Børnehuset Bakkevej
- I Områdeinstitution Birkehaven
Med sit klassiske gamle hus og de ny tilbygninger kombinerer Børnehuset Bakkevej i Birkerød på bedste vis noget gammel og noget nyt. Alle rum i huset har deres egen funktion, som understøtter børnenes leg og læring i en kulturel ramme. Vi har fokus på fællesskab gennem kreativitet og værdsætter en respektfuld og anerkendende kommunikation blandt både forældre, børn og personale.
Kontakt
Bakkevej 23
3460 Birkerød
Tlf. 46 11 35 60
Bakkevej@rudersdal.dk
Daglig leder Vinnie Borg Mikkelsen
72 68 35 61
Områdeleder Hanne Engquist
72 68 46 15
He@rudersdal.dk
Om børnehuset
-
Mandag kl. 7:00-16:30
Tirsdag til torsdag fra kl. 7:00-17:00
Fredag kl. 7:00-16:30 -
Lukkedage og sampasning i 2024
- Alle almindelige helligdage - Lukket
- De tre dage op til påske (25., 26. og 27. marts) – sampasning tilbydes
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (10. maj) - sampasning tilbydes
- Grundlovsdag (5. juni) - Lukket
- Uge 29 og 30 – sampasning tilbydes
- 23., 27., 30. og 31. 12.2024 + 2.1 og 3.1.2025 – sampasning tilbydes
- En årlig faglig fredag pr. hus forskudt fra hus til hus – sampasning tilbydes
Sampasning betyder, at ét enkelt børnehus i området eller Rudersdal holder åbent.
Frist for besked om behov for sampasning
- Påsken: 16. februar 2024
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag: 4. april 2024
- Sommerferien: 1. april 2024
- Julen: 15. november 2024
Hvis der tilkendegives pasningsbehov efter svarfristen, kan det ikke garanteres, at sampasningen tilbydes med kendt personale.
Ved behov for sampasning, skal daglig leder kontaktes på mail med angivelse af konkrete dage og om muligt med komme og gå tider.
-
I Bakkevej er der plads til cirka 32 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.
Tallet er kapacitetstallet, og kan derfor variere en lille smule i løbet af året.
-
I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset.
Kontakt daglig leder for at aftale et besøg.
-
Bakkevej har frokostordning i både vuggestue og børnehave.
Forældrene stemmer hvert andet år om tilslutning til frokostordningen. Der stemmes særskilt for vuggestue og børnehave.
Du kan læse mere om frokostordningen her:
Frokostordningen i daginstitutioner
Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for køkkenet her:
-
Bakkevej afholder løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset.
-
Seneste forældretilfredshedsundersøgelse blev offentliggjort i juni 2022. Der er tale om en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik på vegne af Indenrigs- og Boligministeriet. Undersøgelsen fandt sted i perioden oktober 2021-februar 2022.
For at se Bakkevejs resultater skal du gøre følgende:
- Gå ind på denne side.
- Scrol ned til nederste del af siden, hvor du finder et dashboard. Nederst på dashboardet kan du vælge at scrolle mellem 7 sider.
- Scrol frem til side 5 (ud af 7), som viser den samlede tilfredshed med børnehuset samt de forskellige temaer, der er besvaret spørgsmål ud fra. Under ”Kommune” vælger du ”Rudersdal” og herefter kommer de enkelte dagtilbud frem under ”Dagtilbud”, som du kan tilvælge.
- Scrol frem til side 7 (ud af 7), som viser en række kommunespecifikke spørgsmål. Under ”Kommune” vælger du ”Rudersdal” og herefter kommer de enkelte dagtilbud frem under ”Dagtilbud”, som du kan tilvælge.
-
I denne folder kan nye forældre få et billede af, hvad Bakkevej er for et børnehus, samt nogle praktiske oplysninger, der forhåbentligt kan give svar på mange af de spørgsmål, man stiller sig som ny i huset.
Pædagogisk profil
-
Her kan du læse vores pædagogiske læreplan. Denne beskriver via pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler, hvordan vi skaber en klar fælles retning for børnehusets pædagogiske arbejde. Nederst i vores pædagogiske læreplanen kan du læse om evalueringskulturen i vores børnehus, og hvordan læreplanen evalueres.
-
Alle børnehuse i Rudersdal Kommune arbejder med vurderingsværktøjet Hjernen & Hjertet i forbindelse med forældresamtaler og til de sprog- og dialogvurderinger, der går forud for samtalerne.
Dialogværktøjet giver både jer som forældre og børnehusets pædagoger mulighed for en gang om året at vurdere jeres barn i forhold til de seks læreplanstemaer, som alle institutioner arbejder med, da det er lovbestemt. Vurderingerne danner udgangspunkt for dialogen til den årlige forældresamtale og til indsatserne i det pædagogiske arbejde i børnehuset.
I skal aktivt registrere jeres samtykker til videregivelse af informationer til skole eller anden daginstitution. I Rudersdal kommune har vi valgt, at oplysninger omkring det enkelte barn kun overgives, hvis der foreligger samtykkeerklæring.
