Bedre vandmiljø i Rudersdals søer
Vores søer er en vigtig del af vores natur. Mange af dem er desværre så belastede af næringsstoffer, at tilstanden er dårlig. Vi arbejder målrettet med en række tiltag, og som borger kan du også gøre noget for at forbedre vandmiljøet.
Den seneste tid har flere borgere tilkendegivet bekymring for tilstanden af deres lokale sø med ønske om, at søens tilstand skal blive bedre. Oplevelserne er flere:
- Hyppigere og kraftigere opblomstring af alger.
- Et ændret fugle-, fiske- og insektliv.
- Flere søer, som man ikke længere lader hunden drikke af eller selv har lyst til at tage en dukkert i.
Særligt fokus er på Birkerød Sø som er udpeget til sørestaurering og Sjælsø, som udpeges i genbesøg af vandområdeplan, der pt er i høring.
Det sker der lige nu
- Rudersdal Kommune har netop fået tilsagn fra staten om penge til en forundersøgelse af Birkerød Sø. Den skal bruges til at afdække, om Birkerød Sø kan restaureres, og hvilke metoder der i så fald er relevante.
- Kommunen har netop været vært for en temaaften om Birkerød Sø. Her kunne deltagerne blive klogere på, hvad der påvirker søens tilstand, på metoder til sørestaurering, og hvad kommunen og forsyningsselskabet Novafos gør for at forbedre vandmiljøet i søen.
- Kommunens forsyningsselskab Novafos arbejder med et katalog over de løsninger, der anvendes til at reducere overløb forud for separatkloakering.
- Det er politisk besluttet at nedsætte en følgegruppe for rent vand og sunde vandmiljøer i Rudersdal Kommune.
På den lange bane er løsningen at forhindre overløb til kommunens søer og vandløb gennem separatkloakering, en beslutning som blev truffet i 2020.
I nedenstående kan du læse mere om hvad du og dine naboer kan gøre for at forbedre tilstanden i dit lokale vandmiljø og hvad kommunen gør. Du finder desuden en kort forklaring af hvad der påvirker en søs tilstand og relevante oplysninger om lovgivning og links til at finde mere information om de enkelte søer.
Mere om søer
-
Mængderne og tilførslen af næringsstoffer, særligt fosfor og kvælstof er sammen med ilt, fisk, planter og alger afgørende for en søs tilstand og de er desuden vigtige faktorer for, om en sø gennemgår en ond eller den god cirkel:
Den 'onde cirkel': Høj næringsstoftilførsel –> giver algeropblomstring ->dårlig forhold for rovfisk -> gode forhold for fredsfisk-> mindre dyreplanton->mange alger -> mindre ilt i vandet.
Den gode cirkel: Lav næringspulje -> få alger -> mange rovfisk -> få fredsfisk -> meget dyreplankton -> få alger -> mere lys til planterne -> mere ilt.
Sol, temperaturer og klimaforandringer spiller ind
Årstider, sol og temperatur spiller også en rolle ift. søens tilstand . I de kolde vintermåneder vil søen være kold og der er mindre sol, hvilket giver dårligere betingelser for algevækst. I takt med at temperaturen og antal timer med sol stiger i forår og sommer, vil algerne have bedre og bedre betingelser for vækst.
Klimaændringerne betyder, at vi generelt har varmere middeltemperaturer året rundt og samtidig også får hyppigere og mere regn.
Der kan desuden opstå et såkaldt springlag i vandet af koldt bundvand og varmere vand i overfladen. Springlag kan begrænse ilt- og næringsudvekslingen mellem overfladevandet og bundvandet. Det kan skabe iltsvind ved bunden, da ilt ikke trænger ned i vandsøjlen.
Om en sø 'har det godt' afhænger også af, hvad man vurderer ud fra
En næringsrig sø kan have gode vækstbetingelser for fredsfisk, hvilket kan være til glæde for lystfiskere, men samtidig have ringe betingelser for rovfisk og planteliv.
En sø kan også være målt til at have god badevandstilstand med fravær af f.eks. fækale bakterier og blågrønalger, men stadig ikke have gode vækstbetingelser for rovfisk, som er med til at sikre økologisk god tilstand i søen, fordi der f.eks. er iltsvind på bunden grundet springlag.
Kommunen separatkloakere for at stoppe den største kilde til de høje næringspuljer i søerne
En sø med meget fosforholdigt sediment og løbende ny tilførsel af næringsstoffer fra overløb, vil som udgangspunkt ikke kunne komme i god tilstand med brug af kunstig iltning, og udsætning af f.eks. planter, muslinger og opfiskning af skidtfisk, før den når under en vis mængde fosfor. Det er derfor vigtigt, at tage hånd om den næringspulje der er i søen og at stoppe den eksterne overbelastning af næringsstoffer.
