Tandpleje for skolebørn (6-15 år)

Læs om hvor klinikkerne ligger, klinikkernes åbningstider mv.

Læs om hvor og hvordan du selv kan booke, ændre eller aflyse tider, læse dit barns journal mv.

Når du fylder 15 år, vil du automatisk og fremadrettet selv modtage digital post fra offentlige myndigheder – herunder Tandplejen. Dette har du pligt til at læse.

Digital Post kan læses på borger.dk, e-Boks, mit.dk eller i Digital Post-appen. Du skal have MitID for at få adgang til din digitale post. Hvis du benytter e-Boks eller mit.dk, skal du huske at give adgang til at modtage digital post fra offentlige myndigheder, da dette ikke sker automatisk på disse to platforme.

Når du fylder 15 år, vil du modtage et brev i postkassen, der også informerer om dette.

Det er muligt at tilføje sine forældre til listen over hvem der bliver adviseret ved ny digital post. Det er også muligt at give sine forældre læseadgang. 

Du kan læse mere om Digital Post her (Borger.dk)

Der er som udgangspunkt 18 måneder imellem at man bliver kaldt ind til undersøgelse. Hvis der er grund til yderligere eftersyn eller behandling, bliver barnet indkaldt efter behov. Det er Tandplejen, der vurderer barnets behov for eftersyn.

Når barnet er omkring 6 år gammel, vil der begynde at komme rokketænder samt 6 års tænder. I 6 til 7-års alderen vil de midterste voksenfortænder i underkæben og overkæben komme frem. Dernæst følger tænderne lige ved siden af, når barnet er omtrent 7-8 år. Når tænderne i fronten er tabt, vil der som regel være en lille pause, før der kommer flere rokketænder. 

I 10-års alderen vil barnet begynde at få hjørnetænderne i underkæben og den første lille kindtand – både for oven og neden. I 11-års alderen vil barnet som regel tabe de sidste tænder, som er hjørnetænderne i overkæben og de sidste små kindtænder placeret lige foran 6-års tanden. I 12-års alderen vil man få en stor kindtand, lige bag 6-års tanden, som kaldes 12-års tanden. Dette er en generalisering af tandfrembrud og kan variere fra barn til barn.

6-års tanden og 12-års tanden kan du læse mere om nedenfor.

6-års tanden er som regel en af de første voksentænder du får og som navnet indebærer, kommer den i 6-årsalderen. De kan til tider også komme før eller efter – alle børn er forskellige og ligeledes er deres tænder.

6-års tanden er placeret bagerst i tandrækken, bag den bagerste mælkekindtand og kaldes også for en kindtand. Der skal ikke tabes en mælketand dette sted, før at 6-årstanden bryder frem. 

Det er vigtigt at du holder øje med denne tand.

Den skal, ligesom mælketænderne, børstes lige så snart den er synlig i munden. Det kan være svært at børste 6-års tænderne og derfor kan du med fordel børste på tværs af tandbuen.

6-års tænder har som regel dybere furer, end de andre tænder i munden, derfor kan det være en mulighed at lakere denne, så den er nemmere at renholde. Læs evt. mere nedenfor om lakering af tænder.

I 12-årsalderen kommer der en ny voksen-kindtand, som kaldes for 12-års tanden. Trods navnet kan denne godt komme før eller senere. Den kommer frem bag 6-års tanden bagerst i munden.

Mens den finder sin vej frem, er det vigtigt at den bliver børstet grundigt. Oftest sidder der tandkød over tanden, og det kan skabe en lille hule for bakterier og mad at gemme sig i. Det anbefales at denne tand bliver børstet på tværs af tandrækken, ligesom ved 6-års tanden.

Nogle gange kan det være nødvendigt også at bruge en meget lille tandbørste, til at holde tyggefladerne rene. Sådan en tandbørste, kalder vi for en solo-tandbørste.

12-års tanden er en af de tænder som hyppigt bliver lakeret, grundet de dybe furer den kan have. Læs evt. mere nedenfor om lakering af tænder.

Et nyt voksent tandsæt består af 28 tænder samt 4 visdomstænder. Det er dog ikke alle, der får visdomstænder.

Det er meget forskelligt, hvornår børn skifter de enkelte tænder. Herunder ses hvornår de forskellige tænder bryder frem.

Når tænderne begynder at løsne sig naturligt, skal der rokkes på dem, så der kommer plads til de nye voksentænder.

Dobbelttænder

Sommetider hænder det at voksentanden bryder frem foran eller bagved mælketanden, så der ses dobbelttænder. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt at der rokkes godt på mælketanden.

Kontakt Tandplejen, hvis en rokketand ikke kan rokkes ud over en længere periode.

