Sådan udvikler vi vores parker

Det sker i parken

• Risikotræer fældes løbende.
• Der genplantes solitære træer i efteråret 2026 og 2027 som en del af en foryngelsesplan der er udarbejdet for parken.
• Der anlægges en handicap venlig karrusel ved eksisterende legeplads centralt i parken, og kanterne omkring eksisterende legeplads renoveres.
• Cirkelformede bænke flyttes til ny placering i parken for at gøre plads til den nye karrusel.

Om Cathrinelystparken

Traditionel bypark med let kuperet terræn med store gamle fuldkronede træer og en lille sø med vandkunst. Den nordlige og østlige del af parken er lukket med busketter, mens der mod vest og syd er mere åbent og med udsigt til Birkerød Kirke.

Parkens hovedattraktion er en legeplads, der flittigt anvendes af nærliggende skoler, dagplejere og daginstitutioner.

Det sker i parken

• Der opsættes træstammer ved bålpladsen samt et borde/bænke sæt.

Om Lunden

Lunden er et mindre grønt rekreativt område i et parcelhuskvarter i Øverød med skovplantning, gravhøj og birkelund.

Lunden anvendes af de lokale og den nærliggende Skovly Skolen til ophold, leg og boldspil.

Det sker i parken

• Risikotræer fældes løbende.
• Solitære træer er blevet plantet som erstatningstræer.
• Dele af rosenhaven nedlægges og erstattes af et rhododendronbed mellem rosenhave og amfiteater. 

Om Præstegårdshaven

Central Bypark tilknyttet den gamle præstegård med havekulturhistoriske elementer, der danner ramme om kulturelle arrangementer.

Den vestlige del kaldes Præstegårdslunden med tæt skovplantning, mens den østlige del fremstår forfinet med forskellige haverum og flere eksotiske og sjældne træer.

Petanquebaner, skolehaver, amfiteater samt en rosenhave ligger i parken.

Det sker i parken

• Der afbrændes græs i udvalgte felter i foråret.
• Der skabes løbende bedre udsigt til søerne. Udsigtskilerne friholdes fortsat for opvækst.

Om Nørrevangssletten

Området ligger som et stort åbent landskabsrum, der kiler sig fra naturområdet ved Sjælsø mod nord ind i den tætte by.

Området er karakteriseret ved at være et åbent rum med højt græs og sparsom beplantning i form af enkelte karakterfulde solitære træer og tæt buskbeplantning omkring vådområderne.

Det sker i parken

• Ny stigennemføring i volden mellem parken og Byagervej etableres for at synliggøre parken og skabe bedre tilgængelighed.
• Plantebælte vil blive etableret i parken øst for Stenhøj Have.
• Piletræ langs asfaltsti i parken vil blive veteraniseret, grundet risiko for store nedfaldne grene. Kvasbunke af grene fra veteraniseret træ etableres bag nærliggende plantning.

Om Stenhøjgårdskilen

Stenhøjgårdskilen er er et åbent landskabsstrøg med højt græs og tæt beplantning langs kanterne.

Stenhøjgårdskilen strækker sig ind mod Birkerød fra nord mellem Stenhøjgårdsvej og Stenløkken ude fra de åbne arealer omkring Sjælsø. Den grønne kile er omgivet af villakvarterer mod både øst og vest.

Terrænet er svagt faldende i retning mod nord og Sjælsø. Enkelte steder er det lokalt lidt kuperet. Hele området er afgrænset af tæt levende hegn, der danner et lukket rum om kilen.

I den nordlige del af kilen fornemmer man Kajerød Å længere ude mod vest i landskabet.

Det sker i parken

• Langs fortov er plænegræsset delvist omlagt til højt græs med løgplanter, buske og enkelte solitære træer. Plantningen bliver ikke tæt, men delvist åben, så der er indkig til søen og plænen fra fortov og vej.

Om Søvej

Søvej er et lille grønt område, der grænser op til Birkerød Sø. Området er åbent og skaber udsigt til søen og den nærliggende park Søholm.

Det sker i parken

• Der etableres kvashegn.
• Hasselnøddehegn i det nordlige skel foryngelsesbeskæres løbende.
• Udsigtskiler fra opholdspladser ved kvashegn åbnes op igen.
• Der indplantes nye skovfyr som supplement til eksisterende skovfyr.

Om Trørødparken

Trørøds eneste offentlige park, etableret på tidligere losseplads. Parken indeholder to mindre søer med småøer, og grusstier, der forbinder de fem indgange til parken.

Parken er opdelt i flere rum og tre åbne græsflader i parken. Flere dele af parken fremstår vilde og uplejede med træer og krat og højt græs.

Parken anvendes hovedsageligt til hundeluftning og gennemgangsareal.

Det sker i parken

• Der etableres blomsterenge og plantes sargentæbler på begge sider af Damgårdsvej.

Om Turistvej / Damgårdsvej

Arealet er oprindeligt et planlagt vejareal til forlængelse af Turistvej. I 1975 blev fredningen af Vaserne ændret, så det ikke længere blev muligt at anlægge den planlagte omfartsvej.

Arealet er et rekreativt område med en lille lund af æbletræer og en plæne med to fodboldmål.

