Rudersdal Kommunes skove

På kortet kan du se aktivitetszoner skraveret med rødt, og zoner, der er særligt gode til at søge fred og ro i, skraveret med blåt. De orange markører viser, hvor du kan finde eksempler på de plejemetoder, som vi anvender.

Eksemose Skov byder på over hundrede år gamle bøgetræer, moser, små bække, en mindre sø-strand og romantisk kulturhistorie. Skoven er omkranset af by, eng, sø og mose, og rummer et veludviklet stisystem, som dagligt benyttes til gåture og hundeluftning. Skovens navn har den fået efter de askemoser der tidligere har stået på skrænterne ned til Sjælsø.

Eskemose Skovs særlige træk er blandt andet:

• Den 140 år gamle bøgeskov og 70 år gammel ask og egeskov.
• Sø-stranden ved Sjælsø, hvor du kan nyde fred og ro.
• Jægerhytten og myten der knyttes hertil om doktor Struense og dronning Caroline Mathilde.

Naturrigdom

De gamle bøge og døende asketræer betyder, at du i Eskemose Skov kan finde de særlige rødrandet maskebille og malakitbille. De sjældne biller er et resultat af, at man lader de gamle træer ligge på skovbunden, som er billernes levested.

Den fugtige skovbund i Eskemose Skov betyder også at du kan finde planter og dyr, som har særlige krav til jordens fugtighed og renhedsgrad, fx milturt, kær-høgeskæg og steffensurt den fredede Grøn Frø  der trives i skovens rene vandhuller. Størstedelen af Eksemose Skov er fredet.

Identitet og kulturhistorie

Eskemose Skov har tidligere hørt til Eskemosegård, hvor Hørsholm Gods gennem perioder ejede gården, senest i 1727-1769,  som en del af Kronprins Christians jagtetat. 

Eskemosegård kan spores tilbage til Fru Anne Rønnow, hvis datter Mette Urne arvede gården og giftede sig med den skotske adelsmand Alexander Durham, der kom til Danmark under den nordiske syvårskrig (1563-70) og tjente som kaptajn. Siden har forskellige ejere drevet gårdens arealer med bl.a. tørveproduktion, kvæghold og fåreavl som indtægtskilder.  I 1947 købte Birkerød kommune Eskemosegård, og skoven blev udvidet mod syd med en egebeplantning. 

I lang tid var det kun egnens beboere, der kunne nyde godt af udsigten fra Eskemose skov ud over Sjælsø. Men i starten af 1930'erne købte Gentofte sogneråd den gamle hytte ved Sjælsø, som blev istandsat, og gjort til alkoholfri beværtning og åben for alle. Stedet er det vi i dag kender som Jægerhytten.

Jægerhytten var oprindelig en kongelig jagthytte, under daværende Hirchholm Gods, og optræder for første gang på kort over skoven fra ca. 1750 under navnet "Herligheden".

Stedet har skrevet sig ind i historien, fordi det ifølge overleveringen blandt andet var her, at den skizofrene Kong Christian d. VII´s unge dronning, Caroline Mathilde mødtes til sine hyrdetimer med Kongens livslæge Struensee. En fortælling, der dog er mere romantisk end sand.

Det siges. at det var restauratøren Germansen, som lancerede skrønen om Struensee og Caroline Mathilde, da stedet åbnede som restaurant i 1937.

Sådan plejer vi Eskemose Skov

I Eskemose Skov sørger vi for at give bøgetæer og de døende asketræer særlig plads og opmærksomhed, ved at tynde ud i andre træsorter, som fx ahorn. De tyndede træer får lov at ligge i skovbunden som grenbunker.

Vi skaber også lysåbninger ved at fælde træer og lader døde træer uden krone stå tilbage, så solens stråler kan nå ned til skovbunden og småtræer og urter har bedre vækstbetingelser.

Fred og ro, fysisk aktivitet og mødesteder

Eksemose Skov giver med sine over hundrede år gamle tykke bøgestammer og rislende bække en særlig højtidelig stemning. Ved skovens udmunding til Sjælsø indbydes der til fred og ro. Sætter du dig ved den lille sø-strand kan du nyde lyden af bølgeskvulp og vinden i træerne.

