Hop til hovedindhold
Nyhed

Valgdagen i Rudersdal Kommune

Så kom den endelig - dagen for kommunal- og regionalvalget. Se stemningsbilleder fra dagen og find links til resultater og quizzer.

Kommunalvalget blev skudt i gang kl. 8 tirsdag morgen, og når valgstederne lukker kl. 20, går stemmeoptællingen i gang. Alle stemmerne bliver optalt på valgaftenen, men det er først ved fintællingen onsdag d. 19. november, at de personlige stemmer bliver opgjort. 

Der er 44.057 stemmeberettigede til kommunalvalget i Rudersdal Kommune. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 var stemmeprocenten 74,1. Tirsdag aften vil det vise sig, hvor aktive kommunens vælgere var ved stemmeurnerne i år.

Quizzer og tipskupon til valgaftenen

Mens du venter på resultatet, kan du teste din viden om bl.a. valget, kommunen, kvinder i politik og Rudersdal rådhus. Du kan også forsøge at tippe en 13'er ved at gætte på, hvordan resultatet ender i Rudersdal. 

Find quizzer, tipskupon m.m. på siden "Rundt om valget"

Her kan du følge valgresultaterne

Efter tirsdag kl. 20 kan du følge optællingen på valg.dk, og i løbet af onsdagen vil du også kunne se, hvem der er valgt:

Resultat af kommunalvalget i Rudersdal Kommune (valg.dk)

Resultat af regionalvalget i Region Østdanmark (valg.dk)