Det sker i parken

• Plantebed øst for gadekæret genplantes i efteråret 2026 efter gravearbejde.
• Der plantes solitære træer omkring søen som supplement til eksisterende træer.

Om Nærum Gadekær

Gadekæret er et mindre grønt rekreativt område nord for Hartmanns Plads i Nærum med gadekær og stiforløb omkring gadekæret.

Gadekæret anvendes af de lokale til ophold og hundeluftning.

Det sker i parken

• Der plantes fuglekirsebær i cirkel på plænen mod Rundforbivej. Cirklen tilsås med bivenlig blomstereng og der lægges forårsløg i cirklen til efteråret.
• Det store staudebed ved bogskabet renoveres.

Om Hartmanns Plads

Hartmanns Plads er en park i det centrale Nærum. Parken er opdelt i 2 niveauer, forbundet af stier og et stejlt trappeforløb. Parkdelen mod Nærum Hovedgade indeholder den gamle brandstation, et stort trædæk, staudebed og bogskab. Parkdelen mod Rundforbivej består af en græsflade omkranset af randbeplantning.

Parken anvendes af de lokale og gymnasieelever til ophold og events.

De mange gæster i vores parker kan i stigende grad se, at grene, kviste og andet grønt affald efterlades på stedet, når kommunens driftsfolk har tyndet ud, i stedet for at blive fjernet fra stedet.

Vi kalder det "bæredygtig drift", og det overordnede formål er at udvikle et rigt plante- og dyreliv og derved styrke biodiversiteten, fordi små arter som biller, sommerfugle og andre insekter får flere og bedre levesteder.

Samtidig sparer vi CO₂, når affaldet ikke skal transporteres væk af biler.

Afklippede grene samles i kvashegn

Efterhånden som parken plejes og passes, opstår der afklip fra træer, buske og græsarealer. Dette afklip opsamles og deponeres i tilrettelagte gærdsel og kvasbunker (et gærdsel er et naturligt hegn af grene, grenris og kvas).

Deponeringen øger udbyttet af CO₂-binding, mulddannelse samt levesteder for smådyr og biodiversitet.

Endelig kan et gærdsel være en fryd for øjet ved sin skulpturelle form.

Gæster vil også opleve, at græsset flere steder bliver længere, at træstammer får lov at blive liggende, at der plantes flere arter, som hører naturligt til, og at kommunen plejer på nye måder, der giver rum for flere urter, i stedet for det traditionelle græs.

Ud over vores initiativer for at styrke biodiversiteten ønsker vi at styrke oplevelses- og naturværdien i parkerne, altså de mere rekreative elementer.

For at øge den rekreative værdi vil vi typisk tænke i at opsættes forskellige bænke og siddemuligheder, som giver mulighed for et forlænget ophold.

Et andet initiativ handler om at plante flere spiselige urter, buske og træer, så man som gæst kan høste urter, frugter og bær. Det er samtidig med til at skabe et fødegrundlag for fugle om vinteren.

Et ex. er Langedam, hvor der er plantet forskellige bærbuske rundt i parken og spiselige urter i skovbunden..

Der ryddes løbende, og afklippet deponeres i parkens kvasbunker eller gærdsel.

For at styrke naturoplevelsen i parkerne gennemfører vi en række tiltag, som understøtter flere blomstrende plantearter. Det giver ikke bare flere oplevelser, men danner også fødekilde for dyr og insekter.

Fx planter vi flere blomstrende urter langs stier for at øge den rekreative oplevelse.

Helst hjemmehørende urter

Vi tilstræber i videst muligt omfang at plante buske og urter (som fx ramsløg), som er hjemmehørende i Danmark og dermed hører naturligt til.

Det gør vi i stedet for at indkøbe sorter i udlandet.

Tilsvarende skal vores plejemetoder være med til at give rum for flere urter i stedet for det traditionelle græs.

Materialer skal blive i parken for at nedsætte bortkørsel og dermed CO₂-udledningen samt for at skabe levesteder og fødegrundlag for en lang række organismer.

Træstammer bliver stående så længe, det er muligt og forsvarligt, da de er værdifulde CO₂-lagre, så længe de er i live, og både i deres levende og døende form skaber gode levesteder og fødegrundlag for insekter, fugle og andre smådyr.

Mere af det korte græs omlægges til langt græs for at skabe større variation af blomstrende urter. Dermed skabes der også et større fødegrundlag for bier, sommerfugle og andre nektarafhængige insekter.

Der er kun kort græs, hvor der er et behov i forhold til rekreative hensyn såsom på stier, boldbaner, områder med plads til ophold og aktivitet, samt steder hvor det er vigtigt på grund af kulturhistoriske værdier.

Ved valg af plantearter skal man overveje deres kvaliteter i forhold til at understøtte et fødegrundlag, levesteder og rekreative hensyn. Der skal hovedsageligt vælges hjemmehørende arter.

Det skal være muligt stadig at have mere intensive plejede bede med forædlede arter, der er rige på farver og dufte, hvilket forøger den rekreative værdi i parken.

Der skal skabes en større variation af levesteder i parkerne. Dette gøres ud fra hensyn om variation af levesteder i de enkelte parker, men også på tværs af alle parker og i forhold til parkernes omgivelser.