Børnehuset Maglemosen
- I Områdeinstitution Bøgebakken
Børnehuset Maglemosen er et integreret dagtilbud med 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi bor i et helt nyt Svanemærket hus med plads til 90 børn.
Kontakt
Gøngehusvej 38
2950 Vedbæk
46 11 35 50
maglemosenmail@rudersdal.dk
Daglig leder Mitzi Jensen
Områdeleder: Vakant
Indtil ny ansættes, kontakt:
Thomas Bøg Lindvig
72 68 46 13
tbl@rudersdal.dk
Om børnehuset
-
Mandag til torsdag kl. 7:00-17:00
Fredag fra kl. 7:00-16:00 -
Lukkedage og sampasning i 2024
- Alle almindelige helligdage - Lukket
- De tre dage op til påske (25., 26. og 27. marts) – sampasning tilbydes
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (10. maj 2024) - sampasning tilbydes
- Grundlovsdag (5. juni) - Lukket
- Uge 29 og 30 – sampasning tilbydes
- 23., 27., 30. og 31. december – sampasning tilbydes
Sampasning betyder, at ét enkelt børnehus i området eller Rudersdal holder åbent.
Frist for besked om behov for sampasning
- Påsken: 16. februar 2024
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag: 4. april 2024
- Sommerferien: 1. april 2024
- Julen: 15. november 2024
Hvis der tilkendegives pasningsbehov efter svarfristen, kan det ikke garanteres, at sampasningen tilbydes med kendt personale.
Ved behov for sampasning, skal daglig leder kontaktes på mail med angivelse af konkrete dage og om muligt med komme og gå tider.
-
I Maglemosen er der plads til cirka 32 vuggestuebørn og 59 børnehavebørn.
Tallet er kapacitetstallet, og kan derfor variere en lille smule i løbet af året.
-
I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset.
Kontakt daglig leder for at aftale et besøg. -
Maglemosen har frokostordning i både vuggestue og børnehave.
Forældrene stemmer hvert andet år om tilslutning til frokostordningen. Der stemmes særskilt for vuggestue og børnehave.
Du kan læse mere om frokostordningen her:
Frokostordningen i daginstitutioner
Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for køkkenet her:
-
Maglemosen afholder løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset.
-
Dagtilbudsområdet laver en forældretilfredshedsundersøgelse hvert andet år. I undersøgelsen bedømmer forældrene både de generelle forhold og rammer på dagtilbudsområdet (eksempelvis hvordan de vurderer de forskellige muligheder for valg af dagtilbud) og den pædagogiske indsats i deres barns børnehus (eksempelvis samarbejde mellem forældre og personale og børnefællesskaber).
I Børnehuset Maglemosen anvender vi resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen som data om forældrenes oplevelse af hverdagen i børnehuset og som et udviklingsværktøj til at styrke samarbejdet med forældrene. Resultater og data fra undersøgelsen analyseres og nuanceres gennem videre dialog. På baggrund heraf udvikles der tiltag og indsatser.
-
I denne folder kan nye forældre få et billede af, hvad Maglemosen er for et børnehus, samt nogle praktiske oplysninger, der forhåbentligt kan give svar på mange af de spørgsmål, man stiller sig som ny i huset.
Pædagogisk profil
-
Her kan du læse vores pædagogiske læreplan. Denne beskriver via pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler, hvordan vi skaber en klar fælles retning for børnehusets pædagogiske arbejde.
-
Alle børnehuse i Rudersdal Kommune arbejder med vurderingsværktøjet Hjernen & Hjertet i forbindelse med forældresamtaler og til de sprog- og dialogvurderinger, der går forud for samtalerne.
Dialogværktøjet giver både jer som forældre og børnehusets pædagoger mulighed for en gang om året at vurdere jeres barn i forhold til de seks læreplanstemaer, som alle institutioner arbejder med, da det er lovbestemt. Vurderingerne danner udgangspunkt for dialogen til den årlige forældresamtale og til indsatserne i det pædagogiske arbejde i børnehuset.
I skal aktivt registrere jeres samtykker til videregivelse af informationer til skole eller anden daginstitution. I Rudersdal kommune har vi valgt, at oplysninger omkring det enkelte barn kun overgives, hvis der foreligger samtykkeerklæring.
