Sådan udvikler vi vores parker

Bakkehuset har et gammel romantisk haveanlæg med et stort centralt vandbassin og et omkringliggende stiforløb i langt græs. I dag er naturoplevelsen i parken vildere end oprindelig planlagt.

Der skal arbejdes med at styrke kvaliteten af det lange græs samt skabe bedre visuel kontakt til vandet. Det vil forbedre den rekreative oplevelse i parken og den biologiske værdi.

Dette sker i parken

• Kvaliteten af græsset forbedres.
• Flere kvasbunker i krat og under buske

Om Bakkehusets Have

Bakkehuset har en lang historie. Den nuværende villa er fra 1915 med et storslået parkanlæg og var tidligere sommerresidens for forskellige velhavende familier.

Kun få spor er tilbage af denne park såsom spejldammene og broer, som anes mellem villahaverne på bagsiden af selve Bakkehuset, der er de nærmeste naboer til området. Bakkehuset er i dag et kommunalt aktivitetscenter for ældre.

Parken er et lille åndehul og består af to damme, hvorimellem vandløbet Maglemoserenden løber. Dammene flankeres af en sti i flis med to broer over renden. På arealet er flere store træer fx hængepil, og rhododendronbuske.

Parken finder du lidt gemt væk i forhold til byen og kan virke som et privat areal uden offentlig adgang, men der er en adgang til området gennem de gamle låger ved stien bagved Bakkehuset.

Hartmanns Plads er en åben park, hvor de rekreative hensyn er i fokus. Det store staudebed giver flot blomstring for de besøgende og er også med til at øge biodiversiteten i parken.

Parkens store åbenhed og høje plejeniveau begrænser udbyttet af levesteder og fødegrundlag for dyr og insekter.

Ved at skabe små, men betydningsfulde lommer for levesteder og en større diversitet af planter kan vi øge biodiversiteten yderligere.

Dette sker i parken

• Der omlægges til langt græs under træerne i øst
• Der plantes hjemmehørende spiselige buske nord i parken
• Flere kvasbunker i krat og under buske

Om Hartmanns Plads

Hartmanns Plads er anlagt i 2008 som et grønt område med et tydeligt urbant præg. Pladsen ligger som et åbent grønt byrum mellem Hovedgaden og Nærum Gadekær adskilt af lav tæt beplantning mod etageboliger mod vest og øst og åbne overgange til veje mod syd og nord.

Centralt i parken finder du Veo Friis Jespersens skulptur. Terrænet samt passager med trapper gør gennemgang i parken mindre handicapvenlig. Der er dog etableret en rampe i parkens ene side.

Hestkøbgård er en park med stor variation i både de rekreative og naturmæssige værdier. Ved at styrke disse kan der skabes endnu bedre forudsætninger for især levesteder og rekreative oplevelser.

I skovdelen kan det især gøres ved at forbedre søens kvalitet, ved at styrke muligheden for at bevæge sig på tværs i skoven og ved at arbejde kreativt med måden, man opbevarer materialer på, især større træstammer.

Dette sker i parken

• Der opstilles en bænk tæt på søen i skovdelen.
• Der laves træstammekunst i skovdelen.
• En tidligere sti tæt på søen genetableres i skovdelen.

Om Hestkøbgård

Hestkøbgårds historie går tilbage til 1300-tallet, da gården første gang bliver omtalt i 1370. Bygningerne er dog nyere.

I 1800-tallet har der været fajancefabrik på stedet, og landskabet er et typisk herregårdslandskab med åbent land, små skovområder, en allé og en stor, parkagtig have ved gården.

I 1965 købte den tidligere Birkerød Kommune ejendommen med den tilhørende jord, og haven blev samtidig renoveret og udlagt til offentlig park. Hele området er i dag fredet.