Er du i humør til at røre dig, kan skovens stisystem være udgangspunkt for en rask gåtur eller løbetur. Mange af skovens stisystemer leder desuden ud til de omkringliggende enge, som også er en udforskning værd.

Om sommeren kan Sjælsø badebro benyttes til en dukkert i søen. Herudover snor Cykelruten Rudersdalruten sig forbi Eskemose skov.

I Jægerhytten, som stadig den dag i dag fungerer som beværtning, kan man mødes til en bid mad, ligesom man ved Sjælsø kan benytte den opstillede grill og bænk.

Se video om Eskemose Skov herunder:

På kortet kan du se, at hele Mariehøj betragtes som en aktivitetszone.

Mariehøj er en lille skovhøj, som er rig på mødesteder og sjov for børnefamilien,  med plads til leg, hygge og bakkevandring til Mariehøjs top. Som kontrast til Mariehøj skovens uhøjtidelige atmosfære, er den nærliggende Barokhave, ved Gammel Holtegård.  Kigger man nogle hundrede år tilbage i historien hænger Barokhave og skov tæt sammen, med æbleplantagen i midten hvor der er bålsted og legeplads. 

Mariehøj Skovs særlige træk er blandt andet:

• Maries høj – et udsigtspunkt hvor du på en god dag kan se til Sverige.
• TusindbenRuten og skovlegeplads for børn og barnlige sjæle.
• Haveanlægget Barokhaven, som tilhører Gl. Holtegaard.

Naturrigdom

Mariehøj Skov består blandt andet af store gamle bøgetræer, nogle af dem gamle og syge træer eller såkaldte "træruiner", der fungerer som insekt-, fugle og flagermus-hoteller. Du vil også finde døde træer og stammer i skovbunden, som er hjem for smådyr og insekter og grosted for træsvampe.  Artrigdommen i urter og planter er dog ikke stor i netop denne skov. For der er plads til leg og løb her!

Identitet og kulturhistorie

Mariehøj har ikke altid heddet Mariehøj, men gik før midten af 1700-tallet under navnet Uglehøjen. Da Kgl. Hofbygmester Lauritz de Thurah i 1755 købte Gl. Holtegaard, for at få et landsted væk fra storbyens støv og larm, opkaldte han imidlertid højen efter sin kone Marie, og højen bærer endnu dette navn. På højens top kan du stadig stå mellem de 8 lindetræer, som i De Thurahs tid dannede et såkaldt Lindelysthus, hvor lindenes kroner udgjorde lysthusets tag.

Dengang var der fra højen udsyn til Jægersborg Dyrehave, Nærum og over havet, helt til skåne. I dag kan man fra toppen stadig skimte genskabelsen af den Barokhave, som De Thurah opførte ved Gl. Holtegaard. 

Læs mere om Mariehøjs historie (Mariehøj)

Læs mere om Gl. Holtegaards Barokhave (glHoltegaard)​

Læs mere om Gl. Holtegaards Barokhave (Oplev Rudersdal)​

Sådan plejer vi Mariehøj Skov

For at sikre naturrigdommen i skoven planter vi nye generationer af træer, så skoven langsomt forynges. Du vil også se, at vi bruger forskellige plejemetoder som "ringning" og "topkapning" af træer, for at skabe levende træruiner, hvor flagermus, spætter, svampe og mosser kan få et hjem. Fældede stammer får lov at ligge, til glæde for både naturen og legende børn. Herudover passer vi godt på de gamle lindetræer, der danner lindelysthuset

Fred og ro, fysisk aktivitet og mødesteder

For børnefamilien byder Mariehøj på masser af aktivitet med skovlegeplads i en gammel æbleplantage og TusindbenRuten, en oplevelsesrute for børn i alderen 3 til 10 år. Højen Mariehøj kan ”bestiges” via tov eller du vandre til højens top. På toppen giver de gamle lindetræer og den smukke udsigt fred og ro.

Den nærliggende Barokhave ved Gl. Holtegaard er ligeledes et sted, der indbyder til afslapning og æstetisk nydelse.

Ved naturlegepladsen finder du borde og bænke, grillområde, toilet og madpakkehus.