I Tandplejen anbefaler vi at der børstes tænder to gange dagligt – morgen og aften. Det er vigtigt at der bliver dannet en god rutine, så barnet ikke er for træt og tandbørstningen kan overholdes.

Tandplejen anbefaler voksenhjælp til tandbørstning indtil ca. 12-årsalderen. Dette er fordi børns finmotorik først hér er udviklet nok, til at kunne lave cirkulære børstebevægelser.

Børstemetode

Det er vigtigt at 

• du skal kun bruge en mængde tandpasta svarende til ca. 1-2 cm pr. tandbørstning, for unge og voksne
• der er systematik, når der børstes tænder, så alle tænder bliver rene
• der bliver børstet på tændernes ydersider, indersider og tyggeflader
• tandbørsten når helt op til tandkødet og du får børstet der
• hvis du vælger at børste tænder med en normal tandbørste, skal du være opmærksom på at børste i små cirkler
• ikke at trykke for hårdt med tandbørsten, da dette kan skade tandkødet
• spyt tandpastaen ud, når du er færdig med at børste tænder, men skyl ikke munden. På denne måde har fluoriden størst effekt.

Tandbørste

Det anbefales ofte at bruge en elektrisk tandbørste, da den laver bevægelserne for dig. Tandplejen anbefaler at elektriske tandbørster er genopladelige. Dvs. undgå de batteridrevne, da motorerne i disse ikke er kraftige nok. 

Hvis du foretrækker en manuel tandbørste, anbefales det at den er blød og har et passende størrelse børstehoved, som ikke er alt for stort.

Tandpasta

Det anbefales at der bruges tandpasta med 1450 ppm fluorid.

Tandtråd

Tandtråd er en af de mest effektive måder at gøre rent mellem tænderne på. Tandbørstehårene når nemlig ikke helt ind mellem tænderne og gør rent. 

Ved brug af tandtråd kan du forebygge tandkødsbetændelse såvel som huller. 
Du kan læse mere om tandtråd nedenfor.

I denne video kan du se hvordan tænderne bliver børstet optimalt (KU.dk) 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Tandtråd er en af de mest effektive måder til at gøre rent mellem tænderne på. Tandbørstehårene når nemlig ikke helt ind mellem tænderne og gør rent. Det er en god ide at begynde at bruge tandtråd tidligt. 

Desto flere tænder barnet får hen ad vejen, jo tættere bliver mellemrummene som regel imellem tænderne. 

Ved brug af tandtråd kan du forebygge tandkødsbetændelse såvel som huller. Der findes flere typer af tandtråd og det anbefales at bruge den slags, som fungerer bedst for jer. 

Når du bruger tandtråd, skal du være opmærksom på at du ikke skader tandkødet. Tandkødet sidder mellem tænderne som trekanter og tandtråden skal altså derfor føres langs tandens flade og ikke direkte ned i tandkødet.

Det anbefales ikke at bruge ”flaskerensere” eller tandstikkere, da børn og unges mellemrum, som udgangspunkt, ikke er store nok til dette.

Fluorid er en vigtig del af tandpasta. I folkemunde kaldes fluorid også for fluor. Selvom disse to ting ikke er det samme rent kemisk, er det altså kun præparater med fluorid der bliver benyttet i tandplejen.

Fluorid findes i mange ting bl.a. vores drikkevand, tandpasta og tyggegummi.

Anbefalinger til tandpasta

Tandpastaen bør indeholde 1450 ppm fluorid, svarende til en voksentandpasta. Dette er også for at afvænne barnet den søde smag, som børne- og juniortandpasta oftest har.

Der skal kun bruges en mængde tandpasta svarende til ca. 1 cm per tandbørstning for skolebørn. Det er vigtigt at tandpastaen spyttes ud og ikke synkes.

Fluorid er med til at styrke tændernes emalje og derved også forebygge huller i tænderne.

Der bør ikke skylles med vand efter tandbørstning – på denne måde har fluoriden størst effekt.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

I Tandplejen anbefaler vi altid at de officielle kostråd følges.

I mange af de snacks adviseret til børn, gør vi opmærksom på, at der oftest er et stort indhold af sukker. Dette kan stå på pakken som eksempelvis frugtsukker. Frugtsukker kan også give huller i tænderne og derfor er dette også noget at du, som forældre, skal være opmærksom på.

Tørrede frugter, figenstænger, kiks og müslibarer klistrer til tænderne og klistret kost øger risikoen for huller i tænderne.

Vi anbefaler i Tandplejen, kun at have én ugentlig slikdag, samt at børn kun drikker mælk eller vand.

Hvordan opstår huller?

Huller i tænderne opstår, når mundens naturlige bakterier tilføres sukker. Bakterierne omsætter sukkerindholdet til syre, som angriber tænderne. Udsættes tænderne for syreangreb tilstrækkeligt ofte, vil der dannes huller.