-
En af årsagerne er, at nogle søer de sidste 70 til 100 år har fungeret som udledning for opblandet regn- og spildevand, når der er er overbelastning af kloaksystemet. Det betyder lavpraktisk, at når regner det mere end kloakkerne, bassiner og renseanlæggene kan håndtere, så løber regnvand opblandet med spildevand ned i de søer og vandløb, der fungerer som såkaldte recipienter (modtagere af opstuvet regn og spildevand). Var der ikke udledning til søer og åer, ville vandet i stedet opstuve i de private boliger som f.eks. oversvømmelse med fækalie i kældre, på veje og i haver.
Kloaksystemet er ikke alle steder fuldt med byudviklingen og det lider søer og vandløb under
Efterhånden som Rudersdals byer er vokset i størrelse og antal husstande er belastningen til søerne også vokset. I illustrationen nedenfor kan man se hvordan Birkerød er mere end fordoblet i størrelse og at boligmassen er højere nu end for snart 100 år siden. Lilla = Bystrørrelser omkring 1940. Orange = Bystørrelse nu.
Nederste billede viser kloakkernes alder. Farveskala og alder: Lilla: 1915-1938. Bordeaux: 1938-1955. Mørk orange: 1955-1965. Orange: 1965-1987. Gul: 1987 - 2015.
-
Ved overbelastning af det nuværende kloaksystem, fungerer nogle vandløb og søer som såkaldte recipienter for det blandede regn- og spildevand som kloaksystemet, renseværk og forsinkelsesbassiner ikke har kapacitet til at håndtere. Derfor betyder det noget, hvis du:
- Forsinker regnvandet på din grund med f.eks. regntønde, regnvandsbede eller grønt tag, så belastningen på kloaksystemet mindskes under spidsbelastning. Du kan du finde information og inspiration til hvordan du kan håndtere dit regnvand på din grund via nedenstående links.
Pjece om håndtering af regnvand ( fra Orbicon for Rudersdal Kommune)
Regnhaver - Inspiration fra Middelfart
-
Gør det muligt for regnvandet at sive ned på din grund med permeable overflader, dvs. overflader hvor vandet kan sive ned i jorden. F.eks. med græsarmering eller fliser med stort mellemrum eller fliser som kørerspor og ved affaldsbeholdere i indkørslen. Overvej også mulighed for nedsivning hvis du har en flisebelagt terasse. Du kan finde inspiration via ovenstående links.
-
Bakker op om separatkloakering Når du bakker op om at der skal separatkloakeres, bakker du op om at stoppe overløb der tilføjer nye næringsstoffer til søerne.
-
Går efter miljøvenlige "overfladebehandlinger" og rengøringsmidler i det daglige. Når vi anvender rengøringsmidler, maler garagen eller bruger sprøjtegifte er vi med til at forurene det vand der løber ud i vandløb og søer. Du kan gøre en forskel ved at anvende miljømærkede produkter til rengøring ude og inde (svanemærkede, EU ecolabel) og bruge miljøvenlig maling.
-
Undgår at bruge zink og kobber på tag og som materiale til tagrender. Begge deler er årsag til at der kommer miljøfremmede stoffer videre ud i renseanlæg og ved overløb ud til vandløb og søer.
-
Orienterer kommunen, hvis du oplever noget usædvanligt ved en sø eller et vandløb. Selvom kommunens driftmedarbejdere og miljømedarbejdere holder et vågent øje når de arbejder i Rudersdals natur, så har vi ikke ressourcer til at være alle steder alle døgnets timer. Derfor modtager vi meget gerne et praj, hvis du oplever at et vandløb eller en sø virker til at have fået tilført et miljøfremmed stof. Det kan f.eks. være, at søen eller vandløbet har en anden farve end normalt og der kan være skumdannelse.
-
I kommunen findes mere end 600 søer, der er over 100 m2 , som alle er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse.
Derudover er søer med et areal på over 5ha. og søer beliggende i Natura2000 områder omfattet af statens vandområdeplaner, uanset deres størrelse. Vandområdeplanerne har som overordnet formål at alt overfladevand, herunder søer og vandløb, opnår en god økologisk og kemisk tilstand.
Søernes miljøtilstand bliver vurderet på baggrund af en række biologiske elementer (indices), som alle skal have en acceptabel tilstand, før søen kan opnå en samlet set acceptabel miljøtilstand. Er miljøtilstanden dårlig, vurderes det igen ud fra en række parametre og overordnede målinger tilknyttet vandområdeplanerne, om en sø skal udpeges til sørestaurering.
Hvis en sø udpeges til sørestaurering, vil finansiering af forundersøgelse og restaurering kunne ske via staten men det er kommunen der skal iværksætte den. Staten finansierer ikke indsatser overfor spildevandsudledninger, eftersom det er spildevandsforsyningerne, der bærer den økonomiske byrde i forbindelse hermed.
For at få tildelt midler af staten til at restaurere en udpeget sø, skal kommunen først foretage en forundersøgelse af søens tilstand. Forundersøgelsen er en dybdegående undersøgelse af flere parametre, som kan konkludere om, og i så fald hvilke metoder, der vil være anvendelige til sørestaurering i den undersøgte sø.
