Gæld til kommunen
Kan du ikke betale din regning til tiden, eller har du gæld, så skal du hurtigst muligt få lavet en aftale med os. Det kan du gøre via Mit Betalingsoverblik. Vi skriver til dig via Digital Post.
Få styr på dét, du skylder
-
Brug "Mit betalingsoverblik" herover til at
- Se dine ventende eller manglende betalinger til kommunen.
- Tilmelde dine regninger til Betalingsservice.
- Foreslå en betalingsaftale, hvis du ikke kan betale hele beløbet på én gang.
- Betale en regning med det samme.
-
Gå ind i "Mit Betalingsoverblik" øverst og betal med det samme.
-
Hvis du ikke kan betale din regning til tiden, eller hvis din gæld har hobet sig op, kan du anmode om at lave en betalingsaftale med os.
Det gør du i "Mit betalingsoverblik" herover.
Vær opmærksom på, at vi stiller krav til, hvordan du afvikler gælden.
Ved aftaler om betaling af ejendomsbidrag (renovation, skadesdyrsbekæmpelse mv.) skal du for eksempel have afviklet din gæld, inden næste rate forfalder.
-
Betingelser, når du indgår en betalingsaftale med os:
- Har du modtaget overskydende skat, AM-bidrag eller andet, skal pengene indgå som ekstraordinære afdrag på din gæld (efter gældende regler).
- Din gæld vil være registreret hos Gældsstyrelsen, indtil den er betalt. Det betyder, du først får overskydende skat udbetalt, når du har indfriet din gæld hos os.
-
Det kan være forbundet med en del omkostninger, hvis du ikke betaler dine regninger til tiden eller overholder dine betalingsaftaler med os, fx:
- Ejendomsbidrag (renovation, skadesdyrsbekæmpelse mv.): Når regningen forfalder, tilskrives der renter.
- Rykkerbreve med lovbestemte gebyrer: 100 kr. eller 250 kr.
- Beboerindskudslån: Når lånet forfalder, tilskrives der renter.
Har du andre former for gæld til kommunen, bliver der ikke tilskrevet renter.
I rykkerprocessen vil du først modtage en gebyrfri betalingspåmindelse, hvorefter du modtager to rykkerbreve med gebyr på 100 eller 250 kr., hvis regningen fortsat ikke er betalt. Gælden registreres også hos Gældsstyrelsen, se næste afsnit.
-
Din gæld vil blive registreret hos Gældsstyrelsen, indtil du har betalt den. Det sker i første omgang i forbindelse med udsendelse af det første rykkergebyr på 100 eller 250 kr.
Det kan betyde, at de penge, du modtager fra det offentlige, fx børne- og ungeydelse, udbetaling af overskydende skat eller negativ moms, kan blive modregnet din gæld helt eller delvist, dvs. du kan få mindre udbetalt. Hvis du ikke har betalt forældretaksten for daginstitutioner eller SFO/SFK, kan du også blive modregnet i børne- og ungeydelsen.Selvom du har lavet en aftale med os om at afdrage din gæld til kommunen, kan det ske, at du ikke får udbetalt dét, du har til gode. Fordi du har en gæld.
Hvis Gældsstyrelsen ikke kan modregne beløbet i offentlige ydelser, kan de i sidste ende inddrive beløbet ved at fraregne det i dine lønudbetalinger eller gøre udlæg i din ejendom. Det kan dog først ske fra ca. 15 dage efter udsendelse af det andet rykkergebyr på 100 eller 250 kr.
Vi videregiver i visse tilfælde de oplysninger, vi har registreret om dig, til andre offentlige myndigheder efter reglerne i Persondataloven.
-
Her er en række eksempler på nogle af de regninger, vi sender til dig:
- Beboerindskudslån
- Daginstitutioner og SFO/SFK
- Musik- og Billedskole
- Biblioteksgebyrer
- Kontanthjælp mod tilbagebetaling
- Renovationsafgift
- Ophold på daghjem.
Få overblik over, hvad du skylder, og lav evt. en betalingsaftale i "Mit betalingsoverblik" øverst.
Telefontider
Telefontider til Opkrævningen.
Telefonnummer til Opkrævningen er 4611 1355.