Risikoen for huller i tænderne kan sænkes, hvis der er en god mundhygiejne – dvs. at der børstes to gange dagligt med fluoridtandpasta og bruges tandtråd.

Symptomer og behandling

Små begyndende huller kan forhindres i at blive større, hvis der børstes tænder grundigt og bruges tandtråd. Derudover kan vi i Tandplejen vejlede til at udviklingen standses eller vælge at behandle tanden uden at bore. Du kan læse om tandbørstning og tandtråd længere oppe.

Huller, der ikke bliver behandlet, kan give smerter og være årsag til infektioner som f.eks. tandbylder. Behandlingen af tandbylder kan være omfattende, og undertiden kan det være nødvendigt at fjerne mælketanden for at standse infektionen.

Kontakt Tandplejen, hvis du har mistanke om at dit barn har fået et hul.

Henover natten og dagen samler der sig bakterier på tænderne. Dette kaldes også plak. Hvis plak får lov til at sidde uforstyrret på tænderne og langs tandkødet i en periode, kan det give tandkødsbetændelse. 

Det første tegn på tandkødsbetændelse er som regel blødning fra tandkødet ved f.eks. tandbørstning. Der kan også opstå hævelse og rødme det sted, hvor du har fået tandkødsbetændelsen. 
Ubehandlet tandkødsbetændelse kan give smerter.

Med en god mundhygiejne – dvs. tandbørstning 2 gange dagligt og brug af tandtråd korrekt, er det muligt at få tandkødsbetændelsen til at forsvinde igen. 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Blister, også kaldet aphter, er sår som opstår i munden. Disse sår er ofte smertefulde. 

En blist kan variere i størrelsen – alt fra millimeter til centimeter i diameter. 

Såret er typisk let gulligt eller hvidligt, med rødme omkring. Blister opstår typisk på indersiden af mund- og kindslimhinden, indersiden af læberne og tungen. Du kan opleve mere end én blist ad gangen, placeret forskellige steder i munden. 

Det vides endnu ikke præcist, hvad der udløser et udbrud med blister, dog er der nogle faktorer som kan være afgørende. Dette kan bl.a. være fødevareallergi, traume af slimhinden, stress, hormonelle forandringer, tandpasta med skummemiddel, virusinfektion og vitaminmangel. 

Der findes desværre kun smertelindrende behandling, i form af håndkøbsmidler på apoteket. Klorhexidin, beregnet til munddesinfektion, kan for nogle have effekt i form af hurtigere lindring. 

Blister skal helst gå i sig selv i løbet af 7-14 dage, hvis ikke bør Tandplejen kontaktes.

Syren fra læskedrikke, er ikke den samme slags syre som giver huller i tænderne. Til gengæld kan syren fra læskedrikke give syreskader, som også kaldes for erosioner. 

Syreskader opstår ved at tænderne udsættes for mad og drikkevarer med en lav pH-værdi. Opløsning af emaljen sker når pH-værdien i munden falder til under 5,5. 

Jo oftere der indtages noget surt, jo mere ætses emaljen af syren. Når emaljen først er ætset væk, kommer den ikke tilbage igen. Der er altså større chance for at få syreskader når du drikker små slurke af noget surt, over længere tid. 

Drikkevarer som sodavand (både light og normal), saftevand, juice, energidrik m.fl. og fødevarer som surt slik, citrusfrugter, æbler m.fl. er nogle af de ting, som kan bidrage til syreskader. 

Dette kan du gøre for at mindske risikoen for syreskader

• Mindske indtag af surt
• Drikke med sugerør (Sugerøret skal placeres så langt tilbage i munden som muligt)
• Ikke gurgle/skylle syreholdige drikkevarer rundt i munden
• Drikke vand eller mælk, efter indtagelse af noget syrligt
• Vente minimum en time med at børste tænder, efter at du har indtaget noget surt.

Op til 40% af børn i dag har én eller flere tænder med ”plettet emalje”, som vi kalder for emaljehypoplasier eller MIH. 

Hyppigst rammer det 6 års tænderne, men det kan også ses på andre tænder, herunder også mælketænderne. 

En emaljehypoplasi fremstår oftest med en hvidlig, gullig eller brunlig farve/plet. Emaljehypoplasien deles op i tre forskellige sværhedsgrader og behandlingen afhænger derfor også af sværhedsgraden. 

Emaljen er mere skrøbelig her end på en ”rask” tand. Derfor er det vigtigt med en god mundhygiejne og et mindsket sukkerindtag, da tanden er mere modtagelig ift. huller. 

Tænder med emaljehypoplasier kan også være mere følsømme overfor kulde og varme samt tandbørstning. 

