Tandpleje for småbørn (0-5 år)

Læs om hvor klinikkerne ligger, klinikkernes åbningstider mv.

Læs om hvor og hvordan du selv kan booke, ændre eller aflyse tider, læse dit barns journal mv.

Når barnet er ca. 10 måneder gammel, vil Tandplejen indkalde forældre og barn til en samtale om tandsundhed. Der afsættes 30 minutter til samtalen.. Til denne samtale vil vi snakke om relevante emner, for at klæde jer som forældre bedst muligt på, til at varetage jeres børns tandsundhed.

Denne samtale kan ikke bookes eller ændres via Bookingsystemet.

For ændring af tid, kontakt Tandplejens Call center på tlf. 46 11 41 51 - tast 1 for tandklinikkerne.

Når dit barn fylder 3 år, vil Tandplejen indkalde barn og forældre til den første undersøgelse. 

Hvad sker der til den første undersøgelse?

• Dit barn blive introduceret til en tandklinik 
• Dit barn vil få kigget på tænderne
• I som forældre vil blive vejledt i tandpleje derhjemme og tandsundhed.

Denne tid skal du selv booke via Bookingsystemet.

Hvor ofte bliver dit barn indkaldt til undersøgelse?

Dit barn vil som udgangspunkt blive indkaldt til undersøgelse hver 18. måned. Hvis der er grund til yderligere eftersyn eller behandling, bliver dit barn indkaldt efter behov. Det er Tandplejen, der vurderer dit barns behov for eftersyn.

Dannelsen af mælketænder sker allerede i fosterstadiet. Det er meget forskelligt, hvornår den første tand bryder frem. 

Herunder kan du se, hvornår de fleste børn får deres mælketænder. I forbindelse med frembrud af tænderne, kan gummerne være irriterede og klø og barnet kan savle meget.

Rækkefølge af tandfrembrud

De første to tænder bryder som regel frem i underkæben når barnet er gennemsnitligt 6-7 måneder. De er placeret i midten og er underkæbens fortænder. 

Når barnet er 9-12 måneder vil de to midterste fortænder i overkæben kommer frem, samt en tand på hver side af fortænderne – i både overkæben og underkæben. 

Når barnet er omtrent 14 måneder gammel, vil den første mælkekindtand komme frem i hver side – igen i både overkæbe og underkæbe. Der vil være et mellemrum mellem den første mælkekindtand og tænderne i fronten. 

Når barnet er ca. 17-19 måneder vil der komme en hjørnetand op i dette mellemrum. 

Den sidste mælkekindtand kommer bagerst i munden, når barnet ca. er 23-26 måneder. 

Dette er en generalisering af tandfrembrud og kan variere fra barn til barn.

Ved frembrud af tænderne kan der opstå en eruptionscyste også kaldet frembrudscyste. De ser som hovedregel blålige ud og er placeret, hvor den nye tand er på vej ud. De er ikke farlige, men kan genere barnet grundet ømhed. 

Barnet kan med fordel bide i en køleskabskold bidering, indtil cysten springer. 

Vær opmærksom på at der ikke må bruge isterninger eller frosne ting, da dette kan give barnet forfrysninger. 

Mange spædbørn og småbørn bruger sut. Det er en helt normal adfærd. At sutte er en naturlig refleks, som barnet starter på allerede i fosterstadiet.

Sutten skal bruges med omtanke og barnet skal så vidt det er muligt vænnes fra sutten i 2-3 års alderen, da man herved mindsker risikoen for, at de blivende tænder bliver skæve.

Hvis barnet sutter på finger, så prøv hellere at vænne den lille til sut i stedet.

Dyp aldrig sutten i honning, sukker eller andet sødt, inden du giver den til dit barn. Det vil med stor sikkerhed føre til alvorlige huller i tænderne.

Det er ikke altid lige nemt at børste et lille barns tænder. De fleste børn synes, det er ubehageligt og prøver alle mulige afledningsmanøvrer for at undgå det. Det kan derfor være nødvendigt at tage bestemt, men kærligt, fat om barnet, når der skal børstes. Akkurat som du vil gøre, hvis barnet ikke vil have skiftet ble eller vasket hår.

For at tandbørstningen skal blive så behagelig som muligt for dit barn, er det vigtigt, at du giver dig god tid og ikke gør det, når barnet er for træt.