Læs mere om Mariehøj for børn (Mariehøj)​

Læs mere om TusindbenRuten (Oplev Rudersdal)​

De orange markører viser, hvor du kan finde eksempler på de plejemetoder, som vi anvender.

Maglemose Skovene er den samlede betegnelse for småskovene Fagerboskoven, Maglemose sumpskov, Flintemark Kratskov og Hjortedamskoven, der alle ligger rundt om Maglemosen. Maglemose Skovene står som mere vilde skove end de andre skove i kommunen og er i højere grad urørt.

Det giver sig til udtryk i at skovene kun har jordstier og en høj naturrigdom. Da Maglemose Skovene ligger op til Maglemosen, er der mange våde områder. En tur i skovene er derfor god at gå i gummistøvler.

Maglemose Skovenes særlige træk er blandt andet:

• Hjortedamskoven der har en meget høj artsrigdom i skovbunden.
• Maglemose sumpskov, som summer af liv særlig knyttet til det våde miljø.
• Udsigtsplatforme ved Flintemarkens Kratskov og Maglemose sumpskov der giver mulighed for at se på områdets fugleliv.

Naturrigdom

Maglemose skovene summer og pusler af liv i både skovbund, på de åbne våde områder, i ellesumpene og i de gamle døde væltede træer og træruiner. I skovbunden ved Fagerboskoven kan du finde skovmærke og miliegræs, der er tegn på at skoven her har stået urørt ift. skovhugst i mange år.

I Hjortedamskoven kan du være heldig at finde krat-viol og steffensurt, og krybende læbeløs, der også er karakteristiske for skove, hvis skovbund har stået urørt i længere tid. I de våde områder kan du fx finde tvebo baldrian og mjødurt. De våde ellesumpe i skovene og de åbne mose- og engområder er bosted for mange insekter.

Det gør stedet til et dejligt tag-selv bord og godt bosted for flere fuglearter, fx for nattergalen, der kommer helt fra Østafrika for at yngle, eller for tårnfalken, der finder mus i de åbne områder til sig selv og mulige unger.

Identitet og kulturhistorie

Maglemose skovene har sammen med Maglemosen tilhørt forsvaret,  men som kommunen overtog i 2014. Området har for flere årtier tilbage været anvendt som øvelsesterræn og har derfor ligget forholdsvist uforstyrret hen.

Skovenes forskellige karakterer bliver særlig spændende i lyset af de fund, man har gjort i Maglemosen, som skovene ligger iblandt. I Maglemosen har man fundet grave fra et jægerfolk, der var bosat ved Vedbæk fjorden, som levede, jagede og døde her for over 7000 år siden.

Fundene har givet os mulighed for at blive klogere på hvordan jægerfolket levede og hvilke ceremonier de udførte på netop dette sted.

Efter et besøg på Museet for oldtid, hvor du kan se Vedbækfundene, kan Maglemoseskovenes urørte karakter giver dig stemningen af, at være langt tilbage i tiden. Måske hele 7000 år. Museet for oldtid finder du i Holte på Attemosevej 170. 

Læs mere om vedbækfundene (Rudersdal Museer)

Sådan plejer vi Maglemose Skovene

Vi plejer småskovene omkring Maglemosen med fokus på at skabe lys og liv. Vi skaber lysåbninger gennem fældninger og ved at skade træer, så de med tiden går ud og bliver til såkaldte træruiner. Ellesumpene får lov at forfalde og forny sig naturligt.

Fred og ro, fysisk aktivitet og mødesteder

Maglemose Skovenes urørte karakter og summen af liv giver anledning til spændende naturoplevelser i skoven.  Med gummistøvler og en artsbog eller en natur-app kan man tilbringe timer i skovene på at opdage mangfoldigheden af natur. Området og skovene kan også være en destination på en cykeltur, fx ad ruten Maglemoseturen.

Vil du en tur i Maglemose Skovene, så vær opmærksom på, at de ikke er nemt fremkommelige, hvis du er gangbesværet eller har barnevogn med. Skovene har udelukkende jordstier og da der i visse områder og til tider kan være meget vådt i skoven.

