Håndtering af regn- og spildevand på din grund

Bor du i et separatkloakeret eller fælleskloakeret område, skal du som grundejer sørge for, at overholde grænsen for hvor meget regnvand der må ledes til kloak fra din grund.  Afhængigt af din ejendom, må der ledes regnvand til kloak svarende til mellem 25% til 30% af grundens areal. Overskrides grænsen skal det resterende regnvand håndteres på egen grund, enten via nedsivning eller forsinkelse. 

Se hvilken befæstelsesgrad der gælder for din grund, og beregn om du overhold den, i afsnittet "Undersøg om du overholder befæstelsesgraden på din grund". Nedenfor kan se hvad du skal gøre, hvis du skal aflede regnvand på egen grund.

Hvis du skal håndtere regnvand på egen grund

Er befæstelsesgraden på din grund over det tilladte, skal det øvrige regnvand enten ledes forsinket til kloak, eller det skal nedsive på din grund via f.eks. faskine, regnvandsbed eller i græsplæne. For at finde frem til den bedste løsning på din grund, skal du eller en autoriseret kloakmester undersøge jordens evne til at nedsive vandet, den såkaldte hydrauliske ledningsevne, eller K-værdi.  Se hvordan du udregner jordens nedsivningsevne i afsnittet "Undersøg nedsivningsevnen på din grund". 

Hvis du kan nedsive

Hvis jordens nedsivningsevne viser, at du kan nedsive på egen grund, skal du vælge, om du vil nedsive i f.eks. regnbed, faskine eller i græsplænen. Vælg den type nedsivning der er bedst egnet til din grund. Står der vand på din plæne i længere tid efter et større regnskyl vil det som oftest være bedre med faskine eller regnbed, hvorimod nedsivning i græsplæne kan være en fin løsning, hvis du ikke oplever vand på plænen efter større regnskyl. 

Du kan enten vælge selv at undersøge ovenstående, eller du kan finde en regnvandskonsulent eller autoriseret kloakmester, som kan hjælpe dig med at finde frem til den bedste løsning på din grund. Find inspiration til løsninger i afsnittet "Inspiration til nedsivning og forsinkelse af regnvand på egen grund" længere nede på denne side.

Hvis du ikke kan nedsive men skal forsinke

Hvis jordens nedsivningsevne viser, at du ikke kan nedsive på egen grund, grundet jordforholdene eller højtstående grundvand, kan du forsinke regnvandet via et forsinkelsesbassin. Læs mere om de forskellige løsninger for forsinkelse af regnvand i afsnittet "Inspiration til nedsivning og forsinkelse af regnvand på egen grund".

Er grundejer i et område der er spildevandskloakeret eller uden for kloakerede oplande har du pligt til at håndtere al regnvand på egen grund.  For at finde frem til den bedste løsning på din grund, skal du eller en autoriseret kloakmester undersøge jordens evne til at nedsive vandet, den såkaldte hydrauliske ledningsevne eller K-værdi. Se hvordan du udregner nedsivningsevnen i afsnittet "Undersøg nedsivningsevnen på din grund". 

Hvis du kan nedsive

Hvis jordens nedsivningsevne viser at du kan nedsive på egen grund, skal du vælge, om du vil nedsive i f.eks. regnbed, faskine eller i græsplænen. Vælg den type nedsivning der er bedst egnet til din grund. Står der vand på din plæne i længere tid efter et større regnskyl vil det som oftest være bedre med faskine eller regnbed, hvorimod nedsivning i græsplæne kan være en fin løsning, hvis du ikke oplever vand på plænen efter større regnskyl.

Du kan enten vælge selv at undersøge ovenstående, eller du kan vælge af få hjælp af en regnvandskonsulent eller autoriseret kloakmester.

Hvis jorden på din grund i ringe grad egner sig til nedsivning

Hvis K-værdien viser, at nedsivning på grunden ikke er en optimal løsning, eller kan stå alene, kan du vælge også at forsinke regnvandet før nedsivning via et forsinkelsesbassin. Find inspiration til løsninger i afsnittet "Inspiration til nedsivning og forsinkelse af regnvand".

Bor du ned til sø eller vandløb? 

I enkelte tilfælde kan du ansøge kommunen om tilladelse til udledning af dit regnvand til sø eller vandløb. Kontakt Klima, Natur og Miljø for mere information (Se kontaktoplysninger nederst på siden).

