Tandpleje for unge (16-21 år)

Læs om hvor klinikkerne ligger, klinikkernes åbningstider mv.

Læs om hvor og hvordan du selv kan booke, ændre eller aflyse tider, læse dit barns journal mv.

Når du fylder 15 år, vil du automatisk og fremadrettet selv modtage digital post fra offentlige myndigheder – herunder Tandplejen. Dette har du pligt til at læse.

Du kan læse digital post på borger.dk, e-Boks, mit.dk eller i Digital Post-appen. 

Du skal have MitID for at få adgang til din digitale post. 

Hvis du benytter e-Boks eller mit.dk, skal du huske at give adgang til at modtage digital post fra offentlige myndigheder, da dette ikke sker automatisk på disse to platforme.

Når du fylder 15 år, vil du modtage et brev i postkassen, der også informerer om dette.

Du kan tilføje dine forældre til listen over dem, der får besked ved ny digital post. Det er også muligt at give dine forældre læseadgang. 

Du kan læse mere om Digital Post her (Borger.dk)

Der er som udgangspunkt 18 måneder imellem at du bliver kaldt ind til undersøgelse. Hvis der er grund til yderligere eftersyn eller behandling, bliver du indkaldt efter behov. Det er Tandplejen, der vurderer dit behov for eftersyn.

Der er stor variation inden for visdomstænder. De kan bryde frem fra ca. 15 årsalderen og op til 30 årsalderen. Andre oplever at visdomstænder aldrig bryder ud og ligger ukompliceret i kæben. Nogle har slet ikke anlæg til visdomstænderne. 

Symptomer

Visdomstænder kan ofte give symptomer når de bryder frem. 
De fleste oplever ømhed fra tandkød og kæbe. Det bedste du kan gøre, er at børste grundigt på tværs af tanden, også selvom den er delvist dækket af tandkød. Dette forhindrer at bakterier fra mundhulen trækker ned og giver infektion i tandkødslommen, som er forholdsvis stor når en visdomstand  er ved at bryde frem. 

Nogle oplever symptomer som hævelse, nedsat gabeevne og smerter. Kontakt Tandplejen, hvis du oplever det.

Sjældne symptomer er høj feber og synkebesvær. Kontakt Tandplejen, egen læge eller 18 13, hvis du oplever det.

Behandling

Behandlingen på klinikken er som oftest skylning med Klorhexidin i tandkødslommen omkring visdomstanden. Efterfulgt af omhyggelig tandbørstning hjemme. Kontroltid på klinikken med skylning efter behov aftales.

Tilstanden er forbigående og aftager ved omhyggelig tandbørstning og i takt med at visdomstanden bryder frem. 

Skal visdomstænder fjernes?

Nogle gange vokser visdomstænderne skævt op. 

Dette kan give komplikationer for nabotanden samt det omgivende tandkød og knogle. 

Om en visdomstand bør fjernes er altid en individuel vurdering. Der tages bl.a. hensyn til visdomstandens placering, sygdomstilstanden i munden, symptomer, risici for nabotænder og omkringliggende væv, samt risiko for nerveskade.

Hvis tandlægen vurderer at en af dine visdomstænder skal fjernes, skal du acceptere det inden tanden fjernes.

Vi anbefaler at du børster tænder to gange dagligt – morgen og aften. Det er vigtigt at du gør det til en god rutine, så du ikke er for træt, når du skal børste tænder.

Du børster tænder for at fjerne bakteriebelægninger, som også kaldes for plak.

Børstemetode

Det er vigtigt, at du

• kun bruger en mængde tandpasta svarende til ca. 1-2 cm pr. tandbørstning
• børster tænderne systematisk, så alle tænder bliver rene
• børster både på tændernes ydersider, indersider og tyggeflader
• tandbørsten når helt op til tandkødet og du får børstet der
• børster i små cirkler, hvis du vælger at børste tænder med en normal tandbørste
• ikke trykker for hårdt med tandbørsten, da dette kan skade tandkødet
• spytter tandpastaen ud, når du er færdig med at børste tænder. Men skyl ikke munden. På denne måde har fluoriden i tandpastaen størst effekt.

Tandbørste

Det kan være godt at bruge en elektrisk tandbørste, da den laver bevægelserne for dig. Vi anbefaler at den elektriske tandbørste er genopladelig. Undgå de batteridrevne, da motorerne i disse ikke er kraftige nok. 

Hvis du foretrækker en manuel tandbørste, anbefaler vi at den er blød og har et passende størrelse børstehoved, som ikke er alt for stort.

Tandpasta

Vi anbefaler at du bruger tandpasta med 1450 ppm fluorid.   

Tandtråd

Vi anbefaler at du bruger tandtråd dagligt, da tandtråd er en af de mest effektive måder at gøre rent mellem tænderne på.
Tandbørstehårene når nemlig ikke helt ind mellem tænderne og gør rent.

Ved brug af tandtråd kan du forebygge huller og tandkødsbetændelse. 
Du kan læse mere om brug af tandtråd nedenfor.

I denne video kan du se hvordan tænderne bliver børstet optimalt (KU.dk)

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg hos Tandplejen.

Vi anbefaler at du bruger tandtråd dagligt, da tandtråd er en af de mest effektive måder at gøre rent mellem tænderne på. Tandbørstehårene når nemlig ikke helt ind mellem tænderne og gør rent. 

Ved brug af tandtråd kan du forebygge huller og tandkødsbetændelse.

Der findes flere typer af tandtråd og det anbefales at bruge den slags, som fungerer bedst for dig. 

Når du bruger tandtråd, skal du være opmærksom på at du ikke skader tandkødet. Tandkødet sidder mellem tænderne som trekanter og tandtråden skal altså derfor føres langs tandens flade og ikke direkte ned i tandkødet.

Det anbefales ikke at bruge ”flaskerensere” eller tandstikkere, da børn og unges mellemrum, som udgangspunkt, ikke er store nok til dette.

Fluorid er en vigtig del af tandpasta. I folkemunde kaldes fluorid også for fluor. Selvom disse to ting ikke er det samme rent kemisk, er det altså kun præparater med fluorid der bliver benyttet i tandplejen.

Fluorid findes i mange ting bl.a. vores drikkevand, tandpasta og tyggegummi.

Anbefalinger til tandpasta

Tandpasta bør indeholde 1450 ppm fluorid, svarende til en voksentandpasta. 

Fluorid er med til at styrke tændernes emalje og derved også forebygge huller i tænderne.

Du skal kun bruge en mængde tandpasta svarende til ca. 1-2 cm pr. tandbørstning.

Det er vigtigt at du spytter tandpastaen ud og ikke synker den.

Du bør ikke skylle med vand efter tandbørstning – på denne måde har fluoriden størst effekt.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

I Tandplejen anbefaler vi altid at de officielle kostråd følges. 

I mange snacks til børn og unge er der ofte er et stort indhold af sukker. Dette kan stå på emballagen som eksempelvis frugtsukker. 

Frugtsukker kan også give huller i tænderne og derfor er dette også noget, du skal være opmærksom på. 
Tørrede frugter, kiks og müslibarer klistrer til tænderne og klistret kost øger risikoen for huller i tænderne. 

Læskedrikke (som f.eks. sodavand, saftevand, juice og energidrik) kan give syreskader på tænderne. Du kan læse om syreskader længere nede.

Vi anbefaler at du kun har én ugentlig slikdag, samt at der kun drikkes vand eller mælk. 

Hvordan opstår huller?

Huller i tænderne opstår, når mundens naturlige bakterier tilføres sukker. Bakterierne omsætter sukkerindholdet til syre, som angriber tænderne. Hvis tænderne tilstrækkelig ofte bliver udsat for syreangreb, vil der dannes huller.

Du kan sænke risikoen for huller i tænderne, hvis du har en god mundhygiejne. Dvs. at du børster tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta og bruger tandtråd.

Symptomer og behandling

Små begyndende huller kan du forhindre i at blive større, hvis du børster tænder grundigt og bruger tandtråd. Derudover kan vi i Tandplejen vejlede til at udviklingen standses eller vælge at behandle tanden uden at bore. Du kan læse om tandbørstning og tandtråd længere oppe.

Huller, der ikke bliver behandlet, kan give smerter og være årsag til infektioner som f.eks. tandbylder. 

Kontakt Tandplejen, hvis du har mistanke om at du har fået et hul.

Henover natten og dagen samler der sig bakterier på tænderne. Dette kaldes også plak. Hvis plak får lov til at sidde uforstyrret på tænderne og langs tandkødet i en periode, kan det give tandkødsbetændelse. 

Det første tegn på tandkødsbetændelse er som regel blødning fra tandkødet f.eks. når du børster tænder. Du kan også få hævelse og rødme det sted, hvor du har fået tandkødsbetændelsen. 
Ubehandlet tandkødsbetændelse kan give smerter.

Med en god mundhygiejne – dvs. at du børster tænder 2 gange dagligt og bruger tandtråd korrekt, er det muligt at få tandkødsbetændelsen til at forsvinde igen. 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Blister, også kaldet aphter, er sår som opstår i munden. Disse sår er ofte smertefulde. 

En blist kan variere i størrelsen – alt fra millimeter til centimeter i diameter. 