Børstemetode

• Det er vigtigt at tænderne bliver børstet to gange om dagen – morgen og aften, fra den første tand bryder igennem tandkødet. 
• Det er mest optimalt hvis barnet ligger ned og får børstet tænder, så er der nemlig godt udsyn til hele tandsættet. 
• Brug en blød tandbørste med et lille hoved, som let kommer rundt. Når barnet ikke længere tygger sammen på tandbørsten, kan der med fordel benyttes en genopladelig elektrisk tandbørste.
• Der skal benyttes en tandpastamængde svarende til halvdelen af barnets lillefingernegl. Tandpasta bør trykkes godt ned i børstehårene og der bør ikke skylles med vand efterfølgende.
• Vær systematisk, så alle tandflader børstes. Start f.eks. med ydersiden i overkæben, børst derefter indersiden og til sidst tyggefladerne. Gentag samme system i underkæben. 
• Små børn har en tendens til at stramme i læberne ved tandbørstning. Her er det en god ide at løfte læberne, så der kan blive børstet langs tandkødet. Vær her opmærksom på ikke at ramme læbebåndende, som sidder mellem fortænderne.
• Når barnet har fået sine mælke-kindtænder, kan det være en god ide at begynde at bruge tandtråd. Læs evt. mere om brug af tandtråd nedenfor.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Tandtråd er en af de mest effektive måder at gøre rent mellem tænderne på. Tandbørstehårene når nemlig ikke helt ind mellem tænderne.

Når barnet får sine mælkekindtænder (i 2-3 års alderen), er det en god ide at begynde at bruge tandtråd. Dette er også med til at skabe den gode vane tidligt. Desto flere tænder barnet får hen ad vejen, jo tættere bliver mellemrummene som regel imellem tænderne. 

Ved brug af tandtråd kan du forebygge tandkødsbetændelse såvel som huller. Der findes flere typer af tandtråd og det anbefales at bruge den slags, som fungerer bedst for jer. 

Når du bruger tandtråd, skal du være opmærksom på at du ikke skader tandkødet. Tandkødet sidder mellem tænderne som trekanter og tandtråden skal altså derfor føres langs tandens flade og ikke direkte ned i tandkødet.

Det anbefales ikke at bruge ”flaskerensere” eller tandstikkere, da børn og unges mellemrum, som udgangspunkt, ikke er store nok til dette. 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Fluorid er en vigtig del af tandpasta. I folkemunde kaldes fluorid også for fluor. Selvom disse to ting ikke er det samme rent kemisk, er det altså kun præparater med fluorid der bliver benyttet i tandplejen. 

Fluorid er med til at styrke tændernes emalje og derved også forebygge huller i tænderne.

Fluorid findes i mange ting bl.a. vores drikkevand, tandpasta og tyggegummi.

Anbefalinger til tandpasta

Tandplejen anbefaler, at

• der bør benyttes tandpasta med 1000 ppm fluorid ved første synlig tand. 
• når barnet fylder 3 år, bør tandpastaen indeholde 1450 ppm fluorid, svarende til en voksentandpasta. Dette er også for at afvænne barnet den søde smag, som børnetandpasta oftest har.
• der kun skal bruges en mængde tandpasta svarende til halvdelen af barnets lillefingernegl pr. tandbørstning. Den lille mængde tandpasta bør trykkes ned i børstehårene. 
• Der bør ikke skylles med vand efter tandbørstning – på denne måde har fluoriden størst effekt.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Når barnet begynder at indtage fast kost, anbefaler vi altid i Tandplejen, at de officielle kostråd følges.

Sukker og huller

Vi gør opmærksom på, at 

• der oftest er et stort sukker indhold i mange af de snacks vi giver til børn, f.eks. smoothies og mos på post. Dette kan stå på pakken som eksempelvis frugtsukker. Frugtsukker kan give huller i tænderne og derfor er dette også noget, du som forældre skal være opmærksom på. 
• klistret kost også øger risikoen for huller i tænderne - som f.eks. tørrede frugter, figenstænger, kiks og myslibarer.

Tandplejens anbefalinger

Tandplejen anbefaler

• kun at have én ugentlig slikdag
• at dit barn kun drikker mælk eller vand
• at dit barns sutteflaske kun fyldes med vand, når barnet har fået sin første tand.

Hvis dit barn bruger sutteflaske eller bliver ammet, efter at mælketænderne er brudt frem, skal du være ekstra opmærksom på at børste dit barns tænder grundigt to gange dagligt, for at undgå huller i tænderne. Selv det naturlige sukkerindhold i mælk kan give huller i tænderne. Huller opstår, når tænderne udsættes for sukker i længerevarende perioder.