Du kan læse mere om, hvordan vi bruger Hjernen & Hjertet her:
Aula
-
Aula er dagtilbudsområdets digitale kommunikationsplatform og bliver anvendt til dagligdagskommunikation mellem forældre og personale. Her informerer børnehuset om den daglige pædagogiske praksis, og det er her, at fremmøde, fravær og ferie registreres. I Aula er der desuden adgang til Hjernen & Hjertets forældreportal, hvor dialog- og sprogvurderinger findes.
-
Du kan komme på Aula via www.aula.dk og på APP på mobil/tablet til bådeiOS og Android.
-
Hvis dit barn går i en kommunal eller selvejende daginstitution i Rudersdal Kommune, har du som forælder adgang til Aula.
Du får adgang til Aula den dag, dit barn starter i institutionen. Din adgang ophører igen, når dit barn går ud af institutionen.
-
På denne side kan du læse meget mere om, hvordan vi bruger Aula på dagtilbudsområdet, og du kan finde svar på oftest stillede spørgsmål:
Områdeinstitution Bøgebakken
-
I Rudersdal Kommune er de kommunale daginstitutioner organiseret under fem områdeinstitutioner med hver sin områdeleder.
De enkelte huses faglighed og kvaliteter forenes i områdeinstitutionen, og pædagogerne indgår i netværk på tværs af husene.
Områdeinstitutionen sikrer et fagligt blik på den enkelte praksis og har fokus på at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børnene.
-
Mia Pichard (Mariehøj), formand: miapichard@gmail.com
Christine de Fønss (Trørød Børnehus), næstformand
Katrine Zarp-Lindehammer (Bøgehøjen), medlem
Alexander Baadh (Den Grønne Ært), medlem
Julie Brøgger (Maglemosen), medlem
Frederik Schoenau (Flintehøj), medlem
Zia Rædkjær Jensen (Troldehøj), medlemDorte Dall (Flintehøj), personalerepræsentant
Thomas Cederblad, Områdeleder -
Vakant
Tilsyn
-
Rudersdal Kommune gennemfører pædagogisk tilsyn hvert år.
Anmeldt tilsyn
Her er børnehuset forberedt på tilsynsbesøget. I dette tilsynsbesøg indgår både samtale med leder og medarbejdere, samt observationer af den pædagogiske praksis. Det anmeldte tilsyn føres med en fast kadence én gang hvert andet år i alle dagtilbud.
Uanmeldt tilsyn
Her kender børnehuset ikke på forhånd dato for tilsynsbesøget. Det uanmeldte tilsyn føres med en fast kadence én gang hvert andet år i alle dagtilbud.
Dagtilbudsområdet gennemfører et antal opfølgende tilsynsbesøg, hvis konsulenten har iagttaget forhold, som fordrer en fokuseret indsats, og/eller at der føres skærpet tilsyn.
Her kan du læse Maglemosens seneste tilsynsrapporter:
-
Rudersdal Kommune gennemfører et hygiejnetilsyn fast hvert tredje år. Her kan du læse den seneste hygiejnerapport for Gøngehuset.
-
Vi vedligeholder løbende vores legeplads, så den er sikker for børnene.
Hvert år har alle daginstitutioner i Rudersdal Kommune desuden et legepladstilsyn, hvor legepladsen bliver gennemgået, så den lever op til de krav loven stiller.
Ved tilsynet er der særligt fokus på støddæmpning, klemfarer, hovedklemfælder og almindeligt vedligehold.
Efter tilsynet får vi en rapport, der beskriver, om der er fejl eller mangler, der skal udbedres.
Takster og opskrivning
-
Ønsker du at skrive dit barn op i daginstitution skal du gøre det via denne side:
-
Her kan du se takster for daginstitutioner.
-
Afhængig af jeres indkomst kan I som forældre søge Rudersdal Kommune om hel eller delvis friplads til jeres børn.
Vil du arbejde sammen med os?
-
Kom og bliv vores kollega på dagtilbudsområdet i Rudersdal Kommune. Her er vi tæt på naturen, tæt på muligheder for efter- og videreuddannelse og tæt på faglig sparring og samarbejde. Og så bor vi kun en kort togtur fra København.
På denne side kan du læse meget mere om at være pædagog i Rudersdal Kommune:
-
Som leder, pædagog eller medhjælper er du garanteret et kompetenceudviklingsforløb i den styrkede pædagogiske læreplan, når du bliver ansat hos os. Vi kompetenceudvikler alle, da vi tror på, at vi alle skal løfte i flok for at nå målet om dagtilbud af høj kvalitet. Som pædagog bliver du derudover tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
Og der er selvfølgelig fuld vikardækning, når enten du eller din kollega er afsted.