Sådan udvikler vi vores parker

Dette sker i parken

• En bænk omplaceres så udsigten bedre kan nydes.
• Der sås vilde urter.
• Beplantning rydes for at skabe bedre visuel kontakt til parken.

Om Stenhøjgårdskilen

Stenhøjgårdskilen er er et åbent landskabsstrøg med højt græs og tæt beplantning langs kanterne.

Stenhøjgårdskilen strækker sig ind mod Birkerød fra nord mellem Stenhøjgårdsvej og Stenløkken ude fra de åbne arealer omkring Sjælsø. Den grønne kile er omgivet af villakvarterer mod både øst og vest.

Terrænet er svagt faldende i retning mod nord og Sjælsø. Enkelte steder er det lokalt lidt kuperet. Hele området er afgrænset af tæt levende hegn, der danner et lukket rum om kilen.

I den nordlige del af kilen fornemmer man Kajerød Å længere ude mod vest i landskabet.

Dette sker i parken

• En bænk opstilles.
• Der laves kvashegn.
• Der lægges flere kvasbunker og træstammer under træer og buske.

Om Pilegårdsparken

Pilegårdsparken er et åbent landskabsstrøg med engkarakter, naturgræs og spredte grupper af større beplantning.

Pilegårdskilen strækker sig ind i Birkerød fra vest mellem Pilegårdsparken og Bregnerødvej fra det åbne land langs Kajerød Å.

Mod nordvest ender kilen i Skoleskoven. Parkvejskolen grænser op til kilen i den østlige ende.

Tidligere har der været et teglværk i området og et tipvognsspor har gået på tværs af kilen.

Terrænet er kuperet, nogle steder meget markant. Hele området er afgrænset af tæt levende hegn, der danner et lukket rum om kilen. Der er et par småsøer og et lille vandløb løber gennem kilen.

I Pilegårdskilen er folde med græssende dyr.

Dette sker i parken

• Der skabes bedre udsigt til søen.
• Der laves kvashegn.

Om Mariehøj

Mariehøj er et centralt grønt område i bydelen i tæt tilknytning til Mariehøj Kultur center.

Parken er opdelt i tre overordnede rum: den skovbevoksede bakke med fredskovspligt mod nord, sletten med svagt skrånende terræn ned mod søen, højt naturgræs og spredte gamle frugttræer mod sydvest og søen mod sydøst.

Parken ligger i forlængelse af Gl. Holtegaards genskabte barokhaveanlæg og var oprindeligt en del af haven.

I dag er Mariehøj tydeligt afskilt fra barokhaven, men spor i haven, som æbleplantagen og et lindelysthus på toppen af den markante skovbeklædte bakke vidner om historien på stedet.

Dette sker i parken

• Der laves kvashegn.
• Der plantes bærbuske.
• Der kommer flere vilde urter.
• Der forekommer varieret slåning gennem parken.

Om Blegedammen

Parken fremstår ensartet med et stort åbent rum beståede af en græsfade med få fuldkronede træer. Terrænet hæl der svagt ned mod lavningen, hvor den tidligere Blegedam lå.

I dag ses ingen sø, men resterne af et gammelt asfalteret areal, der tidligere blev overrislet til skøjtebane om vinteren. Der findes udover den egentlige hovedindgang fra Fruerlund flere indgange til parken.

Dette sker i parken

• Der opsættes bænke.
• Der skabes bedre udsigt til søerne.

Om Nørrevangssletten

Området ligger som et stort åbent landskabsrum der kiler sig fra naturområdet ved Sjælsø mod nord ind i den tætte by.

Området er karakteriseret ved at være et åbent rum med højt græs og sparsom beplantning i form af enkelte karakterfulde solitære træer og tæt buskbeplantning omkring vådområderne.

Dette sker i parken

• Der kommer et område med langt græs.
• Der lægges flere blomstrende løg.

Om Søvej

Søvej er et lille grønt område der grænser op til Birkerød Sø. Området er åbent og skaber udsigt til søen og den nærliggende park Søholm.

Dette sker i parken

• Der sås vilde urter.
• Der laves et kvashegn.
• Der lægges store sten til ophold.

Om Gadekæret ved Bistrup Kirke

Gadekæret ved Bistrup Kirke ligger centralt ved Bistrup trafikplads ved Bistrupvej. Selve gadekæret er knap synligt fra vejen, da det skråner voldsomt fra vejen og ned mod gadekæret.

