Bedre vandmiljø i Rudersdals søer
Vores søer er en vigtig del af vores natur. Mange af dem er desværre så belastede af næringsstoffer, at tilstanden er dårlig. Vi arbejder målrettet med en række tiltag, og som borger kan du også gøre noget for at forbedre vandmiljøet.
I nedenstående kan du læse mere om, hvad du og dine naboer kan gøre, for at forbedre tilstanden i dit lokale vandmiljø og hvad kommunen gør. Du finder desuden en kort forklaring af hvad der påvirker en søs tilstand og relevante oplysninger om lovgivning og links til at finde mere information om de enkelte søer.
Mere om søer
-
I 2026 arbejder kommunen med følgende tiltag
- Fokus på korrekt pleje af private søer: i Rudersdal Kommune er der registreret ca. 400 private søer over 100 m², hvor tilstanden i mange tilfælde kan forbedres hurtigt, afhængigt af ejernes viden og interesse for pleje. I 2026 vil kommunen derfor udarbejde vejledningsmateriale og afholde inspirationsmøde, hvor relevante plejemetoder præsenteres.
- Inspirerer til lokal regnvandshåndtering: Grundejere og grundejerforeninger spiller en central rolle i at reducere overløb til søer og vandløb ved at håndtere regnvand på egen grund – især i områder, hvor separatkloakering ligger langt ude i fremtiden. Når regnvand tilbageholdes eller nedsives lokalt, mindskes belastningen af kloakken, og risikoen for overløb reduceres. I 2026 udarbejder kommunen derfor inspirationsmateriale og vejledning til grundejere.
- Tilstandsvurdering af 15 udvalgte kommunale søer: En tilstandsvurdering giver grundlag for at vurdere, om der er pleje- eller restaureringstiltag, der kan fremme søens tilstand og er udgangspunktet for at kunne afklare, hvor der kan igangsættes konkrete pleje- og restaureringstiltag, og som vil kunne igangsættes i 2027.
- Forundersøgelse og restaurering af Birkerød sø og Sjælsø: Forundersøgelsesarbejdet i Birkerød sø vil fortsætte sommeren ud. Herefter forventer kommunen at søge tilskud til relevant sørestaurering. Kommunen søger for Sjælsø midler til forundersøgelse i samarbejde med Allerød og Hørsholm kommuner i forsommeren 2026, dvs. ved førstgivne ansøgningsrunde.
Hvad har kommunen gjort det forgangne årti
2017-2024: I 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen gennem Spildevandsplan 2017 at undersøge mulighederne for at forhindre at søer og vandløb fremadrettet skal fungere som recipienter. I 2023 blev det som tillæg til Spildevandsplan 2017 vedtaget, at alle nuværende fælleskloakerede områder over de næste årtier skal separatkloakeres. Ved at separatkloakere adskilles regn- og spildevand, så kun renset regnvand fremover ledes til søer og vandløb. Separatkloakering af fælleskloakerede områder er et kæmpe projekt, som gennemføres etapevis over de næste årtier. Arbejdet gik i gang i Rudegård i 2019.
Se video: hvad er separatkloakering og hvordan hjælper det vandmiljøer?
2025: I forsommeren 2025 blev borgergruppen REN sø's borgerforslag om at stoppe forværring af Sjælsø, samt Enhedslistens forslag om at oprette en følgegruppe for renere vandmiljø behandlet i Klima- og miljøudvalget, med det resultat, at der blev nedsat en politisk følgegruppe for rent vand og sunde vandmiljøer med det formål at undersøge muligheder for at forbedre vandmiljøet "her og nu". Følgegruppens arbejde skulle afdække mulighederne for indsatser der på den korte bane kan forbedre vandmiljøet, som supplement til separatkloakering af fælleskloakerede områder, der på længere sigt vil minimere overløb til søerne fra kloaksystemet.
Borgere, borgergrupper og interesserede organisationer kunne op til følgegruppens møder bidrage med forslag til det enkelte mødes temaer via Sammen om Rudersdal.
Se Virkemiddelkatalog til at opnå bedre tilstand i Rudersdals søer.
Se dagsordner og herunder eksterne eksperters slides - bl.a. gennemgang af kommunens største søer
-
Overløb til søer sker, når der er mere regnvand end kloaksystemet, bassiner og jorden kan rumme. Det kan enten være efter flere dages regn, hvor kloaksystemets maks-kapacitet er opbrugt, og jorden er mættet af regn, eller det kan ske ifm. længerevarende regn eller skybrud. Konsekvensen er, at kloaksystemet og bassiner bliver fyldt op, så overløb af blandet regn- og spildevand ledes til søer, vandløb og i havet. Ved skybrud kan nedsivningen i jorden heller ikke følge med mængden af regn. Den regn, der normalt nedsives, vil i stedet løbe på overfladen og ende i f.eks. vejkloakker, hvorfra det ender i søer. Eller det vil lejre sig dér, hvor der er lavninger, hvor det kan ledes fra eller efterhånden nedsive.