Pletterne kan ikke fjernes, men vi kan på klinikken hjælpe, hvis der opstår følsomhed fra tanden, samt vejlede i optimalt renhold. 

Det vides endnu ikke hvorfor emaljehypoplasier forekommer, kun at det opstår under dannelsen af tanden mens den er i kæbeknoglen. Emaljehypoplasier opstår derfor ikke grundet dårlig tandbørstning. 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Nogle børn og unge kan opleve isninger fra tænderne. Isninger kan føles som skarpe og jagende smerter, af kortvarig karakter. 

Oftest udløses isninger af kulde, varme, sødt og surt, eller muligvis også ved tandbørstning. 

Årsagerne til isninger kan være mange. Derfor er det en god ide at gøre din behandler opmærksom på det, når du er til undersøgelse. 

Anbefalinger mod isninger fra tænderne

• Brug en tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm
• Brug evt. en tandpasta til sensitive tænder, som for nogle har en god effekt
• Masser de påvirkede tænder med en lille klat tandpasta i minimum 1 minut før sengetid.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

De fleste børn skærer tænder på et tidspunkt i deres liv. Hvis dette fortsætter og vi kan konstatere slid på de blivende tænder, der svarer til mere end hvad der er normalt for alderen, kan en blød bidskinne overvejes.

Ofte vil barnet få en kontroltid, for at vi kan klarlægge om barnet fortsat skærer tænder eller om det er slid fra tidligere.

Hvordan laves en bidskinne?

Der kan ikke fremstilles en bidskinne til børn, der fortsat har mælketænder, da skinnen er individuelt fremstillet og derfor ikke vil passe efter nyt tandfrembrud.

Når vi skal fremstille en bidskinne, tager vi et aftryk af barnets tænder.

Ud fra dette aftryk fremstilles en blød bidskinne, som er specifik tilpasset den enkelte.

Bidskinnen fungerer således, at barnet sover med den om natten og dermed undgår at tænderne slides yderligere. Bidskinnen forhindrer altså ikke at barnet skærer tænder, men at der slides på bidskinnen frem for tænderne.

Hvis barnet falder og slår tænderne, kan du læse på linket nedenfor hvordan du skal reagere. 

Akut tandpleje for børn og unge

Der findes forskellige behandlinger af huller i tænderne. Et begyndende hul kan man vælge at behandle ved at benytte sig af fluoridpensling.

Fluorid er også det der findes i tandpasta og kan hjælpe med at styrke tanden. 

Højfluorid lak pensles i små mængder på begyndende huller. Denne type behandling kan være med til at standse udviklingen af et begyndende hul, dog kræves det at du selv er grundig ved udførelsen af mundpleje derhjemme. Fluorid er nemlig ikke nok, til at stoppe udviklingen af et hul, men det er et ekstra redskab.

Nogle børns kindtænder har meget tydelige furer på toppen af tanden. Det kan gøre det svært at få børstet tænderne helt rene. 

Hvis det er svært at børste tænderne helt rene, kan der komme et begyndende hul. Et begyndende hul skal næsten forstås som en hudafskrabning af tanden. 

Ved dybe furer eller begyndende huller, kan der ligges en flydende plastlak på tanden, som forsegler tanden og derved gør den nemmere at holde ren.

Der skal ikke bores eller bedøves for at ligge lak på, det gør nemlig ikke ondt at få gjort. 

Selvom der er lagt lak på tanden, er det stadigvæk vigtigt med grundig tandbørstning. Det er op til behandleren at vurdere om der er indikation for at lægge lak. 

Lakken holder som regel i mange år, men er nem at reparere eller forny, hvis der er behov for dette.

Hvis der skulle opstå et større hul i en tand, kan en af behandlingerne være at der skal laves en fyldning. Hvis dette er tilfældet, vil behandleren informere og vejlede i dette.

Hvis der er konstateret slid på de blivende tænder, i et omfang som gør en blød bidskinne aktuel, vil dette blive tilbudt af behandleren.

Der vil blive taget et aftryk af tandsættet og derefter fremstillet en blød bidskinne.

Ved udleveringen af bidskinnen, vil behandleren tjekke at den passer korrekt. 

Det er vigtigt at bidskinnen bliver opbevaret og renholdt korrekt. En bidskinne bruges om natten og det er derfor vigtigt at tænderne er børstet rene inden brug, så bakterierne ikke lukkes inde. 

Det er vigtigt at bidskinnen bliver børstet ren med neutral sæbe (uden parfume, farvestoffer og slibemiddel) og en separat tandbørste – både inden brug og efter brug. 

Når bidskinnen ikke bliver brugt, bør den opbevares tørt i den tilhørende æske. 

Kontakt Tandplejen hvis bidskinnen lige pludselig ikke passer eller den mistes.