Vil du give en hånd på valgdagen 24. marts?
OPDATERING 17: marts: INGEN LEDIGE PLADSER.
Vil du være med til at sikre en god afvikling af folketingsvalget? Vi søger borgere, der vil være tilforordnede på valgdagen. Få pladser – først til mølle.
Rudersdal Kommune søger borgere, der vil hjælpe som valgtilforordnede på valgdagen 24. marts 2026. Du skal bo i Rudersdal Kommune og have stemmeret til folketingsvalget.
Opgaverne er f.eks. at guide borgerne i valglokalet, tage imod valgkort, udlevere stemmesedler, optælle stemmer m.m.
Der er enkelte ledige pladser på disse valgsteder:
- Grünersvej (Holte Skole, afd. Grünersvej)
- Skovly (Skovlyskolen)
- Toftevang (Søholmskolen, afd. Toftevang)
- Vangebo (Ravnholm Skole, afdeling Vangebo)
- Vedbæk (Vedbæk Skole)
Mødetid
Kl. 07.30 til sen aften, når stemmerne er talt op (formodentlig før midnat, måske også før kl. 23.00).
Vi tilbyder:
- Fuld forplejning hele dagen: morgenmad, frokost, eftermiddagskage og aftensmad
- Betaling: Du modtager 1.380 kr. (skattepligtig B-indkomst)
OBS: De tilforordnede skal blive på valgstedet hele valgdagen – så husk at brevstemme senest 20. marts (med mindre du skal stemme på det valgsted, hvor du er valgtilforordnet).
INGEN LEDIGE PLADSER
Hvis du allerede har henvendt dig, får du svar i løbet af tirsdag d. 17.3.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunens valgsekretariat på mail valg@rudersdal.dk.