Læs mere om ruten Maglemoseturen (Oplev Rudersdal)​

Se video om Maglemose Skovene herunder:

På kortet kan du se omridset af landskabshaven markeret med pink, en mindre aktivitetszone skraveret med rødt, og en større zone af skoven, der er særligt gode til at søge fred og ro, er skraveret med blå. De orange markører viser, hvor du kan finde eksempler på de plejemetoder, som vi anvender.

Furesøpark Skov er en af kommunens større skove og den er rig på gammel bøg og eg, mose og ellesump. I skoven kan du finde kulturhistoriske monomenter og levn, da den rummer nogle af Rudersdals mest velbevarede kulturhistoriske landskabsområder; Næsset, hvor Næsseslottet, Barokhaven og den romantiske landskabshave kan opleves. Som navnet på skoven røber, ligger den ud til Furesøen.

En tur i Furesøpark Skov byder på  klassiske bøgesøjlehaller, tilgroede moser, og historiske kik ind i udviklingen af landskabets kulturhistorie. På Skovstien langs Furesø kan du nyde udsigten, mærke vinden i ansigtet og lytte tilbølgeskvulp fra Furesø.

Furesøpark Skovs særlige træk er blandt andet:

• Den voksende tørvemose, Malmmosen, hvor den fredede kødædende plante soldug gemmer sig i spagnummosserne.
• Udsigtskiler til Næsseslottet fra Malmmosen.
• Skovstien langs Furesø.

Naturrigdom

På kortet ovenfor ser du, hvor der findes bøgesøjlehaller, udsigtskiler. De orange markører viser, hvor du kan finde eksempler på de plejemetoder vi anvender.

Furesøpark skov består af skovpartier, en mosaik af lysåbne og tilgroede moseområder og våde og tørre engarealer. Med sine mange skovtyper rummer den et væld af liv.

På de gamle ege og bøge i skoven, kan du se svampe og forskellige mosser, og nogle af de særlige biller og larver, der knytter sig til gamle træer, som f.eks. Tigerskyggebillen. Rundt omkring i skoven vil du også kunne finde træruiner, der er bosted for spætter og flagermus, insekter, biller og laver.

Som noget helt særligt, indeholder de centrale dele af Malmmosen den kødædende plante soldug, der er særlig for moseområder med rigt insektliv. Her trives den i de åbne lyse og meget våde tørvemos, hvor solen virkelig kan varme de næringsfattige sphagnum-dominerende kær, som de også kaldes.

I mosen findes også tranebær, tue-kæruld, samt en pæn bestand af Grøn Busksommerfugl, hvis larver lever af tranebærplanten.

Ligeledes har partierne med ellesump, langs de næringsrige stier og kanaler, en størrelse og karakter af naturskov, som er værdifuld. Her er bl.a. observeret Vandspidsmus og Lille Flagspætte.

Identitet og kulturhistorie

Furesøpark Skov og de omgivende næs ud mod Furesøen er fyldt med historiske spor. Især fra hollandske storkøbmand Frédéric de Coninck, der er i slutningen af 1700-tallet købte Dronninggård og tæt på opførte det, som i folkemunde kaldes Næsseslottet.

I 1764-76 og i 1781-1822 foryngede og tilplantede den tyske forstmand Georg von Langen sammen med Fr. De Connick, resterne af den gamle naturskov på området, og frembragte den kulturskov vi har i Furesøpark Skoven i dag. Tæt på Jægerhuset kan du finde en mindesten, som vidner om, at netop dér blev det første træ i den nye skov plantet.

Ved Næseslottet anlagde købmanden en prægtig Barokhave og en romantisk engelsk landskabshave. På gåture gennem Furesøpark Skoven kan du flere steder se udsigtslinjer, der alle har Næsseslottet som centrum. De er et levn fra de haveanlæg der blev opført fra 1780.

Furesøskovens moseområde, Malmosen, blev også forsøgt drænet, under De Coninck, med henblik på at jorden kunne kultiveres. Et mål de Coninck dog måtte opgive til sidst.  Går du i Malmmoseområdet kan du stadig se, hvordan ellemosen gennemskæres af lige kanaler, der vidner om de Conincks forsøg på at dræne mosen. Om vinteren vil du fra Malmmoseområdet have kig op til Næsseslottet.

På Oplev Rudersdal kan du hente en guide til Næsseslotturen; en forudbestemt rute, der bl.a. tager dig forbi Næsseslottet, Jægerhuset og ellesumpen.

