Hop til hovedindhold
TEMA

Vinter i Rudersdal

Når frosten bider sig fast, åbner der sig en verden af muligheder og udfordringer i Rudersdal. Her samler vi overblikket over alt fra kælkebakker til skøjtesøer - og så selvfølgelig hvordan du forholder dig til snerydning, saltning etc.

Er isen sikker?

Status på skøjtesøerne per 19. februar 2026

Følg med i skemaet herunder. Vi måler isen på søerne dagligt i dage med kontinuerlig, hård frost og vurderer, om den kan bære. Indtil andet er meldt ud, og du ser det grønne skilt ved søen, er al færdsel på isen forbudt.

('Å' betyder, at vi åbner søerne, når de er sikre, men at vi ikke fejer dem. 'F' betyder, at vi fejer skøjtebanen på søerne, så snart vi har tid).

Er isen sikker?
Asyldammen i Høsterkøb (Å) Ja
Biblioteksparken i Nærum (Å) Ja
Birkerød sø Nej
Dronningestien/Vejlestien i Holte (F) Ja
Frydenholm Sø på Kongevejen i Holte (Å) Ja
Kommunesøen bag Skovlyskolen i Øverød (Å) Ja
Nordvangssøen/Nonnesøen i Bistrup (Å) Nej
Nærum Gadekær (Å) Ja
Trørødpark (Å) Ja
Vejlesø ved Holte station (Å) Nej (Åbent vand på søen)

Se efter det grønne skilt

Først når du ser det grønne skilt 'Isen er i dag målt til mere end 13 cm', er det lovligt at gå ud på isen. 

Selv når det er tilladt at gå ud på isen, skal du være opmærksom:

  • Brug din sunde fornuft. Vejret kan pludselig slå om og ændre på isens tykkelse og bæreevne
  • Isen skal være 13 cm tyk, før vi kan give tilladelse til, at man må gå ud på den. Men selv i denne tykkelse, skal du være opmærksom.

Søerne bliver åbnet for færdsel, når isen er mere end 13 cm tyk, målt flere steder på samme sø. En sø bliver altså først åbnet for færdsel, når der ingen huller er, og istykkelsen er 13 cm på hele søen.

Skilt ved søerne om ismåling

Sådan måles isen

  • Når isen måler mindre end 13 cm er det ikke tilladt at færdes på isen. På visse søer og vådområder gør særlige forhold sig gældende, hvilke gør, at isen aldrig bliver tyk nok til at færdes på. 

    Ved vedvarende frost måles istykkelsen, og når måling flere steder på søen opnår en tykkelse på 13 cm, bliver der opsat skilte, der giver tilladelse til at færdes på isen. Isen er hermed åben for skøjteløb og almindelig færdsel på eget ansvar.

    I tilfælde af snevejr bliver der ryddet på dele af udvalgte søer, så snart det er muligt. Det skal dog bemærkes, at isen skal være tyk nok til at bære snerydningsmaskinerne. 

    Målingerne sker på alle dage i de aktuelle perioder. Når kl. er 15 vil de aktuelle målinger være synlige her på siden.

  • I samarbejde med Nordsjællands Politi, Nordsjællands Brandvæsen (beredskabet) samt Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune er der foretaget en vurdering af formalia og øvrig praksis. Af praktiske og ikke mindst sikkerhedsmæssige hensyn, er der enighed om, at følgende kriterier ligger til grund for udvælgelse af egnede søer: 

    • Søer der har en størrelse, hvor hele søen kan åbnes for færdsel/skøjtning.
    • Der sker ikke delvis åbning af en sø.
    • Søer der er egnede til at skøjte på, det vil sige, at de fryser ens over hele isfladen, så der ikke er risiko for våger.
    • Lavbundede søer og søer uden meget gennemstrømning, pumpeanlæg, iltningspumper og kraftige gennemløb på søerne, da dette kan resultere i uensartede fryseforhold og dermed uens istykkelse.
    • Søer der er let tilgængelige ved driftsopgaver på søen, således der er størst mulig tilgængelighed med maskiner, sikkerhedsudstyr og udrykningskøretøjer.
    • En geografisk fordeling af søer set over hele kommunen.
  • Politiets bekendtgørelse (BEK nr. 511 af 20/06/2005) siger, at politiet i forhandling med kommunalbestyrelsen fastsætter regler for færdsel på søer. Som udgangspunkt er det forbudt at færdes på isen, når der ikke er opsat skilte, der tillader færdsel på isen.

    Politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil (i dette tilfælde Rudersdal Kommune), kan ved opslag eller offentlig bekendtgørelse forbyde færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder.

    Det modsatte er gældende, hvor der ved opslag, afmærkning eller lignende er bekendtgjort, at færdsel på isen er tilladt.  Færdsel på isen vil være på eget ansvar.

Find skøjtesøerne

På kortet kan du se, hvor du kan stå på skøjter, når isen er tyk nok.

Spørgsmål og svar om skøjtesøerne

  • Svar: Det er forholdsvist ressourcekrævende at måle samtlige søer og være sikker på, at en sø er sikker. De udvalgte søer er valgt ud fra størrelse, beliggenhed (spredt i hele kommunen), offentlig tilgængelighed, sikkerhed (dybde, gennemstrømning af vand, pumpning af vand, ensartethed når isen fryser, så den er tyk over det hele osv.), samt tilgængelighed for det materiel, der skal kunne kom til søen.

  • Svar: Søllerød Sø åbnes ikke pga. den vandgennemstrømning der er i netop den sø. Vandgennemstrømningen gør, at søen ikke er ensartet sikker. Rudersdal Kommune åbner ikke søer delvist.

  • Svar: Skiltet betyder, at søen er åben, da isen i dag er målt til mere end 13 cm. Færdsel på isen er på eget ansvar.

    Skilt ved søerne om ismåling
  • Svar: Isen skal være 13 cm tyk. Det er vurderet, at 13 cm er sikkert for almindelig færdsel på isen. Det er det samme i nabokommunerne, mens det fx er 21 cm i Københavns Kommune, hvor der færdes rigtig mange mennesker på isen. Rudersdal Kommune kører ikke fejemaskiner ud på isen, før at den er tykkere end 13 cm.

  • Når en sø åbnes for færdsel, er fagfolk rundt på hele søen og foretage prøver af istykkelsen mange forskellige steder, da tykkelsen kan variere meget. Når først en sø er åbnet, tjekker kommunens fagfolk den hver dag, da der selv i dagsfrost kan ske forandringer. Der er altid to personer på isen og de har diverse sikkerhedsudstyr på og med, f.eks. en overlevelsesdragt, hvis man falder igennem isen, issyle, så man kan komme op igen, line og redningskrans. Se hvordan det foregår måling af isen foregår her:

  • Det er et ressourcespørgsmål. Rudersdal Kommune vurderer det mest hensigtsmæssigt at have to gode skøjtesteder fremfor 10 dårlige. Isen kan også være af så dårlig kvalitet, at der ikke er nogen grund til at feje den.

  • Svar: Nej. Færdsel på søer uden skiltning medfører bøde.

  • Nej. Det ikke er muligt at lade borgere selv foretage målinger af søen, da der er mange faktorer og kriterier der spiller ind, når man skal vurdere, om en frossen sø er sikker at færdes på. Man kan altså ikke kun måle et enkelt sted på en given sø for at vurdere, om den er sikker at færdes på. Der kommer kun skiltning på søer, som er sikre at færdes på.

Snerydning

Snerydning

Om der er sne eller ej skal både borgere og kommune forholde sig til glatte veje og fortove. 

På den her side finder du alt hvad du behøver vide om kommunens indsats for at holde vejene brugbare. 

Det er også her du finder oplysninger om, hvad du skal forholde dig til i forhold til dit eget fortov. 

Kælkebakker i Rudersdal

Vi er så heldige at bo i en kommune med mange flotte bakker - der er helt perfekte at kælke på! 

Skal man ud i sneen og boltre sig kan man med fordel bruge nedenstående kort, til at finde den nærmeste passende skråning. 

Skihop på Holtekollen

På en bakke i Geels Skov blev der i 1943 opført en trækonstruktion, som gjorde det muligt at lave skihop. 

Det var Københavns Skiklub, der opførte bakken, og herunder kan du se en video, af at den bliver demonstreret. 

Saltning

Fej for egen dør

Som grundejer har du pligt til at sørge for, at gående kan færdes på fortovet ud for din ejendom uden at komme til skade.

Derfor skal du rydde sne og sørge for, at der ikke er glat på fortov (alle slags fortov, uanset type belægning, altså bl.a. også grusfortov) eller sti ud for din ejendom. Det samme gælder trapper til din ejendom.