Relevante links
Gå til gældende vandområdeplaner (Sgav)
Novana (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur)
Siden 2009 er der blevet udarbejdet statslige vandområdeplane som overvåger og udpeger søer til restauration.
På nuværende tidspunkter findes der i Danmark kun en håndfuld søer i god økologisk tilstand.
-
Der er stærk politisk opbakning og enighed om at arbejde for bedre vandmiljø i søerne. Den 7. maj blev borgergruppen REN sø's borgerforslag om at stoppe forværring af Sjælsø samt Enhedslistens forslag om at oprette en følgegruppe behandlet i Klima- og miljøudvalget, med det resultat at der nu nedsættes en politisk følgegruppe for rent vand og sunde vandmiljøer.
Indhentning af nutidig data og analyser til at fastslå effektfulde tiltag
Kommunen har fået midler til forundersøgelse af Birkerød sø, som er udpeget i gældende vandområdeplaner. Hvis Sjælsø bibeholder udpegningen i den reviderede udgave af planerne, der pt er i høring, søger kommunen sammen med Allerød Kommune og Hørsholm Kommune også midler til forundersøgelser af denne mhp at finde frem til om den har effekt af sørestaurering.
Det er vigtigt at arbejde ud fra et nutidigt data- og analysegrundlag af søerne, da nogle metoder til at forbedre den økologiske tilstand i en sø ikke er effektfulde, hvis søen er for næringsholdig eller får tilført for meget næring fra eksterne kilder. F.eks. er mængden af overløb til Birkerød sø halveret, siden man i 2018 undersøgte hvilke restaureringsmuligheder der var for søen. Det kan betyde, at der er metoder man kan tage i brug nu, som ikke ville have haft effekt, da mængden af overløb til søen var større i 2018.
Katalog fra Novafos om reduktion af overløb
Klima- og miljøudvalget har desuden bedt om et katalog over hvilke handlemuligheder Novafos arbejder med her og nu, for at mindske overløb til recipienter. Kataloget forventes færdig i august 2025.
Separatkloakering skal stoppe overløb på lang sigt
Flere søer og vandløb fungerer med den nuværende kloakering som recipienter og det besluttede Kommunalbestyrelsen allerede i 2017 gennem Spildevandsplan 2017 at gøre op med. I 2023 blev det som tillæg til Spildevandsplan 2017 vedtaget, at alle nuværende fælleskloakerede områder over de næste årtier skal separatkloakeres. Selvom det kan være frustrerende, at det ikke er en nu og her løsning, så er separatkloakering overordnet set kommunens vigtigste redskab til at forbedre tilstanden i de søer der er modtager overløb.
-
Birkerød sø
Areal: 9 ha.
Tilstand: Dårlig.
Ejerforhold: Kommunalt ejet af Rudersdal Kommune.
Tilknytte vandløb: Hesselbækken (opstrøms)
Status: Udpeget til restaurering i gældende vandområdeplan.
Historik: Birkerød sø er blandt andet belastet af den næringspulje som er opbygget i søens sediment efter mange årtier som recipient.
Søen har tidligere været udpeget i vandområdeplan 2 (2015-2021) hvor der skulle laves forundersøgelser med henblik på belysning af behov og muligheder for restaurering. Forundersøgelse pr. 2018, konkluderede at søen på daværende tidspunkt ikke var egnet til sørestaurering, førend den eksterne påvirkning med spildevand reduceredes.
Mængden af overløb er siden da blevet halveret, hvorfor en ny forundersøgelse nu skal foretages mhp. at undersøge om søen med mindre ekstern belastning kan sørestaureres.
Rudersdal Kommune har modtaget midler til at foretage en ny forundersøgelse af søen, med henblik på at vurdere om den er egnet til sørestauration.
Se slides fra Niras vist til temaarrangement om Birkerød, 26. maj 2025.
Se slides fra kommunen og Novafos vist til temaarrangement om Birkerød, 26. maj 2025.
Sjælsø -Er udpeget i genbesøg af vandområdeplanerne, som pt er i høring
Areal: 280 ha
Tilstand: Ringe økologisk tilstand.
Ejerforhold: Gentofte Kommune.
Tilknyttede vandløb: Kajerød å opstrøms og Usserød å nedstrøms.
Status: Udpeget til restaurering i genbesøg af vandområdeplaner 2021-2027, som stadig er i høring.
Historik: Sjælsø er nelastet af den næringspulje der er opbygget i søens sediment, blandt andet som følge af mange årtier som recipient. Søen har tidligere (2015-2021) været udpeget til sørestaurering, men er det ikke i den gældende plan, med henvisning til at planerne om separatkloakering vil reducere den eksterne belastning af næringsstoffer til søen.
Søen er dog udpeget i genbesøget af vandområdeplanerne med fokus på at undersøge mulighederne for at håndtere søens interne næringsbelastning lejret i søens sediment.
Rudersdal Kommune afventer pt. om søen fastholder sin udpegning i genbesøget af vandområdeplanerne. I så fald søger kommunen om midler til forundersøgelse mhp. at afdække muligheden for effektiv sørestaurering.