Hvis barnet får en sutteflaske om aftenen, skal du undgå sukkerholdige drikke i sutteflasken som f.eks. modermælkserstatning, frugtsaft, sukkervand og alle andre søde drikke. Vand er den eneste form for væske, som dit barn kan have i munden i længere tid uden risiko for huller. Derfor anbefaler vi, kun at have vand i sutteflasken efter det første tandfrembrud.

Hvordan opstår huller?

Huller i tænderne opstår, når mundens naturlige bakterier tilføres sukker. Bakterierne omsætter sukkerindholdet til syre, som angriber tænderne. Udsættes tænderne for syreangreb tilstrækkeligt ofte, vil der dannes huller.

Børn får typisk hul i fortænderne i overkæben, hvis de får sukkerholdige drikke i sutteflasken.

Symptomer og behandling

Små begyndende huller kan forhindres i at blive større, hvis der børstes tænder grundigt og bruges tandtråd. Derudover kan vi i Tandplejen vejlede til at udviklingen standses eller vælge at behandle tanden uden at bore.

Større huller, der ikke bliver behandlet, kan give smerter og være årsag til infektioner som f.eks. tandbylder. Tandbylder kan ligne en bums lignende udposning på tandkødet, som er placeret ud fra den tand, der er problemer med. Hvis der opstår en tandbyld, bør du kontakte tandplejen for vejledning.

I nogle tilfælde er barnet ikke parat til, at der udføres behandlinger. I sådanne tilfælde guider vi jer i forløbet.

Kontakt Tandplejen hvis du har mistanke om at dit barn har fået et hul.

Op til 40% af børn i dag har én eller flere tænder med ”plettet emalje”, som vi kalder for emaljehypoplasier eller MIH. 

Hyppigst rammer det 6 årstænderne, men det kan også ses på andre tænder, herunder også mælketænderne. 

En emaljehypoplasi fremstår oftest med en hvidlig, gullig eller brunlig farve/plet. Emaljehypoplasien deles op i tre forskellige sværhedsgrader og behandlingen afhænger derfor også af sværhedsgraden. 

Emaljen er mere skrøbelig her end på en ”rask” tand. Derfor er det vigtigt med en god mundhygiejne og et mindsket sukkerindtag, da tanden er mere modtagelig i forhold til huller. 

Tænder med emaljehypoplasier kan også være mere følsømme overfor kulde og varme samt tandbørstning. Pletterne kan ikke fjernes, men vi kan på klinikken hjælpe, hvis der opstår følsomhed fra tanden, samt vejlede i optimalt renhold. 

Det vides endnu ikke hvorfor emaljehypoplasier forekommer, kun at det opstår under dannelsen af tanden mens den er i kæbeknoglen. Emaljehypoplasier opstår derfor ikke grundet dårlig tandbørstning. 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Nogle små børn skærer tænder om natten, hvilket opdages grundet lyden det afgiver. Mens barnet har sine mælketænder, er det ikke nødvendigt at behandle for dette. Børn vokser som regel fra dette med alderen. Det er ikke atypisk at der kan ses slid på mælketænderne og i nogle tilfælde også at en lille flig ryger af.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Blister, også kaldet aphter, er sår, som opstår i munden. Disse sår er ofte smertefulde. 

En blist kan variere i størrelsen – alt fra millimeter til centimeter i diameter. 

Såret er typisk let gulligt eller hvidligt, med rødme omkring. Blister opstår typisk på indersiden af mund- og kindslimhinden, indersiden af læberne og tungen. Du kan opleve mere end én blist ad gangen, placeret forskellige steder i munden. 

Det vides endnu ikke præcist, hvad der udløser et udbrud med blister, dog er der nogle faktorer, som kan være afgørende. Dette kan bl.a. være fødevareallergi, traume af slimhinden, stress, hormonelle forandringer, tandpasta med skummemiddel, virusinfektion og vitaminmangel. 

Der findes desværre kun smertelindrende behandling i form af håndkøbsmidler på apoteket. Klorhexidin, beregnet til munddesinfektion, kan for nogle have effekt i form af hurtigere lindring. 

Blister skal helst gå i sig selv i løbet af 7-14 dage, hvis ikke bør Tandplejen kontaktes.

Hvis barnet falder og slår tænderne, kan du læse på linket nedenfor hvordan du skal reagere.

Akut tandpleje for børn og unge