Folkeoplysningsudvalget
Få overblik over Folkeoplysningsudvalgets hovedopgaver.
Folkeoplysningsudvalget i Rudersdal
Folkeoplysningsudvalgets hovedopgaver er blandt andre:
- Fastlæggelse af principper og udvikling inden for folkeoplysningsområdet.
- Godkendelse af nye foreninger.
- Fordeling af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler).
- Fordeling af tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (foreninger).
- Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg, der er egnet til formålet.
- Fordeling af tilskud fra Start- og udviklingspuljen.
- Godkendelse af fordeling af tilskud i henhold til elitestøtteordningen.
- Udtalelse om forslag til regler, budget og udviklingstiltag m.m.
- Uddeling af kommunens idrætslederpris, ungdomslederpris og talentpris samt hædring af idrætsudøveres resultater.
Folkeoplysningsudvalgets ansvar og kompetence er fastlagt i Styrelsesvedtægten for Folkeoplysningsudvalget, kommunens delegationsplan og Folkeoplysningslovens bestemmelser.
Styrelsesvedtægter for Folkeoplysningsudvalget
Sammensætning af Folkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget består af 14 medlemmer:
- 3 medlemmer valgt af Kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer
- 2 medlemmer fra foreninger, der arrangerer folkeoplysende voksenundervisning
- 2 medlemmer fra foreninger, der arrangerer idrætsaktiviteter for børn, unge og voksne
- 1 medlem fra foreninger med idébestemt børne- og ungdomsarbejde, herunder børne- og ungdomskorpsene
- 1 medlem fra foreninger, der arrangerer kunst-, musik-, teater- eller øvrige amatørkulturelle aktiviteter
- 1 medlem fra foreninger, der arrangerer frivilligt socialt arbejde
- 1 medlem fra Rudersdal Handicapråd
- 1 medlem fra Rudersdal Seniorråd
- 1 medlem fra Bestyrelsen for Ung i Rudersdal
- 1 medlem fra Musikskolerådet
Medlemmer
Adresseliste for Folkeoplysningsudvalget
Møder
Folkeoplysningsudvalget holder møde 9-10 gange om året. Herudover holder udvalget dialog- og temamøder med foreningerne i kommunen.