Næsseslotsturen (Oplev Rudersdal)​

Efter De Coninck har skoven, Næsseslottet, og de omkringliggende jorde tilhørt flere private og offentlige ejere. Lige før 1900-tallet blev Næsseslottet drevet som skovhotel og i den forbindelse blev Jægerhuset, der i dag stadig fungerer som restaurant, opført.

I 1934 overtog Søllerød Kommune skoven, og ved kommunesammenlægningerne i 2008 overtog Rudersdal Kommune Furesøpark Skov, hvorimod Næsseslottet, Barokhaven og landskabshaven fortsat er privat eje.

Sådan plejer vi Furesøpark Skov

For at hjælpe naturrigdommen på vej i Furesøpark Skov bevares mange af de gamle ege og bøgetræer, som med tiden dør og bliver til træruiner. Andre steder i skoven får nogle træer lov at udvikle sig og ældes, mens andre bliver fældet, så der opstår lysåbninger, hvor småtræer får lys til at vokse sig store.

Elletræer og birketræer i moserne bliver også holdt nede, så mosen holdes lysåben, og den særlige biodiversitet her bevares. Udsigtslinjen fra Næsseslottet friholdes gennem beskæring der holder trævæksten nede, hvilket samtidig gavner mosserne, tranebær og sommerfugle som er afhængig af de mange varme solstråler når ned til dem. 

Ved halvøen kaldet Luknam, står sandsynligvis oprindelige danske bøge. Bøgen er kendetegnet forvredne stammer, brede kroner og store sidegrene. Målet er at forynge bestanden og dermed bevare det genetiske materiale.

Fred og ro, fysisk aktivitet og mødesteder

Furesøpark Skov giver rig mulighed for kulturhistoriske oplevelser, gå- og løbeture og  samvær, ved Furesøpark, hvor du kan tage madpakken med, eller gennem et besøg på Jægerhyttens restaurant. Ved Luknam finder du en grillplads med borde og bænke.

Søger du stilhed og fred, er skovstien langs Furesøen en mulighed for at se ud over søen og høre vindens susen i træerne.

Se video om Furesøpark Skov herunder:

På kortet kan du se omridset af landskabshaven markeret med pink, en mindre aktivitetszone skraveret med rødt og to zoner af skoven, der er særligt gode til at søge fred og ro, er skraveret med blåt. De lyserøde markører viser hvor du kan finde kulturhistoriske minder og monomenter.

Frederikslund skov rummer både ellesumpe, småsøer, kilder, bække, udkig til Furesø og rigt fugle og naturliv. Skoven er også rig på kulturhistorie, fx da banestrækningen blev bevogtet under anden verdenskrig. Skoven ligger ud til Furesøen og grænser op til Vaserne mod nord.

Frederikslund Skovs særlige træk er blandt andet:

• Djævlekløften som nogle gange vrimler med små og store orker.
• Ellesumpene, der er den danske pandant til mangroveskove.
• Skovens naturrigdom i form af sjældne planter, fugle og insekter.

Naturrigdom

Da Frederikslund skov indeholder både sump, mose, småsøer, gamle bøgetræer og græslandskab, kan du opleve et mylder af liv i skoven. Du kan f.eks. være heldig at se den sjældne orkide Nikkende skovhullæbe og den sjældne svamp Børstepigsvamp. Begge er fredede arter, som du ikke må plukke eller beskadige. Hvor skoven har en god og fugtig muldjord vil du fx også kunne finde den giftige plante Skovpadderokke.

Identitet og kulturhistorie

Navnet Frederikslund Skov gav man først skoven, efter at storkøbmand  Frédéric de Coninck byggede landstedet Frederikslund til sin ældste søn Louis Charles i 1801. Landstedet ligger nord for det lille skovstykke Pil skov, som dengang hang sammen med Frederikslund skov.  