I separat- og fælleskloakerede områder må der ledes regnvand til kloak svarende til mellem 25% til 30% af grundens samlede befæstede areal, afhængig af din boligtype. Overskrides grænsen skal det resterende regnvand håndteres på egen grund, enten via nedsivning eller forsinkelse. 

En overskridelse af grænsen for hvor meget regnvand der må ledes til kloak sker typisk, når nybyg eller tilbygning på din grund øger den procentuelle befæstelsesgrad af grunden. Fx når der opføres et nyt og større hus, en garage, carport, et skur eller en ny indkørsel eller terrasse med ikke-vandgennemtrængelig belægning. 

• For villaer og parcelhuse er befæstelsesgraden 25%.
• For helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse, gælder en befæstelsesgrad på 30%.

Når du kender til den procentvise grænse for din boligtype, kan du lave nedenstående regnestykke for din grund:

Befæstet areal i m2 x grundens totale areal  i m2 x 100 = den reelle procentuelle befæstelsesgrad på din grund.

Kender du ikke det præcise antal m2 for din grund kan du finde det på Den offentlige informationsserver ved at søge på din adresse og kikke under fanen "jordstykker" i menuen.  Det samme gælder oplysninger om kvadratmeter befæstet areal, som du finder via menuen under BBR-oplysninger - BBR grund. Vær opmærksom på, at oplysningerne på Den offentlige informationsserver  kun er korrekte, såfremt de er korrekt oplyst i BBR.

www.IOS.dk

Eksempel

Du bor i et parcelhus og må derfor udlede 25% regnvand til kloak.

Din grund er 560 m2

Dit hus, skur, flisebelagte terrasse og din nye indkørsel udgør i alt 204 m2 befæstet areal.

204/ 560 x 100 = 36,4 % 

Du overholder dermed ikke grænsen for hvor meget du må lede til kloak og skal derfor supplere afledning af regn til kloak med enten nedsivning på egen grund eller forsinkelse for 11,4% af det befæstede areal på din grund.  

Hvis du er i tvivl om din hustype:

Søg på din adresse via Kommuneplanen via nedenstående link:

www.kommuneplan2021.rudersdal.dk/map/overview

Find resultatet i fanen "specifikke anvendelser", cirka midt på siden.  Her vil det fremgå hvilken kategori din bolig hører under og dermed hvad procentsatsen for din grund er, ift. hvor meget regnvand du må aflede til kloak:

Resultat: Åben lav = 25%

Resultat: Tæt lav =30%

Jordens evne til at nedsive regnvand er afgørende for, om den bedste løsning for håndtering på din grund er nedsivning eller forsinkelse af vand - eller en kombination. Simpelt sat op, fortæller nedsivningsevnen hvor hurtigt vand trænger ned gennem jorden dér, hvor du fortager en test, og dermed hvor meget regnvand jorden kan håndtere.

Du kan få en regnvandskonsulent eller en autoriseret kloakmester til at hjælpe dig med at finde frem til jordens nedsivningsevne på din grund, eller du kan finde frem til den selv. En infiltrationstest er en simpel metode at benytte:

Sådan foretager du en infiltrationstest (Teknologisk institut)

Hvis nedsivning er den bedste løsning til håndtering af regnvand på din grund, skal du finde frem til den rette størrelse på din nedsivningsløsning, hvad enten du ønsker at nedsive via faskine, med regnvandsbed eller i græsplænen. I nedenstående omtales alle løsninger som "anlæg".

For at finde frem til den rette størrelse skal du bruge Spildevandskomitéens (SVK) regneark for LAR-dimensionering:

Regneark og vejledning (IDA Universe)

Du kan også få en regnvandskonsulent eller en autoriseret kloakmester til at udføre arbejdet for dig.

T-værdi (forventet antal år mellem overbelastninger)

Når du beregner størrelsen på dit anlæg, skal du bruge en bestemt værdi, som fortæller, hvor tit dit anlæg vil blive overbelastet af regnvand og dermed løbe over. Denne værdi kaldes T-værdien. Den angiver det antal år, som statistisk set ligger mellem hver overbelastning af anlægget.

Hvis et nedsivningsanlæg dimensioneres til T=10, vil der statistisk set ske overbelastning / overløb fra anlægget én gang hvert 10. år.

Rudersdal Kommune stiller krav om, at du dimensionerer dit anlæg efter minimum T=10.

En rigtig placering styrker det gode naboskab

Anlægget skal dimensioneres, placeres og udføres, så det ikke skaber gener for naboer og genboer.

