Heste på helårsgræs i Maglemosen
Seks islandske ponyer står for naturpleje i Maglemosen.
Seks islandske ponyer skal stå for en god del af naturplejen i de smukke omgivelser i Maglemosen. Det har Klima- og Miljøudvalget besluttet:
Referat fra møde i Klima- og Miljøudvalget 29.11.23
Rudersdal Kommune har udarbejdet et sæt principper for naturpleje på kommunens arealer. Principperne tager udgangspunkt i en dialog med bl.a. Nordsjællands Politi og Fødevarestyrelsen.
Principper for helårsgræsning med heste
Dyrelægerapporter
Kontakt til dyrholder
Hestenes ejer: Krathusgaarden af 1920 v. Alessandra Bivona Dahl, tlf. 20934167
Tilknyttet dyrlæge: Islænderdyrlægen v. Melina Dahl, tlf. 61333976
Biodiversitet i Maglemosen styrkes
-
Maglemosen er et fredet naturområde, der kræver pleje for at sikre de særlige naturtyper og stedets særpræg. Det handler om at øge biodiversiteten, og helårsgræsningen skal give bedre betingelser for blomsterplanter, insekter og andre dyr.
Her er både kreaturer og heste meget velegnede til at holde grove græsser, siv m.v. nede, endnu inden de kommer i vækst. Erfaringerne viser, at den bedste afgræsning sker ved at have en kombination af heste og køer gående hele året.
Biodiversiteten i området højnes, da græsning i vinterperioden giver bedre forhold for de mere sarte og lyskrævende blomster, når det bliver forår og sommer, samt for insekter og fugle.
Initiativet har to formål: Dels at styrke den vilde natur til glæde for de mange, som nyder en tur i Rudersdals skønne og mangeartede natur, dels betyder helårsgræsning en mere jævn græsning på arealet over hele året.
Åbningstider
Vej og Park er ved at implementere nyt it-system. Det betyder desværre, at der de næste par uger vil være længere svar- og sagsbehandlingstider.