Fr. de Coninck arbejdede på at tørlægge store dele af Frederikslund Skovens moser, men skovens bakkede landskab gjorde opgaven umulig og mosen har atter vundet indpas og er i dag fyldt med elletræer.  Du kan dog stadig finde tegn på Fr. de Conincks besiddelse og bedrifter i Frederikslund skov. På en af skovholmene står en mindesten fra søn til far, hvorpå man på forsiden kan læse: I 1806 blev denne ufrugtbare og næsten utilgængelige moses forbedring  begyndt af Fred’de Coninck. På bagsiden står en hyldest fra søn til far, om at stenen står der til minde om ”en elsket fader”.

I skoven finder man også tegn på ungarske soldaters tilstedeværelse i skoven under 2. Verdenskrig.  I det der i der nu kaldes det ungarske træ står der ridset i barken: Hiszek egy isteben, Hiszek egy hazában/Hiszek (Nagymagyarorsláf feltádásában ). Oversat til dansk: "Jeg tror på én gud. Jeg tror på ét land. Jeg tror på Storungarns genopståen". Historien går på, at en af de 900 ungarske soldater, der under krigen var udstationeret af tyskerne til Høvelte lejren, for at bevogtede Nordbanen mellem Lyngby og Birkerød mod modstandsbevægelsens jernbanesabotage, har ridset teksten i træets bark, under en vagt. Træet står nær jernbaneskinnerne.

Læs mere om det ungarske træ (Rudersdal Museer)

Sådan plejer vi Frederikslund Skov

Vi passer på de kulturhistoriske spor i skovene, hulvejene og mindestenen ved at fjerne småtræer og krat, så de er tydelige, og på samme vis holder vi udsigtkilen mod Furesø fri. Desuden holdes skovens mange stier, som den til roklubben. For at hjælpe naturrigdommen i Frederikslund Skov på vej, sørger vi for at skabe træruiner, som udgør spætte - og insekthoteller,  ligesom dødt ved og faldne træer får lov at ligge, så de kan udgøre bosteder for svampe, biller og laver.  Der tyndes ud i andre træsorter end eg, og vi skaber lysbrønde til eg, og planter nye ege ud i større lysninger. Mosen får lov at stå urørt, på nær fældning af farlige træer langs stierne.

Fred og ro, fysisk aktivitet og mødesteder

I Frederikslund skov kan du både finde fred og ro, mødesteder og være fysisk aktiv. Ved badebroerne langs Furesøen kan du om sommeren få en dukkert, eller du kan bruge badebroerne som socialt mødested. Skovens mange stier indbyder til gå og løbeture. Cykelruten Rudersdalruten går langs den brodækkede sti ved Furesø, hvorfra man du kan slå et smut ind Frederikslund skov.  Ved den dybe kløft kaldet Djævlekløften i den sydlige del af skoven, kan du iagttage, eller selv være med til at udkæmpe slag med skumsværd, som ork eller elver.

Vil du helt ned i tempo og nyde skovens fred og ro kan du sætte dig på en af bænkene på den brodækkede sti og nyde udsigten ud over Furesø.

Se hvornår der er Juniorrollespil på Oplev Rudersdal. Brug linket nedenfor.

Gå til Oplev Rudersdal (Oplev Rudersdal)

På kortet ovenfor ser du småskovene skraveret med lys grøn. 

Ved Birkerød

Tyringeskoven - en trædesten til Rude skov.

Skoleskoven - Birkerød skoles Lindeskov .

Ved Nærum

Egebækskoven – den lille skov med den de mange levesteder.

Vestermosen – moser, vandhuller og egeskrænter langs Kikhanedalen.

Ved Søllerød

Egeholm – Grønt knudepunkt og P-Plads. 

Præsteskoven – Gamle bøge på skrænten fra Søllerød Kirkegård til Søllerød Sø. 

Ved Holte

Holte Midtpunkt holmen – en af flere indgange til Geel skov.   

Genforeningsskoven - Gamle bøgetræer ved Genforeningsstenen lige ved rådhuset i Holte. 

Piil Skov – Eneboerskoven - en del af Furesøparkskoven.

Ved Gl. Holte

Høje Sandbjerg – et bjerg med udsigt i alle retninger.

Mariehøjvej – Skovtrekanten der skærmer motorvejen.

Skovholm Gl. Holtevej – grønt bindeled mellem Holte og Trørød.

Skovholm Gassehaven – en lokal skovplet.

