Vores indsats for at styrke biodiversiteten

Høslæt er en naturplejemetode, hvor vegetationen på enge og overdrev slås og efterfølgende fjernes fra arealet som hø. Ved at fjerne det afslåede plantemateriale reduceres mængden af næringsstoffer i jorden, hvilket fremmer en mere varieret og artsrig vegetation.

Rudersdal Kommune har mange arealer, hvor afgræsning bruges til at pleje naturen. Græssende dyr er med til at bevare lysåbne naturtyper som enge og overdrev ved at holde vegetation og opvækst af træer og buske nede.

Afgræsning bidrager til at begrænse ophobningen af næringsstoffer og skaber samtidig en varieret vegetation med både lave og høje planter. Det giver gode levesteder for mange forskellige planter, insekter, fugle og andre dyr. Træer og buske kan desuden indgå som en naturlig del af de afgræssede arealer og bidrage til områdets biodiversitet. Forskellige græssende dyr påvirker vegetationen på forskellige måder, og valg af dyreart tilpasses derfor områdets karakter og naturtilstand. 

Rudersdal Kommune anvender afbrænding som et supplement eller alternativ til høslet og afgræsning.

Formålet med afbrænding er at fjerne ophobet, vissent plantemateriale og skabe bedre betingelser for ny vegetation. Når det gamle lag af dødt plantemateriale fjernes, får urter og andre lyskrævende plantearter lettere ved at spire og etablere sig. Metoden er desuden en effektiv og ressourcemæssigt fordelagtig måde at pleje udvalgte naturområder på.

Afbrænding gennemføres typisk i det tidlige forår, når den visne vegetation er tilstrækkeligt tør, og vejr- og vindforholdene er egnede. Arbejdet planlægges og udføres under hensyntagen til gældende sikkerhedsbestemmelser og i dialog med relevante myndigheder.

Se video om afbrænding af Nørrevangssletten herunder. 

De kommunale skoves plejes efter principperne om naturnær skovdrift, hvor skoven i videst muligt omfang får lov til at udvikle sig på naturens egne præmisser. Det betyder, at træer som udgangspunkt får lov til at ældes, dø og nedbrydes naturligt, mens nye træer etablerer sig ved naturlig foryngelse.

Døde og døende træer samt nedfaldne grene er vigtige for biodiversiteten i skoven, da de skaber levesteder og fødegrundlag for svampe, insekter, mikroorganismer, fugle, flagermus og andre dyr. Særligt ældre træer med hulheder og råd har stor naturværdi og bevares derfor, hvor sikkerheden tillader det. Hvis et træ udgør en risiko, kan det beskæres eller fældes, mens stammen i nogle tilfælde efterlades som dødt ved til gavn for naturen.

‌Læs mere om pleje af og politik for kommunens skove‌

Rudersdal Kommunes skove

Se også video: Sådan plejer vi vores skove.

Rudersdal Kommune veteraniserer udvalgte træer for at styrke biodiversiteten og skabe flere levesteder for planter, svampe og dyr. Ved veteranisering efterlignes de naturlige skader og aldringsprocesser, som normalt udvikler sig over mange år i gamle træer.

Veteranisering kan blandt andet omfatte beskæring af grene, skabelse af hulheder eller mindre skader i stammen. Disse strukturer giver levesteder for insekter, fugle, flagermus og andre arter, der er afhængige af gamle eller svækkede træer.

Rydning og udtynding anvendes i naturplejen for at bevare og udvikle lysåbne naturtyper og naturnære skovområder.

Rydning bruges til at hindre tilgroning med træer og buske, så enge, moser, overdrev og andre åbne naturarealer bevarer deres karakter og naturværdi. Udtynding gennemføres for at skabe mere lys og plads i bevoksninger, hvilket fremmer naturlig foryngelse og giver bedre vækstbetingelser for et varieret plante- og dyreliv.

