Private fællesveje

Som grundejer har du pligt til selv at være med til at vedligeholde en privat fællesvej. Det er de grundejere, som grænser op til vejen og har vej-ret til den, som også har ansvaret for, at vejen er i brugbar stand og ikke udgør en risiko for færdslen.

Ansvaret gælder:

• Kørebaner
• Fortove
• Rabatter
• Beplantning
• "Vejudstyr" som vejafvandingsbrønde med tilhørende stikledninger (se også "‌Vand på vejen‌"), skilte og eventuelle hastighedsdæmpende foranstaltninger

Ansvaret omfatter:

• Vedligeholdelse
• Renholdelse
• Snerydning og glatførebekæmpelse. Obs: Brug ikke salt og lignende på flisebelægninger, da det kan ødelægge fliserne. Brug i stedet grus, sand eller lignende.

Grundejerne skal ikke vedligeholde forskellige ledninger (hovedkloakledninger, hovedvandledninger, kabler m.v.) eller retablere efter ledningsarbejder. Det er ledningsejerens ansvar.

Se også folderen:

Privat fællesvej - grundejernes ansvar

Vej-ret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej- eller sti som færdselsareal for ejendommen.

Ejeren af en ejendom skal have vej-ret til en privat fællesvej- eller sti for at kunne benytte vejen som adgangsvej til sin ejendom.

Læs mere i Rudersdal Kommunes vinterregulativ

Se folder om grundejerens forpligtelser på en privat fællesvej

Den typisk måde at etablere et vejlaug er ved at stifte en forening. I praksis kan vejlauget bestå af én eller flere veje, og medlemmerne kan være ejerne af ejendommene langs vejen eller vejene.

Foreningen skal have et formål, vedtægter, bestyrelse og en besluttende generalforsamling.

Foreningen oprettes ved at afholde en stiftende generalforsamling, hvor der træffes beslutning om, hvilke vedtægter der skal gælde. Man kan senere vælge at ændre vedtægterne, og typisk vil vedtægterne rumme en procedure for, hvordan det skal ske.

En bestyrelse vælges på den stiftende generalforsamling, bestyrelsen står normalt for den daglige drift af vejlauget.

Vedtægter

Det er vigtigt, at vedtægterne bl.a. indeholder en formålsbestemmelse, fordi den fastsætter rammerne for, hvad vejlauget kan foretage sig.

Vedtægterne kan formuleres, så de passer til jeres konkrete behov. Eventuelt kan I bede en rådgiver om hjælp til at formulere jeres vedtægter, og det er i alle tilfælde en god idé at søge inspiration hos andre vejlaug.

I det tilfælde at ikke alle grundejere ønsker at være med fra starten, bør vedtægterne indeholde en mulighed for at optage nye medlemmer.

Det kan være en god ide at lade vedtægterne indeholde en medlemspligt. Hvis vedtægterne tinglyses på de enkelte ejendomme med en medlemspligt, sikrer I, at en grundejer ikke blot kan melde sig ud af vejlauget, og at fremtidige ejere af ejendommene indtræder som medlemmer.

Vedtægterne bør tinglyses på de ejendomme, hvis ejere er med i vejlauget. I den forbindelse skal I være opmærksomme på, at ændringer i vedtægterne skal tinglyses, hvis de skal være gyldige over for nye ejere af ejendommene.

Kontingent

I skal tage stilling til, hvor meget der skal betales i kontingent, og hvor meget hver enkelt grundejer skal betale. I mange vejlaug betaler hver grundejer det samme beløb i kontingent, men I kan også beslutte, at nogle grundejere skal betale mere end andre, fx fordi deres ejendomme benyttes på en måde, der indebærer mere trafik eller mere tung trafik.

Ændringer i kontingentets størrelse kan besluttes på generalforsamlingen, fx hvis det er nødvendigt af hensyn til et forestående vedligeholdelsesarbejde.

Hvis der er ejendomme, som ligger på hjørnet af to private fællesveje, bør I overveje, om ejeren kun skal betale halvt kontingent til vejlauget, fordi ejeren også har udgifter til den anden vej.

Generalforsamling

Det er generalforsamlingen, der er vejlaugets øverste beslutningstager. På generalforsamlingen kan medlemmerne fx stille forslag og fastsætte rammerne for bestyrelsens arbejde.

Bestyrelse og revisor

I skal overveje, hvor stor bestyrelsen skal være. Ofte består bestyrelsen af tre eller fem medlemmer samt én eller to suppleanter. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan udpege en formand, en næstformand og en kasserer. Det er bestyrelsens opgave at sørge for den daglige drift af vejlauget, herunder at træffe beslutninger om vedligeholdelsesarbejder som fx udbedring af mindre huller. I vedtægterne kan I bestemme, at større vedligeholdelsesarbejder skal besluttes af generalforsamlingen.

Der skal også vælges en revisor, evt. en ekstern revisor. Valg af revisor bør også fremgå af vedtægterne.

Fortæl os om jeres vejlaug

Så snart I har dannet vejlauget (eller grundejerforeningen), må I meget gerne orientere os. Send en mail til byplan@rudersdal.dk, skriv:

• Hvad hedder vejlauget/foreningen
• Hvilke veje er omfattet
• Formandens navn og kontaktdata

Giv også gerne besked om ændringer, fx ved valg af ny formand og flere veje, der kommer med. Så kan vi nemt komme i kontakt med jer, når der er vigtigt nyt om de private fællesveje.

Loven skal medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og at private beboeres dispositioner i forbindelse med vejene ikke strider mod den offentlige planlægning.

Find lov om private fællesveje på:

www.retsinformation.dk

På Vejdirektoratets side "Den centrale vej- og stifortegnelse" kan du bl.a. se, hvor lang jeres vej er, ligesom du kan finde en række yderligere informationer om den.

Når du er kommet ind på siden, søger du på den vej, du ønsker information om, klikker et sted på den, og så bliver oplysningerne vist.

Den centrale vej- og stifortegnelse​ (Vejdirektoratet)

På Rudersdal Kommunes kort kan du tilmed måle en specifik strækning:

https://kort.rudersdal.dk/spatialmap​

Klik på "Værktøjer" og vælg "Mål afstand og areal".