Vi fælder, ringer og flækker træer i skovene for at skabe lysåbninger, også kaldet lysbrønde.  En lysbrønd opstår naturligt, når træer vælter i en storm, eller når et træ bliver sygt og bladkronen visner væk, så der opstår en lysåbning omkring stammen. Når solens stråler kan nå ned til skovbunden har småtræer, urter, blomster og andre vækster bedre betinger for at vokse. Insekter, koldblodede krybdyr og smådyr får ligeledes glæde af at kunne varme sig i solen. Lysbrønde i skovene er derfor essentielle for skovenes naturrigdom og biodiversitet. 

Ved at skrælle barken af et træ tæt på roden - kaldet en "ringning",  eller ved at flække og skade et træ, vil træet langsomt dø og miste bladkronen, så en lysbrønd opstår.  Et ringet og flækket træ er et skadet træ, hvor svampe, smådyr og fugle kan finde nye levesteder.

Skovgræsning er en metode, der simulerer den påvirkning, fortidens vilde større dyr, der gik frit i skovene, havde på skovens vækst og naturrigdom.

Når større dyr som køer eller får, får lov at græsse i skoven, er de med til at holde vegetation som fx brombær, hindbærkrat og småtræer, i skovbunden nede. På den måde er de med til at sikre, at skoven ikke vokser til og bliver mørk, tæt og livløs.

I stedet skaber dyrene lysninger mellem de større træer, hvilket giver gode vækstbetingelser for flere af skovbundens sjældne og truede planter, urter og blomster. Dyrenes trampen rundt, og deres efterladenskaber er også med til at danne god grobund for skovbundens plantearter.

Træruiner er oprejste døde eller døende træer, som udgør hjem for svampe, insekter, biller, larver, smådyr, flagermus og fugle.  Et dødt træ er dermed lige så fuldt af liv, som et levende, og de er derfor et vigtige for skovens naturrigdom.

Træruiner opstår naturligt, når et træ ældes og dør, eller når et træ skades, fx af lynnedslag eller storm. Når træet skades eller dør, begynder en nedbrydning, der kan vare næsten lige så længe, som det har taget træet at vokse op. Særligt i skov med meget skygge og med høj fugtighed nedbrydes et træ ret hurtigt. I skov med mere vind og sol kan stammer holde sig oprejst i årtier, til glæde for særligt fugle.

Vi kan skabe træruiner på flere måder: ved at brænde eller skrælle barken af et træ tæt på roden (når barken skrælles af, kaldes det en ringning), ved at flække eller skade træet, eller ved helt at fjerne trækronen, så det ikke længere kan skabe fotosyntese. Herefter vil det langsomt gå fra levende træ til at blive nedbrudt og blive bo for et mylder af liv.

Bunker af grene i skovbunden der får lov at ligge urørt i mange år, er vigtige ly og levesteder for smådyr, som mus, og som yngleplads for forskellige småfugle, som fx gærdesmutte. De er essentielle for de insekter, som er flere år om at udvikle sig til biller og sommerfugle, og de giver spæde træer et uforstyrret sted at vokse op de første år, i ly for skovens råvildt, som rådyr og hjort.

Vi lader derfor grenbunker ligge i skovbunden til gavn for skovens dyr, fugle, insekter og nye træer.

Dødt ved

Dødt ved er dødt træ under nedbrydning. Dødt ved kan være sygdomsramte, fældede, eller væltede træer, træstubbe og store døde grene, der har ligget i skovbunden i årtier. Mange insekter, mosser og svampe lever af eller på det døde ved, og det udgør ly for smådyr. Det døde ved er dermed en vigtig del af naturrigdommen i skovene.

Vi lader derfor det døde ved ligge i skovbunden, og skaber med grenbunker og træruiner nyt dødt ved, som med tiden vil blive levested for de tilknyttede arter.

Nogle få steder i skovene tynder vi ud i træerne. Vi fælder fx bøge, hvor vi før i tiden har plantet dem lidt rigeligt tæt, eller dér hvor en art som ahorn vil blive for dominerende.  Det giver lys, vand og næring til andre arter.  Desuden planter vi nye træer ind, hvor vi har tyndet, og hvor der er behov for at sikre, at der findes en god artsvariation. Det kunne fx være egetræer, eller fyrretræer, hvor der ikke er naturlige frøkilder i nærheden.

