsen udføres af specialiserede autoriserede firmaer.

Hvad er kommunens rolle og ansvar, hvad er grundejerens og hvem har ellers ansvar for hvad?

Kommunen modtager og behandler anmeldelser om nedrivning og farligt affald, fører tilsyn med processen og sikrer, at reglerne overholdes. 

Grundejer eller bygherre har ansvar for at sikre, at ejendommen bliver korrekt undersøgt og anmeldt til kommunen, samt at engagerede entreprenører er kvalificerede. 

De entreprenører, der udfører nedrivningen, er ansvarlige for at følge alle sikkerheds- og miljømæssige retningslinjer. Hvis en entreprenør ikke overholder loven, vil Kommunen hjælpe boligejeren med at få entreprenøren til at rydde op fx i asbestsager.  

Hvad klassificeres som farligt affald?

Farligt affald omfatter materialer, der kan udgøre en risiko for miljøet eller menneskers sundhed. Dette inkluderer asbest, bly, kviksølv, PCB (polychlorerede biphenyler) og andre kemikalier. Det kan også omfatte elektronisk affald og visse typer af bygge- og anlægsaffald.

Hvem må lave rapporter ifm. nedrivning af ejendomme?

Rapporter skal udføres af autoriserede miljøkonsulenter eller firmaer, der er specialiserede i miljøundersøgelser og farligt affald. De klassificerer affaldet baseret på prøver og analyser, som derefter angives i miljørapporten, der indsendes til kommunen.

Hvordan sikres og kontrolleres det, at rapporterne er korrekte og af hvem?

Kommunen gennemgår de indsendte rapporter for at sikre, at de opfylder de gældende lovkrav. Kommunen kan også udføre stikprøvekontroller og tilsynsbesøg på nedrivningsstedet for at sikre, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med rapporten.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har mistanke om, at en nedrivning ikke foregår efter reglerne? Kan kommunen hjælpe?

Hvis du har mistanke om, at en nedrivning ikke foregår under forsvarlige forhold skal du kontakte kommunen. Det er en god idé at have så meget dokumentation som muligt, f.eks. billeder, datoer og beskrivelse af hændelsen. 

Kommunen har ansvaret for at følge op på din henvendelse og kan iværksætte en undersøgelse. Kommunen vil ofte give et standsningspåbud til bygherre, som først ophæves når det fx er ryddet op og der er styr på den fortsatte proces.  

Jeg er bekymret for, om en tidligere nedrivning tæt på mig ikke blev håndteret korrekt, hvad gør jeg?

Kontakt kommunen og beskriv dine bekymringer og eventuelle observationer. Kommunen vil derefter vurdere, om der er behov for en yderligere undersøgelse eller tilsyn.