Det er dit ansvar, at dit nedsivningsanlæg ikke løber over. I øvrigt skal du være opmærksom på, at vi til enhver tid – uden erstatning – kan ændre eller tilbagekalde tilladelsen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 20.

Husk at bruge en autoriseret kloakmester ved afkobling 

Husk at selve afkoblingen af din eksisterende kloaktilslutning skal foretages af en autoriseret kloakmester.

Her kan du finde information og inspiration til, hvordan du kan håndtere dit regnvand på din grund:

Pjece om håndtering af regnvand ( fra Orbicon for Rudersdal Kommune)

Regnhaver - Inspiration fra Middelfart

www.klimatilpasning.dk

www.laridanmark.dk

www.bolius.dk

Nybyggeri

Ved nybyggeri (nyudstykninger / nye bebyggelser), har grundejer ret til at aflede regnvand som angivet i spildevandsplanen og med de her angivne maksimale befæstelsesgrader. Der hvor lokal håndtering af regnvand ikke er mulig skal afvandingen af regnvand på egen matrikel dog ske i separate rør til skel.

Tilbygninger

Ved tilbygninger i allerede kloakerede områder må den tilladte befæstelsesgrad ikke overskrides. Hvis befæstelsesgraden overskrides, skal den forøgede regnmængde som udgangspunkt håndteres på egen grund.

Kan den forøgede regnmængde, dokumenteret, ikke håndteres lokalt, skal den forsinkes inden afledning til kloakken.

(Det er årsagsafhængigt, hvilken type dokumentation der er tilstrækkeligt. Kontakt Klima, Natur og Miljø for en uddybning af hvilken dokumentation der kan anvendes i dit tilfælde. Se kontaktoplysninger nederst på siden)

Du skal ansøge om nedsivning og forsinkelse af regnvand på egen grund via ansøgningsportalen Byg og Miljø (login med MitID)

Ansøg i Byg og Miljø

Ud over de krævede informationer i Byg og Miljø, skal du skaffe oplysning om jordens evne til at nedsive vandet, den såkaldte ’hydrauliske ledningsevne’ eller K-værdi. Se mere i afsnittet "Undersøg nedsivningsevnen på din grund" ovenfor.

Når du eller en autoriseret kloakmester har fundet K-værdi(erne), skal de afmærkes på en plan eller en skitse over det sted på din ejendom, hvor nedsivningen skal ske. Herefter scanner du den færdige skitse og uploader den i ansøgningsblanketten på Byg og Miljø under punktet ’Yderligere information. Find tegninger over din grund du kan bruge som skitsegrundlag.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Vi tilstræber at behandle din ansøgning inden for otte uger.

Hvis du får afvist din ansøgning

Hvis vi som svar på din ansøgning har meddelt, at det ikke kan lade sig gøre at nedsive, har du stadig muligheder for at styre vandet på din grund. Du kan fx etablere lokal forsinkelse i form af et rørbassin, men hvor formålet er at tilbageholde og forsinke en del af vandet, indtil kloakken tømmes, og vandet kan afledes.

Via Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister kan du finde autoriseret kloakmester i dit område. I adressefeltet angiver dit postnummer og i feltet forretningsområde vælger du "Kloakmestervirksomhed".

Søg i Autorisationsregistret (Sikkerhedsstyrelsen)

Bor du uden for kloakerede oplande skal spildevand håndteres på egen grund. Som grundejer har du ansvar for, at den type spildevandsrenseanlæg du har (eller vælger at etablere på grunden ved nybyg eller ombygning), lever op krav og standarder for spildevandsrensning, at anlægget er godkendt af kommunen, og at det står registreret som færdigmeldt af en kloakmester i Bolig og Bygningsregisteret (BBR). 

Der er flere muligheder for håndtering, f.eks. nedsivningsanlæg, minirenseanlæg eller samletank. Læs mere om anlægstyperne nedenfor, hvor du også finder information de godkendelser og skemaer, du skal bruge for at ansøge om etablering af anlæg. 

Bor du i et område uden for kloakerede oplande, kan et minirenseanlæg være løsningen på at håndtere husstandens spildevand. Ønsker du et minirenseanlæg, skal det opfylde en række krav, som du kan orientere dig om på Miljøministeriets hjemmeside.

Se Miljøministeriets vejledning med krav til Minirenseanlæg

For at sikre, at du får etableret et minirenseanlæg, der lever op til kravene, kan det være en god idé at få en autoriseret kloakmester til at hjælpe dig med at finde frem til det rette anlæg.

