Hop til hovedindhold
TEMA

Rundt om folketingsvalget

Kom med rundt om folketingsvalget i Rudersdal Kommune: Fakta og nyheder fra forberedelserne og valgdagen 24. marts 2026.

Stemmebokse med blå gardiner. Man kan se fødderne af vælgere, der er ved at stemme.

Stemmeprocent

I Rudersdal er der tradition for en høj valgdeltagelse. Ved folketingsvalget i 2022 stemte 90 procent af de stemmeberettigede i Rudersdal Kommune. Den slog vi ikke i 2026, men det var tæt på. 
Ved valgets afslutning var stemmeprocenten i Rudersdal Kommune nået op på 89,4. På landsplan blev stemmeprocenten 84,0, så Rudersdal ligger stadig højt.

Du kan se stemmetallene for de enkelte valgsteder her:

Stemmeprocent og antal stemmer (pdf)
Blå kuvert og hvid stemmeseddel til brevafstemning ved folketingsvalg

Brevafstemning afsluttet med rekord

Der var åbent for brevafstemning indtil 20. marts kl. 18. Rekordmange vælgere i Rudersdal Kommune valgte at brevstemme: 6.138 vælgere, svarende til 15,2% af de stemmeberettigede borgere, nåede at brevstemme inden fristen. De fleste mødte op på brevstemmestederne i Holte og Birkerød, men der kom også brevstemmer fra andre steder i landet - og endda fra den anden side af Jorden. 

Læs alt om brevafstemning
Åbning af valget 24. marts kl. 8 - Se video fra valgstedet på Holte Skole, afd. Grünersvej.
Dagen før folketingsvalget. Valgsekretær Pelle står klar på valgstedet ved siden af de tomme stemmeurner.

Bag kulisserne: Når Pelle går i nul

Som valgsekretær på valgstedet Grünersvej er Pelle den, der sikrer, at hele den administrative del af valget sidder i skabet. Han er valgstyreformandens administrative højre hånd og den, der sætter holdet på valgdagen, så alle opgaver er bemandet rigtigt, og der er fuldstændig styr på procedurer og vejledninger. For Pelle er der to højdepunkter på valgdagen: Det første, når dørene åbner og valget skydes i gang. Og det sidste, når tallene stemmer med et stort, flot rundt nul, og de kan ringe til valgsekretariatet og sige: “Vi har et resultat”.

Se hele historien på Facebook
Charlotte står foran stemmerummet på brevstemmestedet på rådhuset

Bag kulisserne: Fra 0 til valg på 5 minutter

Når der udskrives folketingsvalg, starter Charlotte Slisz med det samme. For Charlotte er ansvarlig for brevstemmer i Rudersdal. ”Jeg lytter efter valgdatoen i statsministerens tale. Når talen er færdig, er det på med brevstemmer. Fem minutter efter er vi klar til at modtage de første. Det er vildt. For folketingsvalg er noget helt særligt, fordi de ikke kan planlægges. Det er fuld fart på fra start. Adrenalinen pumper, dagene er lange, og opgaverne er mange. Det er hårdt og også virkelig sjovt,” siger Charlotte.

Læs hele historien (Facebook)