Derfor betyder det noget, hvis du:
Forsinker regnvandet på din grund med f.eks. regntønde, regnvandsbede eller grønt tag, så belastningen på kloaksystemet mindskes under spidsbelastning. Du kan du finde information og inspiration til hvordan du kan håndtere dit regnvand på din grund via nedenstående links.
Pjece om håndtering af regnvand ( fra Orbicon for Rudersdal Kommune)
Gør det muligt for regnvandet at sive ned på din grund med permeable overflader, dvs. overflader hvor vandet kan sive ned i jorden. F.eks. med græsarmering eller fliser med stort mellemrum eller fliser som kørerspor og ved affaldsbeholdere i indkørslen. Overvej også mulighed for nedsivning hvis du har en flisebelagt terrasse. Du kan finde inspiration via ovenstående links.
Orienterer kommunen, hvis du oplever noget usædvanligt ved en sø eller et vandløb. Selvom kommunens driftsmedarbejdere og miljømedarbejdere holder et vågent øje når de arbejder i Rudersdals natur, så har vi ikke ressourcer til at være alle steder alle døgnets timer. Derfor modtager vi meget gerne et praj, hvis du oplever at et vandløb eller en sø virker til at have fået tilført et miljøfremmed stof. Det kan f.eks. være, at søen eller vandløbet har en anden farve end normalt og der kan være skumdannelse.
Desuden gør det en forskel, hvis du undgår at skylle miljøfremmede stoffer ned i kloakken ved at:
Gå efter miljøvenlige "overfladebehandlinger" og rengøringsmidler i det daglige. Når vi anvender rengøringsmidler, maler garagen eller bruger sprøjtegifte er vi med til at forurene det vand der løber ud i vandløb og søer. Du kan gøre en forskel ved at anvende miljømærkede produkter til rengøring ude og inde (svanemærkede, EU ecolabel) og bruge miljøvenlig maling.
Undlader at bruge zink og kobber på tag og som materiale til tagrender. Begge deler er årsag til at der kommer miljøfremmede stoffer videre ud i renseanlæg og ved overløb ud til vandløb og søer.
-
Siden 2009 er der blevet udarbejdet statslige vandområdeplane som overvåger og udpeger søer til restauration.
På nuværende tidspunkter findes der i Danmark kun en håndfuld søer i god økologisk tilstand.
I Rudersdal Kommune findes mere end 600 søer, der er over 100 m2 , som alle er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse.
Derudover er søer med et areal på over 5ha. og søer beliggende i Natura2000 områder omfattet af statens vandområdeplaner, uanset deres størrelse. Vandområdeplanerne har som overordnet formål at alt overfladevand, herunder søer og vandløb, opnår en god økologisk og kemisk tilstand.
Søernes miljøtilstand bliver vurderet på baggrund af en række biologiske elementer (indices), som alle skal have en acceptabel tilstand, før søen kan opnå en samlet set acceptabel miljøtilstand. Er miljøtilstanden dårlig, vurderes det igen ud fra en række parametre og overordnede målinger tilknyttet vandområdeplanerne, om en sø skal udpeges til sørestaurering.
Hvis en sø udpeges til sørestaurering, vil finansiering af forundersøgelse og restaurering kunne ske via staten men det er kommunen der skal iværksætte den. Staten finansierer ikke indsatser overfor spildevandsudledninger, eftersom det er spildevandsforsyningerne, der bærer den økonomiske byrde i forbindelse hermed.
For at få tildelt midler af staten til at restaurere en udpeget sø, skal kommunen først foretage en forundersøgelse af søens tilstand. Forundersøgelsen er en dybdegående undersøgelse af flere parametre, som kan konkludere om, og i så fald hvilke metoder, der vil være anvendelige til sørestaurering i den undersøgte sø.
Relevante links
Gå til gældende vandområdeplaner (Sgav)
Novana (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur)
-
Birkerød sø
Areal: 9 ha.
Tilstand: Dårlig.
Status: Udpeget til restaurering i gældende vandområdeplan. Forundersøgelser mhp mulige restaurering i gang.
Ejerforhold: Kommunalt ejet af Rudersdal Kommune.
Historik: Birkerød sø er blandt andet belastet af den næringspulje som er opbygget i søens sediment efter mange årtier som recipient. Søen har tidligere været udpeget i vandområdeplan 2 (2015-2021), hvor der skulle laves forundersøgelser med henblik på belysning af behov og muligheder for restaurering. Forundersøgelsen pr. 2018 konkluderede, at søen på daværende tidspunkt ikke var egnet til sørestaurering, førend den eksterne påvirkning med spildevand reduceredes. Mængden af overløb er siden da blevet halveret, hvorfor en ny forundersøgelse nu foretages mhp. at undersøge om søen med mindre ekstern belastning kan sørestaureres.