Såret er typisk let gulligt eller hvidligt, med rødme omkring. 

Blister opstår typisk på indersiden af mund- og kindslimhinden, indersiden af læberne og tungen. 
Du kan opleve mere end én blist ad gangen, placeret forskellige steder i munden. 

Det vides endnu ikke præcist, hvad der udløser et udbrud med blister, dog er der nogle faktorer som kan være afgørende. Dette kan bl.a. være fødevareallergi, traume af slimhinden, stress, hormonelle forandringer, tandpasta med skummemiddel, virusinfektion og vitaminmangel. 

Der findes desværre kun smertelindrende behandling, i form af håndkøbsmidler på apoteket. Klorhexidin, beregnet til munddesinfektion, kan for nogle have effekt i form af hurtigere lindring. 

Blister skal helst gå i sig selv i løbet af 7-14 dage, hvis ikke bør Tandplejen kontaktes.

Syren fra læskedrikke, er ikke den samme slags syre, som giver huller i tænderne. Til gengæld kan syren fra læskedrikke give syreskader, som også kaldes for erosioner. 

Syreskader opstår ved at tænderne udsættes for mad og drikkevarer med en lav pH-værdi. Opløsning af emaljen sker når pH-værdien i munden falder til under 5,5. 

Jo oftere der indtages noget surt, jo mere ætses emaljen af syren. Når emaljen først er ætset væk, kommer den ikke tilbage igen. Der er altså større chance for at få syreskader når du drikker små slurke af noget surt, over længere tid. 

Drikkevarer som sodavand (både light og normal), saftevand, juice, energidrik m.fl. og fødevarer som surt slik, citrusfrugter, æbler m.fl. er nogle af de ting som kan bidrage til syreskader. 

Dette kan du gøre for at mindske risikoen for syreskader

• Mindske indtag af surt
• Drikke med sugerør (Sugerøret skal placeres så langt tilbage i munden som muligt)
• Ikke gurgle/skylle syreholdige drikkevarer rundt i munden
• Drikke vand eller mælk, efter indtagelse af noget syrligt
• Vente minimum en time med at børste tænder, efter at du har indtaget noget surt.

Op til 40% børn har én eller flere tænder med plettet emalje, som vi kalder for emaljehypoplasier eller MIH. 

Hyppigst rammer det 6 års tænderne, men det kan også ses på andre tænder.

Pletter på tænderne ses ofte med en hvidlig, gullig eller brunlig farve/plet. Det deles op i tre forskellige sværhedsgrader og behandlingen afhænger derfor også af sværhedsgraden. 

Emaljen er mere skrøbelig her end på en ”rask” tand. Derfor er det vigtigt med en god mundhygiejne og at minimere indtag af sukker, da tanden er mere modtagelig overfor huller. 

Tænder med pletter kan også være mere følsømme overfor kulde og varme, samt tandbørstning. Pletterne kan ikke fjernes, men vi kan på klinikken hjælpe, hvis du får følsomhed fra tanden, samt vejlede i optimal tandbørstning.

Det vides endnu ikke hvorfor der kommer pletter på tænderne, kun at det opstår under dannelsen af tanden mens den er i kæbeknoglen. Pletter på tænderne opstår derfor ikke grundet dårlig tandbørstning. 

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

Nogen kan opleve isninger fra tænderne. Isninger kan føles som skarpe og jagende smerter, af kortvarig karakter. 

Oftest udløses isninger af kulde, varme, sødt og surt, eller muligvis også ved tandbørstning. 

Årsagerne til isninger kan være mange, derfor er det en god ide at gøre din behandler opmærksom på det, når du er til undersøgelse. 

Anbefalinger mod isninger fra tænderne

• Brug en tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm
• Brug evt. en tandpasta til sensitive tænder, som for nogle har en god effekt
• Masser de påvirkede tænder med en lille klat tandpasta i minimum 1 minut før sengetid.

Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige besøg i Tandplejen.

De fleste skærer tænder på et tidspunkt i deres liv. Hvis dette fortsætter og vi kan konstatere slid på de blivende tænder, der svarer til mere end hvad der er normalt for din alder, kan en blød bidskinne overvejes.

Ofte vil du få en kontroltid, for at vi kan klarlægge om du fortsat skærer tænder eller om det er slid fra tidligere.

Hvordan laves en bidskinne?

Når vi skal fremstille en bidskinne, tager vi et aftryk af dine tænder.

Ud fra dette aftryk fremstilles en blød bidskinne, som er specifik tilpasset til dig.

Bidskinnen fungerer således, at du sover med den om natten og dermed undgår at tænderne slides yderligere. Bidskinnen forhindrer dig altså ikke i at skære tænder, men at der slides på bidskinnen frem for på tænderne.