Gadekæret var en del af den gamle landsby, som Bistrup er bygget op omkring.

De mange gæster i vores parker kan i stigende grad se, at grene, kviste og andet grønt affald efterlades på stedet, når kommunens driftsfolk har tyndet ud, i stedet for at blive fjernet fra stedet.

Vi kalder det "bæredygtig drift", og det overordnede formål er at udvikle et rigt plante- og dyreliv og derved styrke biodiversiteten, fordi små arter som biller, sommerfugle og andre insekter får flere og bedre levesteder.

Samtidig sparer vi CO₂, når affaldet ikke skal transporteres væk af biler.

Afklippede grene samles i kvashegn

Efterhånden som parken plejes og passes, opstår der afklip fra træer, buske og græsarealer. Dette afklip opsamles og deponeres i tilrettelagte gærdsel og kvasbunker (et gærdsel er et naturligt hegn af grene, grenris og kvas).

Deponeringen øger udbyttet af CO₂-binding, mulddannelse samt levesteder for smådyr og biodiversitet.

Endelig kan et gærdsel være en fryd for øjet ved sin skulpturelle form.

Gæster vil også opleve, at græsset flere steder bliver længere, at træstammer får lov at blive liggende, at der plantes flere arter, som hører naturligt til, og at kommunen plejer på nye måder, der giver rum for flere urter, i stedet for det traditionelle græs.

Ud over vores initiativer for at styrke biodiversiteten ønsker vi at styrke oplevelses- og naturværdien i parkerne, altså de mere rekreative elementer.

For at øge den rekreative værdi vil vi typisk tænke i at opsættes forskellige bænke og siddemuligheder, som giver mulighed for et forlænget ophold.

Et andet initiativ handler om at plante flere spiselige urter, buske og træer, så man som gæst kan høste urter, frugter og bær. Det er samtidig med til at skabe et fødegrundlag for fugle om vinteren.

Et ex. er Langedam, hvor der er plantet forskellige bærbuske rundt i parken og spiselige urter i skovbunden..

Der ryddes løbende, og afklippet deponeres i parkens kvasbunker eller gærdsel.

For at styrke naturoplevelsen i parkerne gennemfører vi en række tiltag, som understøtter flere blomstrende plantearter. Det giver ikke bare flere oplevelser, men danner også fødekilde for dyr og insekter.

Fx planter vi flere blomstrende urter langs stier for at øge den rekreative oplevelse.

Helst hjemmehørende urter

Vi tilstræber i videst muligt omfang at plante buske og urter (som fx ramsløg), som er hjemmehørende i Danmark og dermed hører naturligt til.

Det gør vi i stedet for at indkøbe sorter i udlandet.

Tilsvarende skal vores plejemetoder være med til at give rum for flere urter i stedet for det traditionelle græs.

Materialer skal blive i parken for at nedsætte bortkørsel og dermed CO₂-udledningen samt for at skabe levesteder og fødegrundlag for en lang række organismer.

Træstammer bliver stående så længe, det er muligt og forsvarligt, da de er værdifulde CO₂-lagre, så længe de er i live, og både i deres levende og døende form skaber gode levesteder og fødegrundlag for insekter, fugle og andre smådyr.

Mere af det korte græs omlægges til langt græs for at skabe større variation af blomstrende urter. Dermed skabes der også et større fødegrundlag for bier, sommerfugle og andre nektarafhængige insekter.

Der er kun kort græs, hvor der er et behov i forhold til rekreative hensyn såsom på stier, boldbaner, områder med plads til ophold og aktivitet, samt steder hvor det er vigtigt på grund af kulturhistoriske værdier.

Ved valg af plantearter skal man overveje deres kvaliteter i forhold til at understøtte et fødegrundlag, levesteder og rekreative hensyn. Der skal hovedsageligt vælges hjemmehørende arter.

Det skal være muligt stadig at have mere intensive plejede bede med forædlede arter, der er rige på farver og dufte, hvilket forøger den rekreative værdi i parken.

Der skal skabes en større variation af levesteder i parkerne. Dette gøres ud fra hensyn om variation af levesteder i de enkelte parker, men også på tværs af alle parker og i forhold til parkernes omgivelser.