Invasive arter fortrænger hjemmehørende planter og dyr og udgør dermed en trussel mod biodiversiteten. Kommunen arbejder aktivt med at bekæmpe invasive arter og forhindre at de breder sig yderligere og udkonkurrerer de arter som naturligt findes i de grønne områder. 

Indsatsen prioriteres i de mest værdifulde naturområder og fokuserer primært på bekæmpelse af kæmpebjørneklo, sildig og canadisk gyldenris, mangebladet lupin, japansk- og kæmpepileurt og armensk brombær. 

I Rudersdal vil vi gerne have en mangfoldighed af planter og dyr i kommunens vejrabatter. Samtidig ønsker vi at gøre vejkanterne blomsterrige, smukke og mere oplevelsesrige som et led i kommunens strategi for smukke grønne veje.

Siden 2016 har vi derfor samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om udviklingen af den optimale drift af kommunens vejkanter.

Optælling af flora og fauna efter nye plejemetoder på Attemosevej

På Attemosevej er der i perioden 2017-2021 gennemført forsøg med forskellige former for pleje, og DN har ved optælling af flora og fauna fulgt udviklingen i vejkanternes biodiversitet tæt.

På nogle lokaliteter er antallet af plantearter i perioden forøget med op til 45 pct., og antallet af de - for vejkanter karakteristiske - overdrevsarter, er øget med op til 40 pct.

Som følge af en mere blomsterrig vejkant er der registeret flere insekter.

Forsøgene på Attemosevej har vist, at vejkanternes biodiversitet kan øges betydeligt ved pleje i form af én slåning i forsommeren og én slåning i efteråret. Efter slåning skal høslættet fjernes, så lys og varme kan nå jordbunden, og næringsindholdet langsomt trækkes ud af jorden.

Se videoen herunder om vilde vejkanter i Rudersdal.

Plan for øget biodiversitet i vejkanter

På baggrund af ovenstående erfaringer blev der i september 2021 udarbejdet en plan for øget biodiversitet i kommunens vejkanter. Planen er pr. maj 2022 fulgt op af en helt konkret plejeplan eller 'drejebog', ligesom kommunens driftsafdeling er blevet introduceret til metoderne.

Plan for øget biodiversitet i vejkanterne​

Planen for øget biodiversitet i vejkanterne er baseret på den nye plejeform og prioriterer 16 vejstrækninger, hvor vejkanterne har en høj biodiversitet eller kan udvikle det gennem den nye pleje. I planen beskrives de 16 vejkanters beliggenhed og særlige karakteristika.

Planen lægger op til en pleje ved to slåninger årligt med opsamling af høslæt. Slåning i forsommeren kan lokalt erstattes af afbrænding, hvis det vurderes fordelagtigt, f.eks. på tørre skråninger.

Af planen fremgår også muligheden for at foretage en aktiv såning af vilde urter for at ”booste” vejkanters biodiversitet.

Se videoen herunder om vilde vejkanter på Rundforbivej. 

I Vaserne og Maglemosen græsser en flok kreaturer og sørger for at holde grove græsser, siv m.v. nede, endnu inden de kommer i vækst.

Helårsgræsningen skal give bedre betingelser for blomsterplanter, insekter og andre dyr.

Biodiversiteten i området højnes, da græsning i vinterperioden giver bedre forhold for de mere sarte og lyskrævende blomster, når det bliver forår og sommer, samt for insekter og fugle.

Initiativet har to formål: Dels at styrke den vilde natur til glæde for de mange, som nyder en tur i Rudersdals skønne og mangeartede natur, dels betyder helårsgræsning en mere jævn græsning på arealet over hele året.

Ud over ovenstående er seks Islænder ponyer på vej på helårsgræs i Maglemosen:

Heste på helårsgræs i Maglemosen

De fem kirkegårde i Rudersdal Kommune er også vigtige elementer i bestræbelserne på at fremme biodiversitet og skabe større variation og frodighed.  Derfor indgår bæredygtighed og biodiversitet som væsentlige komponenter i udviklingsplaner for kirkegårdene. 