Ansøg om brug af minirenseanlæg

Når der er fundet et minirenseanlæg, som overholder kravene, skal du eller kloakmesteren ansøge kommunen tilladelse til etablering af anlægget via Byg og Miljø portalen. Se afsnittet "Ansøg kommunen om tilladelse til dit nye anlæg" nedenfor.

Bor du i et område uden for kloakeret opland, kan en samletank være løsningen på at håndtere husstandens spildevand. En samletank er især en god idé, hvis du leder efter en løsning til håndtering af spildevand fra bolig eller bebyggelse, hvor der ikke udledes spildevand hele året rundt, som f.eks. fritidshus eller bebyggelse i en haveforening.

I en samletank samles husstandens spildevand, men modsat et minirenseanlæg eller et nedsivningsanlæg, så renses spildevandet ikke i tanken og udledes på grunden eller til dræn.

I stedet tømmes tanken årligt og derudover ved behov af en slamsuger som kører spildevandet til et rensningsanlæg.

Krav til samletank

I Miljøministeriets spildevandsvejledning stk. 17.2.1 til 17.3.1 beskrives krav til kvalitet, kapacitet og placering til nedgravede og ikke nedgravede samletanke.

Gå til Miljøministeriets spildevandsvejledning

For at sikre at du får etableret en samletank, der lever op til kravene, kan det være en god idé at få en VVS’er eller autoriseret kloakmester til at hjælpe dig med at finde frem til den rette samletank.

Ansøg om brug af samletank

Når der er fundet en samletank, som overholder kravene, skal du eller kloakmesteren ansøge kommunen tilladelse til etablering af anlægget via Byg og Miljø portalen. Se afsnittet "Ansøg kommunen om tilladelse til dit nye anlæg" nedenfor.

Bor du i et område uden for kloakeret opland, kan et nedsivningsanlæg være en mulig løsning til at håndtere husstandens spildevand. Kommunen anbefaler minirenseanlæg som løsning for helårsbeboelse og samletank for fritidshuse og bebyggelse i haveforeninger.

Det er en god ide at rådføre sig med en kloakmester ift. hvilken type anlæg der egner sig bedst til håndteringen af spildevand på din grund.

Krav og vejledning til nedsivningsanlæg

Nedsivningsanlæg kan være en mulighed, hvis jordforhold og grundvandsspejlets niveau i området tillader det. Desuden er der afstandskrav til drikkevandsboringer og markvandsboringer.

Læs Miljøstyrelsens information og nedsivningsvejledning​

Ansøg om brug af nedsivningsanlæg

Når der er fundet et anlæg, som overholder kravene, skal du eller kloakmesteren ansøge kommunen tilladelse til etablering af anlægget via Byg og Miljø portalen. Se afsnittet "Ansøg kommunen om tilladelse til dit nye anlæg" nedenfor.

Hvis du bor i et område, som ikke er kloakeret og er uden for kloakopland, må du som udgangspunkt gerne lave et nyt nedsivningsanlæg som erstatning for det gamle.

Men du skal søge om tilladelse hos kommunen via ansøgningsportalen Byg og miljø, da der være kommet nye regler og ændrede forudsætninger i det pågældende område, du som grundejer skal overholde ved nyetablering.

Se anvisningerne for ansøgning ovenfor.

For dig, der har lavet nyt toilet/bad/køkken og ønsker at tilslutte det til eksisterende nedsivningsanlæg for husspildevand

Hvis du ønsker at tilslutte flere afløbsinstallationer til et eksisterende spildevandsanlæg (i områder som ikke er kloakeret), skal du søge om tilladelse til dette ved at sende en ansøgning til Teknik og Miljø via tom@rudersal.dk.

Hvis dit anlæg er gammelt, er det højst sandsynligt ikke tidssvarende, og ikke dimensioneret til den ekstra spildevandsbelastning. Det kan derfor betyde, at du skal etablere et nyt anlæg. Der skal i så fald søges om tilladelse på Byg og Miljø portalen:

Byg og Miljø

Krav til spildevandsrensning fra ejendomme uden for kloakerede opland

Ejendomme uden for kloakopland skal opfylde de rensekrav staten har sat for deres område. Hvis en ejendom ikke opfylder rensekravet, kan kommunen meddele påbud om at forbedre spildevandsrensningen ved anlæg af individuelle renseløsninger.

Det er derfor vigtigt at sikre, at den type renseanlæg, du vælger, renser spildevandet jævnfør rensekravene. 