Rudersdal Kommunes forvaltning af de kommunale skove er rammesat af nedenstående vision og pejlemærker.

Vision

• At fremme biodiversiteten og beskytte natur- og kulturperler, modvirke klimaændringer, beskytte grundvandet, og samtidig tilbyde borgerne gode friluftsoplevelser.
• Skovenes biologiske mangfoldighed skal øges hen mod biodiversitetsskove, hvor vi forsøger at efterligne naturen med plejemetoder der skaber ”genveje” til naturrige skove.
• Kulturhistorien søges formidlet og bevaret for eftertiden, visse steder også gennem aktive plejeforme, som bevarer fx klassiske ’bøgesøjlehaller’.
• Skoven skal være et frirum til oplevelser enten alene eller sammen med andre – til stilhed eller aktiviteter.

Pejlemærker

Pejlemærkerne for Rudersdal Kommunes skove er naturrigdom, kulturhistorie og skoven som et frirum til fællesskab og aktiviteter:

Naturrigdom

Sådan vil vi arbejde med at øge den biologiske mangfoldighed:

• Ved at bevare store træer og efterlade de fældede træstammer i skoven, til levesteder for svampe, insekter, smådyr, flagermus og fugle. 
• Ved fældninger af enkelttræer eller grupper i skovene skabes et hul (lysbrønd) i løvtaget, hvor sollys kan trænge ned til glæde for nye træer, buske og urter.
• Gennem skovgræsning hvor plejens sigter er en mere lysåben skovnatur.
• Ved udlægning af arealer til større grad af fri dynamik, hen mod et mere urørt og oprindeligt vildt udtryk.
• Ved at få mere vand i skovene, som åbne åløb, vandhuller, søer ved ophør af grøftevedligeholdelse.
• Hvor klimatilpasningsprojekter kan medvirke til øget vand, og dermed forøge levestederne for organismer tilknyttet den våde skovnatur, som søer, moser og ellesumpe.

Kulturhistorie

Bevarelse og indsigt i skovenes rige kulturhistorie skal ske gennem:   

• At kulturelle værdier, såsom fortidsminder, kulturhistoriske spor o.l. bevares og at disse søges formidlet på forskellige måder.
• At de landskabelige værdier sikres gennem særlig hensyntagen i udsigtskiler, og hvor landskabsudpegninger indgår som fx i Furesøpark skoven,

Frirum til oplevelser

Det aktive og det stille friluftsliv for borgerne styrkes gennem:

• At eksisterende stier og ruter opretholdes og udbygges som en attraktiv og spændende infrastruktur til unikke rekreative oplevelser.
• Formidling af skovenes oplevelsesmuligheder (apps, skilte, kort, ruter mv.).
• Tiltag der kan styrke områderne hvor fred og ro i høj grad optræder.
• Tiltag der kan udvikle de mere aktivitetsprægede områder
• At der til stadighed sker en balanceret afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, hvor naturværdierne har høj prioritet.

Rudersdal Kommunes politik for forvaltning af de kommunale skove støtter op om FN’s verdensmål 15, der bl.a. taler om at imødegå tab af biodiversitet. Tilgangen til skovepleje af de kommunale skove medvirker også til at opfylde det nationale skovprogram af 2020, mod en bæredygtig udvikling af Danmarks skove.

Visionen om skoven som frirum til oplevelser har rod i ‌Planstrategiens fokus De smukke omgivelser og Sundhed for alle.

Ved væsentlige ændringer i plejen, eller tiltag der markant vil påvirke skovenes udtryk, vil forvaltningen fremlægge dette for kommunalbestyrelsen.

Ændringerne kan fx være ønsket om at etablere en større skovgræsning, udlægning af arealer til urørt skov, ændringer af udtrykket indenfor kulturplejede landskaber, som indgår i skovene. Eller det kan være vand- og klimatilpasningsprojekter som ændrer skovens landskab, ved at større områder bliver dækket af vand enten hele året eller i perioder.

Ændringer i udstrækningen af de udpegede stille- og aktivitetszoner, samt nye stier og etablering af bygninger som madpakkehuse o.l., vil i lighed med tidligere blive fremlagt til politisk behandling.