Kirkegårdens biodiversitet findes blandt andet i kraft af understøtte de enkelte kirkegårdes eksisterende biotoper samt at sikre variationen mellem lys- og skyggeforhold og fugtighed, så der bliver skabt de bedste forhold for biodiversiteten.

Sådan øges biodiversiteten over de næste 40 år på kirkegårdene

Læs udviklingsplanerne for kirkegårdene‌

Som led i at opfylde målsætningen i Natura 2000-handleplan for område nr. 139, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, har Rudersdal Kommune igennem en årrække foretaget naturpleje i Vaserne med fokus på de lysåben naturtyper som rigkær, eng og mose.

Særlig indsats for Lys skivevandkalv og Stor kærguldsmed

I efteråret 2019 blev der foretaget en særlig indsats rettet mod de to sjældne og sårbare vandinsekter, Lys skivevandkalv og Stor kærguldsmed.

Men også andre smådyr, padder og fugle som vibe og bekkasin vil få gavn af denne pleje. Indsatsen for de to vandinsekter indgår i EU´s RigKilde LIFE-projekt, der har Furesø Kommune som lokal projektansvarlig.

RigKilde-LIFE-projektet:

RigKilde-LIFE-projektet tager sigte på at forbedre og udvide naturtyperne kildevæld og rigkær samt levesteder for bl.a. Lys skivevandkalv. For Lys skivevandkalv knytter plejen sig til i alt ni søer og tørvegrave med 15 særskilte mindre indgreb fordelt på: seks rydninger/udtynding af vedopvækst, otte afgravninger/skrab ved bred af sø og en oprensning af sumpvegetation og mudder.

For Stor kærguldsmed omfatter plejeindsatsen anlæg af to nye lavvandede vandhuller på hver 200-300 m². Vandhullerne er skålformede og indpasset i landskabet vest for Bistruprenden.

De har en maximal dybde på 75 cm og kan udtørre om sommeren, hvilket er ideelt for guldsmeden, padder m.fl.

Kommunen vil i år foretage en registrering af udvalgte vandhulsdyr i Vaserne, for at se om indsatserne har hjulpet.

Hvinand og tårnfalk er to sjældne fugle, som Rudersdal Kommune har gjort en ekstra indsats for ved at opsætte redekasser.

I samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har vi opsat et antal redekasser for hvinanden, en sjælden og truet ynglefugl i Danmark, som ruger i hule træer og redekasser primært i det nordøstlige Sjælland.

En redekasse på Byageren i Birkerød bød i 2019 på synet af seks tårnfalkeunger. Året efter bosatte et nyt par sig med unger til følge.

Redekassen blev sat op i samarbejde med DOF.

Materialer skal blive i parken for at nedsætte bortkørsel og dermed CO₂-udledningen samt for at skabe levesteder og fødegrundlag for en lang række organismer.

Træstammer bliver stående så længe, det er muligt og forsvarligt, da de er værdifulde CO₂-lagre, så længe de er i live, og både i deres levende og døende form skaber gode levesteder og fødegrundlag for insekter, fugle og andre smådyr.

Mere af det korte græs omlægges til langt græs for at skabe større variation af blomstrende urter. Dermed skabes der også et større fødegrundlag for bier, sommerfugle og andre nektarafhængige insekter.

Der er kun kort græs, hvor der er et behov i forhold til rekreative hensyn såsom på stier, boldbaner, områder med plads til ophold og aktivitet, samt steder hvor det er vigtigt på grund af kulturhistoriske værdier.

Ved valg af plantearter skal man overveje deres kvaliteter i forhold til at understøtte et fødegrundlag, levesteder og rekreative hensyn. Der skal hovedsageligt vælges hjemmehørende arter.

Det skal være muligt stadig at have mere intensive plejede bede med forædlede arter, der er rige på farver og dufte, hvilket forøger den rekreative værdi i parken.

Der skal skabes en større variation af levesteder i parkerne. Dette gøres ud fra hensyn om variation af levesteder i de enkelte parker, men også på tværs af alle parker og i forhold til parkernes omgivelser.