Der findes efterhånden mange forskellige produkter, som indeholder nikotin. Der er både de røgfrie, som er svære at opdage brugen af, samt dem med røg. Fælles er indholdet af nikotin. 

Det er blevet populært gennem de seneste par år at bruge snus/nikotinposer samt elektroniske cigaretter/vapes. 

Nikotins virkning på kroppen

• Nikotin kan være særligt skadeligt for din hjerne, når du er ung, da hjernen først er færdigudviklet i midten af 20’erne. Evnen til at koncentrere dig, huske og lære nyt kan blive forværret. 
• Nikotin-indholdet fra nikotinprodukterne, bliver optaget gennem slimhinderne eller lungerne, som derfra bliver ført ud gennem blodbanerne og rundt til resten af kroppen. Når nikotinen når hjernen, udgiver hjernen dopamin. Dopamin er bl.a. med til at regulere følelsen af velbehag og glæde. 
• Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, da hjernen langsomt bliver vant til denne dopamin udløsning. Ved mangel på nikotin, bliver det svært for hjernen at opretholde et normalt niveau af behag og glæde. 
• Forskning peger på at unge kan få en psykisk sygdom, som følge af et tidligt nikotinforbrug. For eksempel angst, depression og stress.

Nikotins påvirkning på munden

• Hvis du bruger nikotinprodukter, vil det i nogle tilfælde kunne ses i munden. Ved brug af E-cigaretter/cigaretter, kan der i mundhulen ses tørhed og irritation. Der kan også opstå hoste og der er en øget risiko for forskellige tandsygdomme. 
• Ved brug af snus/nikotinposer kan der i mundhulen ses ”hård hud”, som har et hvidligt rynket udseende. Derudover kan der også forekomme permanente skader på tandkødet, som følge af brugen af snus/nikotinposer.

Du kan altid få råd og vejledning i Tandplejen.

Denne film giver et godt indblik i nikotins påvirkning (Sundhedsstyrelsen.dk)

Hvis du falder og slår tænderne, kan du via linket nedenfor læse, hvordan du skal reagere.

Akut tandpleje for børn og unge

Der findes forskellige behandlinger af huller i tænderne. 

Et begyndende hul kan man vælge at behandle ved at benytte sig af fluoridpensling.

Fluorid er også det der findes i tandpasta og kan hjælpe med at styrke tanden. 

Højfluorid lak pensles i små mængder på begyndende huller. 

Denne type behandling kan være med til at standse udviklingen af et begyndende hul. Dog kræves det, at du selv er grundig ved udførelsen af mundpleje derhjemme. Fluorid er nemlig ikke nok, til at stoppe udviklingen af et hul, men det er et ekstra redskab.

Nogle kindtænder har meget tydelige furer på toppen af tanden. Det kan gøre det svært at få børstet tænderne helt rene. 

Hvis det er svært at børste tænderne helt rene, kan der komme et begyndende hul. Et begyndende hul skal næsten forstås som en hudafskrabning af tanden. 

Ved dybe furer eller begyndende huller, kan der lægges en flydende plastlak på tanden, som forsegler tanden og derved gør den nemmere at holde ren.

Der skal ikke bores eller bedøves for at ligge lak på, så det gør ikke ondt.

Selvom der er lagt lak på tanden, er det stadigvæk vigtigt med grundig tandbørstning. 

Det er op til behandleren at vurdere om der skal lægges lak på en tand.

Lakken holder som regel i mange år, men er nem at reparere eller forny, hvis der er behov for dette.

Hvis der opstår et større hul i en tand, kan en af behandlingerne være at der skal laves en fyldning. Hvis dette er tilfældet, vil behandleren informere og vejlede i dette.

Hvis der er konstateret slid på dine blivende tænder, i et omfang som gør en blød bidskinne aktuel, vil dette blive tilbudt af behandleren.

Der vil blive taget et aftryk af dit tandsæt og derefter fremstillet en blød bidskinne.

Ved udleveringen af bidskinnen, vil behandleren tjekke at den passer dig korrekt. 

Det er vigtigt at du opbevarer og rengør bidskinnen korrekt. 
Bidskinnen skal du bruge om natten og det er derfor vigtigt at du børster tænder inden brug, så bakterierne ikke bliver lukket inde. 

Det er vigtigt at du børster bidskinnen ren med neutral sæbe (uden parfume, farvestoffer og slibemiddel) og en separat tandbørste – både inden brug og efter brug. 

Når bidskinnen ikke bliver brugt, bør den opbevares tørt i den tilhørende æske. 

Kontakt Tandplejen hvis bidskinnen lige pludselig ikke passer eller du mister den.