Hestkøbgård er lukket mod omgivelserne, men har et enkelt kig ud mod det åbne land mod syd. Parken rummer reminiscenser fra den gamle landskabelige have i form af store gamle fuldkronede træer af forskellige arter, en nøddegang, en frugtplantage og en lille rosenhave, der nu er omlagt til krydderurtebede.

Området rummer ud over det store åbne afgrænsede parkrum også en mindre skov med små søer. Grusstier fører rundt i parken og gennem skoven. Du finder også Furesø Golfklub her, da deres baner også ligger ved Hestkøbgård.

I Holte Havn er det de rekreative kvaliteter, som vægtlægges højest. Det skal fortsætte. Der fokuseres på at bevare kvaliteterne af enkelte elementer såsom blomsterbedet, samt en kreativ og æstetisk håndtering af materialer i parken.

Dette sker i parken

• Flere kvasbunker i krat og under buske.
• Der laves et gærdsel.

Om Holte Havn

Holte Havn Park ligger ved Vejlesø ganske tæt på Holte Station og består af et grønt område ved søen med legeplads, anløb til robåde og spisestedet Holte Havn, der også har en isbar.

Nordvanggårdsparkens romantiske havepræg er en vigtig del af dens kulturhistoriske værdi, og det er derfor vigtigt, at denne bevares og styrkes. For at øge den biologiske værdi arbejdes der med at understøtte flere levesteder og bevare materialer i parken på forskellige måder.

Dette sker i parken:

• Enkelte steder omlægges til langt græs.
• Flere kvasbunker i krat og under buske.
• Der laves et gærdsel.

Om Nordvanggårdsparken

Nordvanggårdsparken ligger centralt i Bistrup. Den er en del af den gamle landsby, som bydelen er vokset op omkring.

Parken er det oprindelige haveanlæg til Nordvanggård. Mod vest afløses parken af et naturareal, der plejes med græsning og fortsætter den grønne kile helt ud til Furesø Golfklubs arealer.

Parken er en traditionel park i romantisk stil, og flere parkelementer er til stede såsom tepavillon og små træbroer over søen. Terrænet er let kuperet med store, gamle fuldkronede træer.

Rhododendronbuske er parkens signaturplante og udgør en stor del af beplantningen. Parken er centreret omkring Nordvang Sø, som fylder meget i parken.

Præstegårdshaven har en udpræget havekarakter som bevares og styrkes. Der arbejdes med at bevare materialer i parken på en måde som passer ind i parkens udtryk.

Variationen af blomstrende urter og løg i havens skovdel forbedres for at øge oplevelsesværdien og biodiversiteten. Der vil stadig hovedsageligt være kort græs i parken af rekreative og kulturelle hensyn.

Dette sker i parken:

• Der laves træstammekunst i skovdelen.
• Der lægges flere blomstrende løg i skovdelen.

Om Præstegårdshaven

I haven er opstillet to skulpturer: ”Den Grønne Pæl” af Jørgen Haugen Sørensen på plænen mod stationen og en sandstensskulptur af Gerhard Nielsen ud mod kirken. Tæt derved ligger også en sten i plænen.

Den er blevet kaldt ”Birkerøds ældste kunstværk” og er en kultsten fra bronzealderen med over 30 skålgruber (frugtbarhedstegn).

Lunden, der ligger op mod Hovedbiblioteket og Administrationscentret, er bevokset med store, gamle træer. Her finder man en lille mindesten over F.C. Sibbern, og lidt derfra står ”Nordfuglene”, en skulpturgruppe udført af Nibe-kunstneren Thorvald Odgaard.

Søengen er et naturpræget område, hvor åbenheden i beplantningen skal bevares for at fastholde udsigten og adgangen til Søllerød Sø. 
For at øge områdets bæredygtige potentiale skal der hovedsageligt arbejdes med at prioritere de lavere buske og træer langs parkens kanter.

Det vil give bedre lysforhold til engen og skabe bedre leveforhold for blomstrende urter.