‌Gå til kortet der viser krav til spildevandsrensning jf. statens vandområdeplaner.‌

Du kan læse mere om regler for påbud i det åbne land i Miljøbeskyttelsesloven, find den på 

www.retsinformation.dk

Områder uden rensekrav (se ovenstående kort) vil ikke blive reguleret gennem påbud om forbedret spildevandsrensning. Ved ny bebyggelse eller større ombygninger vil der dog blive stillet krav om tidssvarende anlæg til rensning af spildevandet.

Når du har fundet et passende anlæg til din grund, som overholder de gældende krav, skal du eller kloakmesteren ansøge kommunen tilladelse til etablering af anlægget via Byg og Miljø portalen.

Du skal bruge nedenstående dokumentation og tegninger til ansøgningen:

• En beskrivelse over kloakforholdene på hele din ejendom - herunder redegørelse for eventuelle nedsivningsanlæg til f.eks. regnvand på din ejendom.
• Beskrivelse af anlægstypen inklusive oplysninger på den specifikke model, der gør det muligt at vurdere, om den lever op til de af Miljøstyrelsen fremsatte krav.
• En måling af afstanden til grundvandet ved anlæggets placering. 
• En målfast tegning, der viser, hvor på din grund du ønsker at placere nedsivningsanlægget. Tegningen skal vise kloakforhold, bygninger og målfaste afstande fra anlægget til skel og bygninger.

Brug gerne eksisterende kloaktegninger for din grund som skitse for placeringen. Find disse og andet materiale, der gælder for din grund:

Hvad gælder for grunden?

Når du har dokumentation og skitse for placering klar, kan du ansøge om tilladelse til etablering via Byg og Miljø portalen:

Byg og Miljø

Afvent kommunens tilladelse

Når du har modtaget en tilladelse fra kommunen, kan der etableres et minirenseanlæg på din grund af en VVS’er eller en autoriseret kloakmester.

Der kan gå op til otte uger fra sagen er fuldt oplyst, inden du modtager en tilladelse.

Sidste skridt: Færdigmelding af anlægget

Når anlægget er etableret, skal det færdigmeldes af en autoriseret kloakmester via en færdigmeldingsblanket, som kloakmester sender til kommunen:

‌Gå til færdigmeldingsblanket‌

Når kommunen har modtaget den underskrevne færdigmeldingsblanket, retter vi oplysningerne for spildevandshåndtering for grunden i Bygnings- og Boligregistret.

Tømningsordning / bundfældningstanken tømmes herefter årligt.

Som grundejer vil du fremover via ejendomsskatten betale en årlig afgift for en årlig påbudt tømning af tanken.

Du vil få besked om tømningen, før den finder sted. Husk at der skal være fri adgang til bundfældningstankens dæksel.

Rudersdal Kommunes spildevandsplan 2017

Spildevandsplanen beskriver  hvordan Kommunen ønsker at håndtere spildevandet i Rudersdal Kommune. Planen er besluttet af politikerne og er en "køreplan" for kommunens administration og for kloakforsyningen. Samtidig giver planen borgerne et indblik i, hvad vi i Rudersdal Kommune allerede har sat i værk for at beskytte naturen og miljøet og ikke mindst, hvad kommunen agter at gøre i fremtiden. 

Spildevandsplan 2017

Fremtidens kloaksystem skal give bedre vandmiljø i søer og åer

Den fremtidige afløbsstrategi for Rudersdal Kommune er et tillæg til Spildevandsplanen, der betyder, at der separatkloakeres i størstedelen af Rudersdal Kommunes fælleskloakerede områder mellem 2024 og 2054. 

Når der separatkloakeres bliver regn og spildevand håndteret i hvert sit system, hvilket giver færre overløb af urenset spildevand til søer, vandløb og hav, så vandmiljøet på sigt forbedres. Desuden reduceres risikoen for opstuvninger i kældre ved kraftig regn.

Læs mere om separatkloakering som afløbsstrategi for fælleskloakerede områder

Seneste dagsorden vedrørende afløbsstrategien:

Referat 29. november 2023: Rækkefølgeplan for separatkloakering

Lovgivning

Regler og krav til håndtering af spildevand tager udgangspunkt i:

• Miljøbeskyttelsesloven
• Spildevandsbekendtgørelsen
• Miljømålsloven
• Lov om vandplanlægning

Søg på retsinformation for ovenstående:

www.retsinformation.dk

Samt udgangspunkt i nedenstående:

Spildevandsvejledningen (Miljøstyrelsen)

Vandrammedirektivet (EU-Parlamentet og rådets direktiv)