Se slides fra Niras vist til temaarrangement om Birkerød, 26. maj 2025.
Se slides fra kommunen og Novafos vist til temaarrangement om Birkerød, 26. maj 2025.
Sjælsø
Areal: 280 ha
Tilstand: Ringe økologisk tilstand.
Status: Udpeget til restaurering i genbesøg af vandområdeplaner 2021-2027. Sammen med Allerød og Hillerød søger Rudersdal Kommune MST midler til forundersøgelse.
Ejerforhold: Gentofte Kommune.
Historik: Sjælsø er belastet af den næringspulje der er opbygget i søens sediment, blandt andet som følge af mange årtier som recipient. Kommunen søger sammen med øvrige ejerkommuner midler til forundersøgelse mhp. at afdække muligheden for effektiv sørestaurering.
-
Mængderne og tilførslen af næringsstoffer, særligt fosfor og kvælstof er sammen med ilt, fisk, planter alger og klima afgørende for en søs tilstand og medspillere i, om søen kommer ind i en ond eller god cirkel:
Den 'onde cirkel': Høj næringsstoftilførsel –> giver algeropblomstring ->dårlig forhold for rovfisk -> gode forhold for fredsfisk-> mindre dyreplanton->mange alger -> mindre ilt i vandet.
Den gode cirkel: Lav næringspulje -> få alger -> mange rovfisk -> få fredsfisk -> meget dyreplankton -> få alger -> mere lys til planterne -> mere ilt.
Sol, temperaturer og klimaforandringer spiller ind
Årstider, sol og temperatur spiller også en rolle ift. søens tilstand. I de kolde vintermåneder vil søen være kold og der er mindre sol, hvilket giver dårligere betingelser for algevækst. I takt med at temperaturen og antal timer med sol stiger i forår og sommer, vil algerne have bedre og bedre betingelser for vækst.
Klimaændringerne betyder, at vi generelt har varmere middeltemperaturer året rundt og samtidig også får hyppigere og mere regn.
Afhængig af en søs dybde, kan der i sommerperioden opstå et såkaldt springlag. Springlaget adskiller det køligere bundvand fra det varmere overfladevand, hvilket begrænser ilt- og næringsudvekslingen mellem overfladevandet og bundvandet. I de varmeste måneder fastholder springlaget fosfor frigivet fra det iltfattige bundlag i bundvandet, så det ikke kan udnyttes af algerne i overfladevandet og gøre det uklart.
Om en sø 'har det godt' afhænger også af, hvad man vurderer ud fra
En næringsrig sø kan have gode vækstbetingelser for fredsfisk, hvilket kan være til glæde for lystfiskere, men samtidig have ringe betingelser for rovfisk og planteliv.
En sø kan også være målt til at have god badevandstilstand, med fravær af f.eks. fækale bakterier og blågrønalger, men stadig ikke have gode vækstbetingelser for planter og rovfisk. fordi der f.eks. er iltsvind på bunden grundet springlag.
Kommunen separatkloakerer for at stoppe den største kilde til de høje næringspuljer i søerne
En sø med meget fosforholdigt sediment og løbende ny tilførsel af næringsstoffer fra overløb, vil som udgangspunkt ikke kunne komme i god tilstand med brug af kunstig iltning, og udsætning af f.eks. planter, muslinger og opfiskning af skidtfisk, før den når under en vis mængde fosfor. Det er derfor vigtigt, at tage hånd om den næringspulje der er i søen og at stoppe den eksterne overbelastning af næringsstoffer.
-
En af årsagerne er, at mange søer de sidste 70 til 100 år har fungeret som udledning for opblandet regn- og spildevand, når der er er overbelastning af kloaksystemet. Det betyder lavpraktisk, at regner det mere end kloakkerne, bassiner og renseanlæggene kan håndtere, så løber regnvand opblandet med spildevand ned i de søer og vandløb, der fungerer som såkaldte recipienter (modtagere af opstuvet regn og spildevand). Var der ikke udledning til søer og åer, ville vandet i stedet opstuve i private boliger som f.eks. oversvømmelse med fækalie i kældre, på veje og i haver.
Kloaksystemet er ikke alle steder fuldt med byudviklingen og det lider søer og vandløb under
Efterhånden som Rudersdals byer er vokset i størrelse og antal husstande er belastningen til søerne også vokset. I illustrationen nedenfor kan man se hvordan Birkerød er mere end fordoblet i størrelse og at boligmassen er højere nu end for snart 100 år siden. Lilla = Bystørrelser omkring 1940. Orange = Bystørrelse nu.
Nederste billede viser kloakkernes alder. Farveskala og alder: Lilla: 1915-1938. Bordeaux: 1938-1955. Mørk orange: 1955-1965. Orange: 1965-1987. Gul: 1987 - 2015.