Dette sker i parken

• Flere kvasbunker i krat og under buske.
• Der lægges flere blomstrende løg under træerne tæt på vejen.

Om Søengen

Søengen er et grønt åndehul, der giver en høj grad af naturoplevelse. Ned mod søen er der en opholdsplads med bord / bænkesæt, hvor man kan nyde udsigten over Søllerød Sø. Tæt randbeplantning skærmer mod bebyggelsen mod nord og syd.

I den vestlige del, op mod vejen og genoptræningscentret, ligger en sundhedsplads med motionsredskaber, der er tilknyttet RudersdalRuten, som løber forbi Søengen.

Det grønne område mellem Turistvej og Damgårdsvej er primært et gennemgangsareal med kortklippet græs og frugttræer. Ved at omlægge til langt græs under frugttræerne og fremme blomstrende urter øges biodiversiteten i parken.

Der er en relativ lav diversitet af planter i parken og især blomstrende løg og urter. Da der løbende er behov for beskæringer på arealet, kan vi ved at beholde afklippet i parken spare C0₂, når affaldet ikke køres væk.

Dette sker i parken

• Der lægges blomstrende løg under træerne.
• En bænk opstilles.
• Der omlægges til langt græs under frugttræerne.
• Afklip placeres i en kompostbeholder.

Om Turistvej/Damgårdsvej

Området er et uformelt grønt område til rekreation og hundeluftning, men med en vigtig betydning for beboerne i lokalområdet, da det er det eneste fællesareal i området.

Arealet er den vestlige del af et vejudlæg fra 1940’erne til forlængelse af Turistvej. Planen var, at Turistvej skulle strække sig videre nordvest om Vaserne til Kongevejen.

Birkerød Ridecenter bruger arealet som genvej ud mod Stavnsholtkilen vest for Bistrup.

Vedbæk Strandpark – Nord er et meget populært sted hvor de rekreative hensyn prioriteres. Parkens karakter skal bevares.

For at øge den biologiske værdi arbejdes der hovedsageligt med at finde kreative og æstetiske måder at opbevare materialer i parken.

Dette sker i parken

• Flere kvasbunker i krat og under buske.

Om Vedbæk Nordstrand

Strandparken er kommunens mest benyttede grønne område. Beliggenheden ved vandet og tilknytningen til havnen giver parken en særlig identitet.

Tidligere lå der villaer på arealet. Kommunen har i tidernes løb opkøbt flere af disse ejendomme og revet dem ned for at skabe en park med offentlig adgang.

I parken er tre af villaerne tilbage og fungerer i dag som henholdsvis restaurant, café og klubfaciliteter.

I parken er en grillplads og en aktivitetsplads med træningspavilloner, der er etableret i forbindelse med RudersdalRuten. For børnene er opsat et gyngestativ og en legeplads med kommunens flotteste udsigt.

Vejlesøvej er et lille grønt areal, hvor man i fred og ro kan nyde den flotte udsigt over Vejlesø. Langs parkens kanter står store gamle træer, og skråningen er dækket af vedbend og enkelte buske.

Der er en relativ lav diversitet af planter i parken og især blomstrende løg og urter. Da der løbende er behov for beskæringer på arealet, kan vi ved at beholde afklippet i parken spare C0₂, når affaldet ikke køres væk.

Dette sker i parken

• Der laves et gærdsel.
• Der lægges flere blomstrende løg.

Om Vejlesøvej

En skrånende lille grøn perle med direkte adgang til Vejlesø og en flot udsigt ud over søen fra syd. En trappe fører hele vejen ned gennem arealet til søbredden, hvor der ligger et plankedæk ud i vandet.

På et af de flere reposer undervejs på skråningen er der en bænk, hvor man kan få et hvil og nyde udsigten.

De mange gæster i vores parker kan i stigende grad se, at grene, kviste og andet grønt affald efterlades på stedet, når kommunens driftsfolk har tyndet ud, i stedet for at blive fjernet fra stedet.