Du kan læse mere om, hvordan vi bruger Hjernen & Hjertet her:
Aula
-
Aula er dagtilbudsområdets digitale kommunikationsplatform og bliver anvendt til dagligdagskommunikation mellem forældre og personale. Her informerer børnehuset om den daglige pædagogiske praksis, og det er her, at fremmøde, fravær og ferie registreres. I Aula er der desuden adgang til Hjernen & Hjertets forældreportal, hvor dialog- og sprogvurderinger findes.
-
Du kan komme på Aula via www.aula.dk og på APP på mobil/tablet til bådeiOS og Android.
-
Hvis dit barn går i en kommunal eller selvejende daginstitution i Rudersdal Kommune, har du som forælder adgang til Aula.
Du får adgang til Aula den dag, dit barn starter i institutionen. Din adgang ophører igen, når dit barn går ud af institutionen.
-
På denne side kan du læse meget mere om, hvordan vi bruger Aula på dagtilbudsområdet, og du kan finde svar på oftest stillede spørgsmål:
Områdeinstitution Birkehaven
-
I Rudersdal Kommune er de kommunale daginstitutioner organiseret under fem områdeinstitutioner med hver sin områdeleder.
De enkelte huses faglighed og kvaliteter forenes i områdeinstitutionen, og pædagogerne indgår i netværk på tværs af husene.
Områdeinstitutionen sikrer et fagligt blik på den enkelte praksis og har fokus på at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børnene.
-
Peter Hvidt (Kastaniebakken), formand, send mail
Sara Westergaard Jakobsen (Bakkevej), medlem
Louise Japp Lunding Inselmann (Møllevangen), medlem
Martin Madsen (Svanen), medlem
Andreas Linnet Jessen (Sjælsø), medlem
Toke Røjgaard (Stenhøjgårdsvej), medlem
Karoline Leonhard (Birkemosen), medlem
Mette S. Resen (Keilstruplund), medlem -
Områdeleder Hanne Engquist
Tlf. 72 68 46 15
he@rudersdal.dk
Tilsyn
-
Rudersdal Kommune gennemfører pædagogisk tilsyn hvert år.
Anmeldt tilsyn
Her er børnehuset forberedt på tilsynsbesøget. I dette tilsynsbesøg indgår både samtale med leder og medarbejdere, samt observationer af den pædagogiske praksis. Det anmeldte tilsyn føres med en fast kadence én gang hvert andet år i alle dagtilbud.
Uanmeldt tilsyn
Her kender børnehuset ikke på forhånd dato for tilsynsbesøget. Det uanmeldte tilsyn føres med en fast kadence én gang hvert andet år i alle dagtilbud.
Dagtilbudsområdet gennemfører et antal opfølgende tilsynsbesøg, hvis konsulenten har iagttaget forhold, som fordrer en fokuseret indsats, og/eller at der føres skærpet tilsyn.
Her kan du læse Børnehuset Bakkevejs seneste tilsynsrapporter:
Konklusion på pædagogisk tilsyn i Børnehuset Bakkevej 2022
Arbejde med pædagogiske læringsmiljø i uderummet Bakkevej 2022
Personalets organisering ved overgangen til eftermiddagsmåltidet i børnehaven Bakkevej 2022
-
Rudersdal Kommune gennemfører et hygiejnetilsyn fast hvert tredje år. Her kan du læse den seneste hygiejnerapport for Børnehuset Bakkevej.
-
Vi vedligeholder løbende vores legeplads, så den er sikker for børnene.
Hvert år har alle daginstitutioner i Rudersdal Kommune desuden et legepladstilsyn, hvor legepladsen bliver gennemgået, så den lever op til de krav loven stiller.
Ved tilsynet er der særligt fokus på støddæmpning, klemfarer, hovedklemfælder og almindeligt vedligehold.
Efter tilsynet får vi en rapport, der beskriver, om der er fejl eller mangler, der skal udbedres.
Takster og opskrivning
-
Ønsker du at skrive dit barn op i daginstitution skal du gøre det via denne side:
-
Her kan du se takster for daginstitutioner.
-
Afhængig af jeres indkomst kan I som forældre søge Rudersdal Kommune om hel eller delvis friplads til jeres børn.
Vil du arbejde sammen med os?
-
Kom og bliv vores kollega på dagtilbudsområdet i Rudersdal Kommune. Her er vi tæt på naturen, tæt på muligheder for efter- og videreuddannelse og tæt på faglig sparring og samarbejde. Og så bor vi kun en kort togtur fra København.
På denne side kan du læse meget mere om at være pædagog i Rudersdal Kommune:
-
Som leder, pædagog eller medhjælper er du garanteret et kompetenceudviklingsforløb i den styrkede pædagogiske læreplan, når du bliver ansat hos os. Vi kompetenceudvikler alle, da vi tror på, at vi alle skal løfte i flok for at nå målet om dagtilbud af høj kvalitet. Som pædagog bliver du derudover tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
Og der er selvfølgelig fuld vikardækning, når enten du eller din kollega er afsted.
Bliv studerende i Børnehuset Bakkevej
Bakkevej er ét af kommunens uddannelseshuse, hvor du kan komme i praktik som pædagogstuderende.
Du kan læse mere om dine muligheder for praktik og uddannelse i Rudersdal Kommune her:
Bliv pædagogstuderende i Rudersdal Kommune.
Mød tidligere studerende og en af kommunens praktikvejledere i videoen herunder: