Hop til hovedindhold

Søg støtte til merudgifter

Har du særlige udgifter på grund af dit handicap eller på grund af alvorlig sygdom, kan du søge om økonomisk støtte til merudgifter.

En merudgift kan fx være udgifter til særlig kost, handicapbil eller medicin, som er en nødvendig følge af handicappet eller sygdommen.

Merudgifter

  • Du har mulighed for at få dækket dine nødvendige merudgifter, som du har på grund af din varige nedsatte funktionsevne.

    Eksempler på merudgifter kan være:

    • Ekstraordinært slid på tøj, sko m.m.
    • Særligt dyrt eller særligt udformet tøj
    • Udgifter til kost og diætpræparater
    • Udgifter til medicin, som ikke dækkes på anden måde
    • Ekstraudgifter til kørsel
    • Ekstra varmeudgifter, fordi af- og påklædning tager længere tid
    • Ekstra udgifter til daglig tøjvask og hygiejne.

    For at du kan få dækket dine udgifter, skal du have merudgifter på mindst 6.888 kr. årligt (2022). Det bliver kaldt bagatelgrænsen.

  • For at få dækket dine merudgifter, skal du have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den nedsatte funktionsevne skal have en indgribende karakter i din daglige tilværelse, som betyder, at der ofte må sættes ind med væsentlige hjælpeforanstaltninger.

    Du kan få dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvis:

    • Du er mellem 18 og 65 år og har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    • Merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne
    • Merudgiften kan ikke dækkes efter anden lovgivning.

    Der er i helt særlige tilfælde mulighed for at få dækket merudgifter, hvis du er over 65 år.

  • Hvis du vil søge om denne ydelse, kan du søge via den blå knap øverst på denne side eller henvende dig til din sagsbehandler i Social Myndighed og Rådgivning tlf. 46 11 50 00.

Lovgrundlag

Lovgrundlag - merudgifter

Du finder lovgrundlaget for merudgifter i lov om social service § 100, (kap. 17)

Læs mere på retsinformation:

Retsinformation​