Vi kalder det "bæredygtig drift", og det overordnede formål er at udvikle et rigt plante- og dyreliv og derved styrke biodiversiteten, fordi små arter som biller, sommerfugle og andre insekter får flere og bedre levesteder.

Samtidig sparer vi CO₂, når affaldet ikke skal transporteres væk af biler.

Afklippede grene samles i kvashegn

Efterhånden som parken plejes og passes, opstår der afklip fra træer, buske og græsarealer. Dette afklip opsamles og deponeres i tilrettelagte gærdsel og kvasbunker (et gærdsel er et naturligt hegn af grene, grenris og kvas).

Deponeringen øger udbyttet af CO₂-binding, mulddannelse samt levesteder for smådyr og biodiversitet.

Endelig kan et gærdsel være en fryd for øjet ved sin skulpturelle form.

Gæster vil også opleve, at græsset flere steder bliver længere, at træstammer får lov at blive liggende, at der plantes flere arter, som hører naturligt til, og at kommunen plejer på nye måder, der giver rum for flere urter, i stedet for det traditionelle græs.

Ud over vores initiativer for at styrke biodiversiteten ønsker vi at styrke oplevelses- og naturværdien i parkerne, altså de mere rekreative elementer.

For at øge den rekreative værdi vil vi typisk tænke i at opsættes forskellige bænke og siddemuligheder, som giver mulighed for et forlænget ophold.

Et andet initiativ handler om at plante flere spiselige urter, buske og træer, så man som gæst kan høste urter, frugter og bær. Det er samtidig med til at skabe et fødegrundlag for fugle om vinteren.

Et ex er langedam, hvor der er plantet forskellige bærbuske rundt i parken og spiselige urter i skovbunden..

Der ryddes løbende, og afklippet deponeres i parkens kvasbunker eller gærdsel.

For at styrke naturoplevelsen i parkerne gennemfører vi en række tiltag, som understøtter flere blomstrende plantearter. Det giver ikke bare flere oplevelser, men danner også fødekilde for dyr og insekter.

Fx planter vi flere blomstrende urter langs stier for at øge den rekreative oplevelse.

Helst hjemmehørende urter

Vi tilstræber i videst muligt omfang at plante buske og urter (som fx ramsløg), som er hjemmehørende i Danmark og dermed hører naturligt til.

Det gør vi i stedet for at indkøbe sorter i udlandet.

Tilsvarende skal vores plejemetoder være med til at give rum for flere urter i stedet for det traditionelle græs.

Materialer skal blive i parken for at nedsætte bortkørsel og dermed CO₂-udledningen samt for at skabe levesteder og fødegrundlag for en lang række organismer.

Træstammer bliver stående så længe, det er muligt og forsvarligt, da de er værdifulde CO₂-lagre, så længe de er i live, og både i deres levende og døende form skaber gode levesteder og fødegrundlag for insekter, fugle og andre smådyr.

Mere af det korte græs omlægges til langt græs for at skabe større variation af blomstrende urter. Dermed skabes der også et større fødegrundlag for bier, sommerfugle og andre nektarafhængige insekter.

Der er kun kort græs, hvor der er et behov i forhold til rekreative hensyn såsom på stier, boldbaner, områder med plads til ophold og aktivitet, samt steder hvor det er vigtigt på grund af kulturhistoriske værdier.

Ved valg af plantearter skal man overveje deres kvaliteter i forhold til at understøtte et fødegrundlag, levesteder og rekreative hensyn. Der skal hovedsageligt vælges hjemmehørende arter.

Det skal være muligt stadig at have mere intensive plejede bede med forædlede arter, der er rige på farver og dufte, hvilket forøger den rekreative værdi i parken.

Der skal skabes en større variation af levesteder i parkerne. Dette gøres ud fra hensyn om variation af levesteder i de enkelte parker, men også på tværs af alle parker og i forhold til parkernes omgivelser.